Sag 1, j.nr. 24-111219
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Barnets lov - lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024
- 67 om permanent anbringelse
- 151, stk. 4, jf. stk. 3, om Ankestyrelsens kompetence til selv at træffe afgørelse
Afgørelse
Forældremyndighedsindehaver F har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 15. januar 2025.
Resultatet er:
- Børne- og ungeudvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af B med en genbehandlingsfrist på 3 år gælder ikke.
- B skal fortsat være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse
Det betyder, at vi ophæver børne- og ungeudvalgets afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet af B, men at vi samtidig af egen drift træffer afgørelse om, at B skal være anbragt i en permanent anbringelse.
(..)
Kommunen kontakter F omkring den permanente anbringelse af B.
(…)
Begrundelsen for afgørelsen om ophævelse af afgørelsen om fortsat anbringelse med en genbehandlingsfrist på 3 år
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at B fortsat skal være anbragt, men at anbringelsen skal ske som en permanent anbringelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Efter § 67 i barnets lov er der mulighed for at træffe afgørelse om, at en anbringelse af et barn eller en ung skal være permanent, hvilket blandt andet indebærer, at sagen ikke skal genbehandles i børne- og ungeudvalget. Bestemmelsen kan anvendes, når barnet eller den unge, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet.
For barnet eller den unge, der har været anbragt uden for hjemmel i mindst 3 år, vil en afgørelse om permanent anbringelse medvirke til at sikre kontinuitet i anbringelsen og til at give barnet eller den unge tryghed og sikkerhed for at kunne blive boende.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B har været anbragt uden for hjemmet i sin nuværende plejefamilie i mindst 3 år, og at hun har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for Bs bedste at forblive på anbringelsesstedet.
Vi henviser i øvrigt til vores begrundelse for permanent anbringelse nedenfor.
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget uden samtykke kan beslutte, at et barn eller en ung skal være anbragt uden for hjemmet. Det er en betingelse, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling på grund af forhold i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv. Det er desuden en betingelse, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed.
Vi har også brugt reglerne i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget senest skal afgøre sagen igen efter 2 år. Dette gælder, når barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før udvalgets afgørelse. Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen kan som en undtagelse fastsætte en længere frist. Det er en betingelse, at det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der har ført til afgørelsen må antages også at gælde ud over fristen på 2 år og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges.
Begrundelsen for afgørelsen om permanent anbringelse
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at B, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for Bs bedste, at forblive på anbringelsesstedet.
Hvad er afgørende for resultatet
En indstilling til permanent anbringelse efter § 67 i barnets lov skal indeholde en revideret barnets plan, en revideret børnefaglig undersøgelse, barnets eller den unges holdning til en permanent anbringelse og en psykologfaglig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog. Vi lægger vægt på, at disse betingelser er opfyldte.
Vi lægger videre vægt på, at en udarbejdet psykologfaglig helhedsvurdering skal indeholde
- en beskrivelse af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og anbringelsesstedets omsorgspersoner
- en beskrivelse af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedets netværk og omgivelserne
- en beskrivelse, der så vidt det er muligt, belyser forældrenes mulighed for at udvikle tilknytning til barnet eller den unge
- en vurdering af, hvilken betydning det vil have for barnets eller den unges sundhed og udvikling, hvis han eller hun flyttes fra anbringelsesstedet, og hvordan tilknytningen på sigt må antages at kunne udvikle sig, også når barnet eller den unge bliver voksen.
Tilknytningen skal beskrives ved observationer og relevante tests, således at karakteren af tilknytningen er afdækket ved hjælp af en anerkendt videnskabelig metode. Vi bemærker i den forbindelse, at vi finder den udarbejdede tilknytningsundersøgelse fuldt valid og anvendelig i den henseende.
Vi lægger herefter vægt på, at B har været anbragt i sin nuværende plejefamilie siden januar 2021. Vi lægger i den forbindelse vægt på beskrivelserne af, at B viser en klar tilknytning til sin plejemor og plejefar, som hun betragter som sine primære omsorgspersoner, og til plejefamiliens øvrige netværk.
Vi lægger vægt på, at det fremgår af den udarbejdede tilknytningsundersøgelse, at Bs plejeforældre har emotionelt og mentalt overskud til at tilbyde B vedvarende, forpligtende og nænsom omsorg, der er afstemt B, og som også er udviklende for hende. Bs plejeforældre møder B på en måde, der samlet set gavner hendes følelses – og personlighedsmæssige udvikling, og de giver udtryk for et klart ønske om, at B skal bo hos dem barndommen ud, og ligeså længe at det er bedst [for] hende.
Vi lægger videre vægt på, at samspillet og relationen mellem B og hendes plejeforældre er udviklingsstøttende og fremmende for hendes trivsel og udvikling. Det fremgår, at B har et tydeligt tilhørsforhold til plejeforældrene, og til sit hjem hos dem.
Vi lægger også vægt på, at Bs plejefamilie vurderes, at være en beskyttende faktor for hende. Det fremgår i den forbindelse af tilknytningsundersøgelsen, at det vil være til Bs bedste at være hos sin plejefamilie, som vil kunne sikre hende størst mulig kontinuitet og stabilitet i hendes nuværende og fremtidige tilværelse.
Vi lægger hertil også vægt på beskrivelserne af, at et sammenbrud af anbringelsen eller en flytning af B vil være decideret skadeligt for hende, og vil føre til en tilbagegang i forhold til den positive udvikling, som hun ellers har haft hos sine plejeforældre.
Vi lægger samtidig vægt på beskrivelserne af, at F har en stor betydning for B, men at relationen også er forbundet med en følelsesmæssig ambivalens for B. B giver videre udtryk for, at hun ikke vil bo hos F.
Vi lægger desuden vægt på Bs alder og på, at B i en længere periode har givet tydeligt udtryk for, at hun gerne vil blive hos sine plejeforældre barndommen ud.
Vi er opmærksomme på, at F ikke har deltaget i tilknytningsundersøgelsen, og at der således heller ikke er lavet samspilsobservationer mellem B og F. Dette ændrer ikke ved resultatet, fordi vi lægger vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at F er blevet tilbudt, men aktivt har valgt ikke at deltage i undersøgelsen. Vi er også opmærksomme på, at der ikke er foretaget undersøgelser af Fs evne til at varetage omsorgen for B siden 2015. Det ændrer ligeledes ikke ved resultatet, da vi fortsat vurderer undersøgelserne fra 2014 og 2015 anvendelige, og da Bs forældrekompetencer i øvrigt ikke er af betydning for vurderingen af, om betingelserne for permanent anbringelse er opfyldte.
Vi er videre opmærksomme på, at B på grund af sine tidligere oplevelser beskrives med tilknytningsmæssige vanskeligheder. Vi er også opmærksomme på, at det er beskrevet i tilknytningsundersøgelsen, at der ses flere spæde tegn på en udvikling hos B af en selektiv tilknytning til sine plejeforældre. Dette ændrer ikke ved resultatet, da B samlet set og til trods for sine udfordringer vurderes at være så trygt tilknyttet til sin plejefamilie, at det både aktuelt men også på varig sigt vil være til hende[s] bedste at blive boende hos familien.
Oplysningerne om B og F fremgår særligt af forældrekompetenceundersøgelse af F udarbejdet af autoriseret psykolog P1 af 26. maj 2015, forældrekompetenceundersøgelse af F og børnepsykologisk undersøgelse af B udarbejdet af autoriseret psykolog P2 af 16. december 2015, børnepsykologisk undersøgelse af B udarbejdet af autoriserede psykologer P3 og P4 af 10. juli 2023, tilknytningsundersøgelse udarbejdet af autoriserede psykologer P3 og P4 af 17. juni 2024, børnesamtale af 23. september 2024, opfølgningssamtale af 23. september 2024, samt partshøring af 4. oktober 2024.
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om en permanent anbringelse skal ikke forelægges for børne- og ungeudvalget til fornyet afgørelse efter § 50.
Hvis børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelsen, kan vi træffe afgørelsen og pålægge kommunen at gennemføre den.
Sag 2, j.nr. 24-92736
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Barnets lov - lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024
- 67 om permanent anbringelse
Afgørelse
Forældremyndighedsindehaverne F1 og F2 og har klaget over børne- og ungeudvalget i K Kommunes afgørelse om barnet B.
(…)
Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 5. november 2024.
Resultatet er:
- Børne- og ungeudvalgets afgørelse om permanent anbringelse gælder ikke
Det betyder, at vi ophæver børne- og ungeudvalgets afgørelse
- B skal dog stadig være anbragt uden for hjemmet
- Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til en permanent anbringelse. Vi har derfor ophævet udvalgets afgørelse, og samtidig af egen drift truffet afgørelse om fortsat anbringelse af B uden for hjemmet uden samtykke.
(…)
Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve afgørelen om permanent anbringelse
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at B har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for B at forblive på anbringelsesstedet.
Vi vurderer, at den psykologiske helhedsvurdering ikke lever op til kravene til helhedsvurderingen.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at B har været anbragt i sin nuværende plejefamilie, siden hun var fem år gammel. Hun har tidligere været forsøgt hjemgivet til F1 og F2, men på baggrund af mistrivsel genanbringes hun i februar 2021 i sin nuværende plejefamilie.
Tillægget til helhedsvurderingen af tilknytning ses ikke i tilstrækkeligt omfang at tage stilling til, om B har fået en så sikker tilknytning til plejefamilien på nuværende tidspunkt, at der er sikkert grundlag for en permanent anbringelse. Undersøgelsen ses heller ikke i fornødent omfang, at give grundlag for en prognosevurdering af, hvordan Bs tilknytning på sigt må antages at kunne udvikle sig i plejefamilien, herunder når B bliver 18 år, idet hun fortsat er ustabil og svingende i udvikling.
B er udredt med generelle eksekutive vanskeligheder, og hun har store adfærds- og tilknytningsmæssige udfordringer. Hun er således en pige med særlige behandlingsmæssige behov. Hun er aktuelt ikke i trivsel. Hun er blevet dårligere kognitivt, end tidligere. Hendes udfordringer er af sådan en karakter, at det er vanskeligt at vurdere, om hendes specialpædagogiske behov kan varetages i plejefamilien på sigt.
Vi lægger endvidere vægt på, at det er en formel mangel, at tillægget til helhedsvurderingen af tilknytning er udarbejdet af to psykologer, hvoraf alene den ene er autoriseret.
Der er i tillægget til helhedsvurderingen ikke foretaget observationer af struktureret samspil mellem B og F1 og F2. Dertil er der ikke taget tilstrækkelig stilling til Bs tilknytning til F1 og F2 i undersøgelsen.
Undersøgelsen kan således på baggrund af ovennævnte ikke anvendes, idet kombinationen af de formelle mangler, Bs svingende tilstand samt undersøgelsens manglende prognosevurdering gør, at der ikke er tilstrækkelig grundlag til at træffe en afgørelse om permanent anbringelse af B uden for hjemmet.
Oplysningerne om B fremgår særligt af tilknytningsundersøgelse af den 16. november 2021 udarbejdet af autoriseret psykolog P1, PPV af den 13. januar 2023, notat af den 30. maj 2023 fra børne- og ungepsykiatrien, skoleudtalelse af den 10. april 2024, statusudtalelse af den 29. april 2024 fra plejefamilien, beskrivelse af theraplay-forløb af juni 2024, tillæg til helhedsvurdering af tilknytningsundersøgelsen af den 4. juli 2024 udarbejdet af autoriseret psykolog P1 og psykolog P2, statusudtalelse af den 14. august 2024 fra plejefamilien, skoleudtalelse af den 19. august 2024 og tillæg til helhedsvurdering af tilknytningsundersøgelen af den 27. august 2024 udarbejdet af autoriseret psykolog P1 og psykolog P2.
Om reglerne
Vi har brugt reglen i barnets lov om, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Afgørelser om permanent anbringelse skal ikke forelægges for børne- og ungeudvalget til fornyet afgørelse efter § 50.
Sag 3, tidligere principmeddelelse 7-20 (fra tidligere principmeddelelse 22-15), j.nr. 2014-2010-18184
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015
- 68 a om videreført anbringelse
Resultatet er:
- Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse
- Barnet B skal dog fortsat være anbragt uden for hjemmet
- Sagen skal tages op igen om 3 år fra vores afgørelse
Børn og unge-udvalget har lavet en fejl ved behandlingen af sagen. Vi har derfor ophævet udvalgets afgørelse om videreført anbringelse og samtidig truffet en ny afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.
Der var enighed på ankemødet.
(…)
Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve børn og unge-udvalgets afgørelse om den videreførte anbringelse
Vi vurderer, at der er sket en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.
Årsagen er, at vi vurderer, at der er væsentlige mangler ved den undersøgelse, som skal beskrive Bs tilknytning til anbringelsesstedet samt i børnesamtalen afholdt forud for den videreførte anbringelse.
Vi henviser til, at der alene er lavet en ensidig observation og beskrivelse af tilknytningen til plejefamilien, mens der ikke er lavet observationer af Bs tilknytning til sine forældre.
Vi henviser desuden til, at plejemor, i forbindelse med undersøgelsen om Bs tilknytning til anbringelsesstedet, ikke er blevet bedt om at tage stilling fremtidsperspektivet for Bs ophold i plejefamilien.
Vi henviser herudover til, at Bs holdning til den videreførte anbringelse ikke fremgår af børnesamtalen. Det er således ikke tydeliggjort over for Bs, at kommunen påtænker, at han skal blive boende hos plejefamilien, til han bliver voksen.
Oplysningerne fremgår af tilknytningsrapport fra perioden januar til februar 2014 samt børnesamtale af 24. februar 2014.
Sag nr. 4, tidligere principmeddelelse 7-20 (fra tidligere principmeddelelse 128-10), j.nr. 4000101-10
Følgende lov blev anvendt, da afgørelsen blev truffet:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009
- 65, stk. 4, om Ankestyrelsens kompetence til selv at træffe afgørelse
- 68 a om videreført anbringelse
Note:
Vestre Landsret har tiltrådt byrettens dom, hvor Ankestyrelsen fik ret i, at betingelserne for fortsat anbringelse uden for hjemmet i en videreført anbringelse var opfyldt.
Afgørelse:
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om forældremyndighedsindehaver Fs barn B.
Resultatet er:
- Børn og unge-udvalgets afgørelse ophæves
- B skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse
- Anbringelsen er uden tidsbegrænsning
Vi pålægger kommunen at iværksætte dette.
Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om anbringelse og genbehandlingsfrist.
Begrundelsen for afgørelsen om videreført anbringelse
Vi vurderer, at B, der har været anbragt i mindst 3 år, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for Bs bedste at forblive på anbringelsesstedet.
Årsagen til det er, at B klart viser tilknytning til plejefamilien.
Årsagen er også, at B klart har givet udtryk for, at B vil blive boende hos plejefamilien.
Årsagen er desuden, at B har brug for tryghed, fast struktur og forudsigelighed.
Vi henviser til, at B har været anbragt i plejefamilien siden 2002.
Vi henviser videre til, at B har opnået en så stærk tilknytning til plejefamilien, at B ønsker at blive boende der. B retter sine positive følelser mod plejeforældrene, og oplever ubetinget at disse følelser gengældes. Undersøgelsen tyder klart på, at B både i forhold til plejefamilien og dens medlemmer oplever det, som der, hvor B hører til.
Vi henviser til, at B er sårbart og har behov for trygge og forudsigelige rammer, for at kunne fastholde et nært alderssvarende funktionsniveau. B er følelsesmæssigt et kontrolleret og lidt garderet barn, der har brug for en høj grad af tryghed og forudsigelighed i relationen til andre mennesker. Det er vigtigt for, at B kan føle tryghed i anbringelsen, at B har sikkerhed for, hvor B skal bo.
Vi henviser til, at F har svært ved at skabe et fællesskab med barnet, selv om F og B har haft samvær gennem flere år. F har svært ved at skabe tryghed og forudsigelighed i samspillet med barnet.
Vi henviser desuden til, at indholdet af samværet med F er aftalt på forhånd af hensyn til barnets behov for faste rammer og struktur.
Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve børn og unge-udvalgets afgørelse
Vi vurderer, at der er sket en alvorlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.
Årsagen til det er, at børn og unge-udvalget har truffet en afgørelse, som kommunen ikke har indstillet til.
Vi henviser til, at børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse efter servicelovens § 58, når kommunen havde indstillet til videreført anbringelse efter § 68 a.
Oplysningerne om dette fremgår af kommunens indstilling til mødet og børn og unge-udvalgets afgørelse.
Vi har brugt reglen i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene og i serviceloven, om at kommunen skal forelægge sagen for børn og unge-udvalget med en indstilling om, hvordan sagen skal afgøres.
Bemærkninger
Formålet med kontinuitet i anbringelsen er at afklare barnets eller den unges stilling og at B får tryghed ved at vide hvor det skal være i mange år fremover. Den eksisterende anbringelse skal kunne videreføres, såfremt B har været anbragt i mindst 3 år og har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på såvel kortere som længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.
Som følge af lovændringen om kontinuitet i anbringelse er det blevet nødvendigt fremover, at der administrativt skal foreligge 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunne træffe afgørelse om videreført anbringelse efter § 68 a og om fortsat anbringelse efter § 58.
