Sag nr. 1, j.nr. 24-43259
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om betaling til anbringelsen af X, født den XX.XX.XXXX. X Kommune afgjorde sagen den 7. februar 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
- Du skal betale 557 kr. om måneden for Bs anbringelse uden for hjemmet fra den 1. april 2024
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Vi kritiserer, at kommunen ikke henviser til de korrekte retsregler i forbindelse med afgørelsen og genvurderingen, og at kommunen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt præcist. Det fører dog ikke til et andet resultat i din sag. Se nærmere i afsnittet ”Bemærkninger til kommunen”.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunens beregning af din betaling til Bs anbringelse uden for hjemmet er rigtig.
Vi vurderer heller ikke, at du har ret til fritagelse for betaling.
Hvad er afgørende for resultatet
Bopæl
B boede hos dig, før hun blev anbragt. Betalingen til Bs anbringelse uden for hjemmet skal derfor beregnes på grundlag af din indkomst alene.
Indkomstgrundlag
Kommunen har baseret beregningen af forældrebetalingen på din indkomst for 2022.
Vi lægger således vægt på, at din personlige indkomst ifølge årsopgørelsen for 2022 udgør 185.700 kr.
Kommunen har satsreguleret indkomstgrundlaget med 1,2 % for 2022 og 2,7 % for 2023.
((185.700 kr. x 1,012 %) x 1,027 %) = 193.002 kr.
Det opgjorte indkomstgrundlag er herefter 193.002 kr.
Kommunen har også forholdt sig til, om din aktuelle indkomst er forøget med mere end 20 % eller nedsat med mere end 5 % i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag. Det er ikke tilfældet. Vi er derfor enige i, at det opgjorte indkomstgrundlag er 193.002 kr.
Beregning
Fra dette beløb fratrækkes et betalingsfrit beløb, der i 2024 er på 155.900 kr.
Af det beløb, der herefter er tilbage, betales 18 % af indkomsten op til i 327.900 kr., dog maksimalt 30.960 kr. De 327.900 kr. fremkommer ved at dele de 30.960 kr. med 18 og gange med 100, hvilket giver et beløb på 172.000 kr. som sammen med det betalingsfrie beløb på 155.900 kr. giver 327.900 kr. Nedenfor kan du se den nærmere beregning.
((193.002 kr. – 155.900 kr.) / 100 x 18 %) = 6.678 kr.
Da dit opgjorte indkomstgrundlag ikke overstiger 327.900 kr. opkræves ikke yderligere.
Forældrebetalingen for 2024 udgør således 6.678 kr. svarende til en månedlig betaling på 557 kr.
(6.678 kr. / 12 måneder) = 557 kr.
Oplysningerne fremgår særligt af din årsopgørelse for 2022 og dine indkomstoplysninger for 2023.
Fritagelsesgrunde
Særlige forhold
Du oplyser, at du har X og X, som påvirker din hverdag i høj grad. Sygdommene gør, at du ikke har kunne varetage et arbejde de sidste X år, og der er ikke udsigt til, at du vil komme på arbejde igen i nærmeste fremtid. Det er således ikke muligt for dig, at
ændre din situation således, at du kan få en højere indtægt og dermed mulighed for at betale for anbringelsen. Du mener på den baggrund, at du bør fritages for betaling.
Efter betalingsbekendtgørelsens § 5 kan kommunen meddele en forælder hel eller delvis fritagelse for betaling for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold, såsom sygdom, graviditet og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen eller samlever, eller andre ændringer, der i en begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til familiens underhold.
Kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for hel eller delvis fritagelse efter bestemmelsen.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering i den forbindelse. Vi lægger vægt på, at der efter det oplyste ikke er tale om særlige forhold som nævnt i bekendtgørelsens § 5 eller forhold, der kan sidestilles hermed. Du oplyser, at du har en varigt nedsat funktionsevne, og at der ikke er udsigt til ændringer i din situation fremadrettet.
Udpræget behandlingssigte
B blev anbragt kort efter fødslen. B er hjemgivet til dig den 30. november 2022, men anbragt igen den 11. december 2023.
Kommunen vurderer, at der ikke er et udpræget behandlingsmæssigt sigte med anbringelsen af B.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering i den forbindelse.
Vi lægger vægt på, at det fremgår af kommunens afgørelse om anbringelse, at der er åbenbar risiko for, at Bs sundhed, trivsel og udvikling vil lide alvorlig skade, såfremt B fortsat skal bo hos dig. Det vurderes at du ikke har den nødvendige indsigt og de følelsesmæssige ressourcer og kompetencer til at yde B den tilstrækkelige omsorg, og den nødvendige basale struktur og tryghed, som hun har behov for.
Det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen, at du gør dig umage, men trods dette er det ofte svært for dig at spejle og aflæse Bs behov. Du har ikke forståelse for eller indsigt i, hvad det er, du har svært ved som mor. Du giver indtryk af, at du ved, hvordan du skal gøre, men du formår ikke at omsætte det til konkret handling. Det vurderes, at dine udfordringer skyldes manglende evner, hvilket har vist sig som et gentaget mønster på tværs af situationer og tid, også selv om der sat ind med massiv støtte fra forvaltningen.
B udviser tegn på begyndende sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, samt begyndende tegn på angst. Dette ses i særligt udtalt grad under observation og testning i hjemmet hos dig, og ikke i samme grad i hverken børnehaven, eller under samvær mellem B og hendes far. B er i øvrigt normalt begavet.
Vi vurderer særligt på baggrund af ovenstående oplysninger, at B er anbragt grundet dine manglende forældrekompetencer, og ikke på baggrund af et behandlingsbehov, som udspringer af Bs egne forhold.
Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 158-12, at udpræget behandlingsmæssigt sigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge alene har behov for støtte. Endvidere skal barnets eller den unges behandlingsbehov udspringe af barnets forhold og ikke af forældrenes forhold.
Oplysningerne fremgår særligt af forældrekompetenceundersøgelsen af den 7. november 2023 udarbejdet af aut. psykolog X og afgørelsen fra Børn og Ungeudvalget af den 11. december 2023.
Medvirken
Efter betalingsbekendtgørelsens § 6, nr. 2, kan kommunen meddele en forælder hel eller delvis fritagelse for betaling, hvis fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten.
Kommunen vurderer, at fritagelse ikke i særlig grad vil fremme din
medvirken yderligere i gennemførelse af anbringelsen.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering i den forbindelse. Vi lægger vægt på du tidligere har været opkrævet forældrebetaling, uden at det har haft betydning for dit samarbejde om anbringelsen af B.
Vi lægger også vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen i øvrigt, der indikerer, at forældrebetalingen har betydning for dit samarbejde om anbringelsen af B.
Andre fritagelsesgrunde
Vi lægger vægt på, at kommunen har inddraget relevante forhold hos B og dig ved vurderingen af, om der må regnes med særlig store udgifter for dig i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med B, om B tidligere har eller måtte forventes at have bidraget med egen indtægt til sit og familiens underhold, eller om du har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge, der kan begrunde en hel eller delvis fritagelse for betalingen.
Kommunens afgørelse om forældrebetaling er truffet på grundlag af en vurdering, hvori der indgår elementer af skøn.
Der er ikke oplysninger i sagen om relevante forhold, der ikke er inddraget ved vurderingen.
Vi er opmærksomme på, at du ikke er enig i, at der skal iværksættes egenbetaling, da du ikke har de fornødne økonomiske midler til at betale for anbringelsen, og at du har forholdsvist høje udgifter i forhold til dit helbred.
Det ændrer ikke ved resultatet, fordi forældrebetalingen beregnes på baggrund af din indtægt. Dine udgifter indgår således ikke i beregningen af forældrebetaling.
Vi bemærker, at spørgsmålet om betalingen for Bs anbringelse uden for hjemmet ikke i sig selv har direkte indvirkning på Bs forhold, hvorfor det særlige krav om inddragelse af barnet løbende ved samtaler og anden direkte kontakt i barnets lovs § 5, stk. 3, ikke finder anvendelse i denne sag. Den omstændighed, at kommunen har inddraget oplysninger om B i afgørelsen, fører ikke til et andet resultat.
Oplysningerne fremgår særligt af dine partshøringskommentarer af den 10. januar 2020, din klage af den 8. marts 2022, kommunens afgørelse af den 7. februar 2024, din klage af den 18. februar 2024 og kommunens genvurdering af den 23. februar 2024.
Om reglerne
Forældre til børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet.
Forældrebetalingen fastsættes i forhold til indkomstgrundlaget.
Barnets bopæl
Hvis barnet boede sammen med begge forældre umiddelbart før opholdet uden for hjemmet, lægges deres sammenlagte indkomstgrundlag eller indkomster til grund.
Hvis barnet umiddelbart før opholdet boede hos den ene af ikke-samlevende forældre, lægges dennes indkomstgrundlag eller indkomst til grund.
Indkomstgrundlaget
Indkomstgrundlaget består som udgangspunkt af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Indkomstgrundlaget opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår og anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, reguleres med satsreguleringsprocenten, gældende pr. 1. januar i indkomståret, og pr. 1. januar det følgende år. Hvis forældrenes indkomst på betalingstidspunktet vedvarende er forøget med mere end 20 % eller nedsat med mere end 5 % i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, skal forældrenes ændrede økonomiske forhold lægges til grund for betalingen. Indtægtsgrænserne reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Beregningen
Forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 155.900 kr., betaler ikke for børns og unges ophold i et anbringelsessted. Hvis forældrebetalingen beregnes til et beløb på under 100 kr. månedlig opkræves det ikke.
Forældrebetalingen fastsættes til 18 % af indkomstgrundlag over 155.900 kr. Der beregnes dog højst 18% op et beløb, der svarer til 5/3 af normalbidraget.
Hvis indkomstgrundlaget er så højt, at en beregning medfører en større forældrebetaling end 5/3 af normalbidraget, betales 9 % af denne højere del af indkomstgrundlaget, dog således, at den samlede betaling højst udgør 10/3 af normalbidraget.
Fritagelse for betaling
Kommunen kan meddele en forælder, der har del i forældremyndigheden, hel eller delvis fritagelse for betaling for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre ændringer, der i en begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til familiens underhold.
Herudover kan kommunen, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, efter en konkret og individuel vurdering meddele hel eller delvis fritagelse for betaling.
Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller forældrene, f.eks., at
- opholdet har et udpræget behandlingssigte,
- fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten,
- der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge,
- den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet, eller
- forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge.
Behandlingssigte
Kommunen kan give hel eller delvis fritagelse for betaling, hvis opholdet uden for hjemmet har et udpræget behandlingssigte.
Efter Ankestyrelsens praksis betyder udpræget behandlingssigte, at der skal være et massivt behandlingsbehov, som har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang. Der kan som udgangspunkt ikke gives fritagelse for egenbetaling, hvis opholdet uden for hjemmet har et forebyggende formål, medmindre forebyggelsen skal forhindre en markant forværring af barnets eller den unges tilstand. Det er endvidere et krav, at anbringelsen af barnet eller den unge udspringer af barnets eller den unges forhold og ikke af forældrenes forhold.
Efter Ankestyrelsens praksis skal vurderingen af om der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang, tage udgangspunkt i det enkelte barn og i dette barns forudsætninger for at udvikle sig eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok. En udvikling, der for et barn uden behov for støtte må anses for ubetydelig, kan for et barn med store vanskeligheder være ”ikke ubetydelig”. Der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en sådan grad, at barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte. Det skal indgå i vurderingen, om anbringelsen er nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet.
Begrundelse
Kommunen skal altid begrunde sine afgørelser. Den eneste undtagelse fra reglen er, hvis kommunen giver borgeren præcis det, som borgeren har ansøgt om.
Begrundelsen skal give borgeren en forståelig forklaring på, hvorfor kommunen er nået frem til det aktuelle resultat. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de lovregler, som afgørelsen er truffet efter. Hvis afgørelsen bygger på en skønsmæssig vurdering, skal kommunen forklare, hvilke hensyn og hvilke oplysninger i sagen, der har haft afgørende betydning for resultatet.
[…]
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
- anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
- indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- inddraget relevante og saglige hensyn, og
- overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har kunnet rette op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Sag nr. 2, j.nr 24-68445
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen afgjorde sagen den 11. juni 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
17. december 2024
Resultatet er:
- X Kommune skal behandle din sag igen.
Kommunen skal behandle din sag igen og afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling kan føre til det samme resultat i din sag.
Kommunen skal, inden den igen afgør sagen, tilvejebringe og inddrage Bs holdning og synspunkter.
Kommunen kontakter dig.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse kunne træffe afgørelse om afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om Bs har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvad er afgørende for resultatet
Du søger den 12. februar 2024 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til det formål at give B korte dage i SFO.
B er diagnosticeret med X og X i barndommen.
Kommunen træffer den 11. juni 2024 afgørelse om, at du ikke er berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen begrunder afgørelsen med, at Bs funktionsevne ikke er betydeligt nedsat, hvorfor du ikke er i den personkreds, der kan være berettiget til hjælpen.
Vi lægger vægt på, at en afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil få betydning for, om B skulle passes i hjemmet eller være i SFO. Der er derfor tale om, at afgørelsen handler om Bs forhold.
Vi finder derfor, at kommunens afgørelse er omfattet af kravet i barnets lov om, at barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold.
Kommunen har oplyst, at kommunen ikke har inddraget B ved en samtale, inden den traf afgørelse i sagen. Der ses heller ikke at være oplysninger, der indikerer, at der foreligger et sådant helt særligt tilfælde, at kravet om samtaler og anden direkte kontakt helt eller delvis kan fraviges.
Vi lægger vægt på, at kravet om inddragelse i barnets lov har karakter af en garantiforskrift. Manglende overholdelse af kravet om inddragelse indebærer i almindelighed, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre manglen i det konkrete tilfælde har været uden betydning. Formålet med kravet om inddragelse er at sikre, at barnet eller den unge sættes i centrum og anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold, og i kraft heraf skal have ret til at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem.
Vi finder derfor, at fejlen ikke kan udelukkes at have haft indflydelse på resultatet af kommunens afgørelse.
Vi hjemviser derfor sagen til kommunen.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal behandle sagen på ny i forhold til, om du er omfattet af den personkreds, der kan være berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunen skal derfor tilvejebringe og inddrage Bs holdning og synspunkter.
Kommunen skal på den baggrund tage stilling til, om Bs funktionsevne er betydeligt nedsat.
Såfremt kommunen finder, at du opfylder personkredsbetingelsen, skal den tage stilling til, om de øvrige betingelser for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt, herunder om pasningen af B i hjemmet medfører et indtægtstab for dig.
Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer din ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.
Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Indgribende betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen kan forventes at vare et år eller mere.
Ydelsen er også betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om en forælder er omfattet af personkredsen. Der skal derfor foretages en samlet vurdering af den nedsatte funktionsevne ved et barn med flere lidelser. Det er dog en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen er varig, langvarig eller kronisk. Vi henviser til principmeddelelse 92-12.
Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende.
I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Vi henviser blandt andet til principmeddelelse 43-15.
Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
- anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
- indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- inddraget relevante og saglige hensyn, og
- overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har kunnet rette op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Sag nr. 3, j.nr. 24-44580
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om beregningen af din hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen afgjorde sagen den 20. marts 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
- Du har ikke ret til dækning af yderligere tabt arbejdsfortjeneste til pasning af B i hjemmet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunens beregning af din dækning af tabt arbejdsfortjeneste er i overensstemmelse med reglerne herom.
Hvad er afgørende for resultatet
Kommunen bevilger dig den 16. juni 2020 dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af B på enkeltdage.
Vi lægger vægt på, at du på tidspunktet for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste er under uddannelse til X, og at du modtager elevløn.
Forældre, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste alene har været elev eller i praktik, har ikke som følge heraf opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, heller ikke selvom vedkommende har modtaget elevløn eller praktikløn. Det skyldes, at det at være elev eller i praktik er en del af et uddannelsesforløb. Den tabte arbejdsfortjeneste kan derfor ikke beregnes på baggrund af elevløn eller praktikløn.
Vi lægger dernæst vægt på, at du ikke forud for, at du påbegyndte din uddannelse, har haft et arbejde.
Er der for en ydelsesmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende for eksempel har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
Da du således på tidspunktet for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller afsluttet din uddannelse, finder vi ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at beregningen af din tabte arbejdsfortjeneste skal tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse, klagen og genvurderingen.
Vi er opmærksomme på, at du ønsker din tabte arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund af, hvilken indtægt, du efter dine forhold ville have kunne opnå på baggrund af en uddannelse som B.
Da du på tidspunktet for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste fortsat er under uddannelse, kan din forventede fremtidige indtægt som X imidlertid ikke danne grundlag for beregningen, da det vil medføre overkompensation.
Vi er opmærksomme på, at du forud for kommunens afgørelse den 20. marts 2024 om at ændre beregningsgrundlaget for ydelsen, tilkendegiver, at kommunen skal foretage beregningen på baggrund af din aktuelle lønindtægt fra dit arbejde som X.
Dine bemærkninger kan dog ikke føre til et andet resultat i sagen. Det skyldes, at beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på tidspunktet for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Efterfølgende lønstigninger eller opgraderinger af den tidligere stilling eller skift til en bedre lønnet stilling skal ikke indregnes ved regulering af ydelsen. Tilsvarende gælder for en forælder, som efter overgangen til tabt arbejdsfortjeneste opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi bemærker, at spørgsmålet om beregning af den tabte arbejdsfortjeneste til dig ikke i sig selv har direkte indvirkning på Bs forhold, hvorfor det særlige krav om inddragelse af barnet løbende ved samtaler og anden direkte kontakt i barnets lovs § 5, stk. 3, ikke finder anvendelse i denne sag.
Om reglerne
Tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 31.936 kr. (2020-niveau) om måneden. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til dækning af tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.
Ydelsesloftet og bruttoydelsen reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 procent tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.
Hvis borgerens bruttoindtægt, uanset det timetal borgeren arbejdede forud for overgangen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfælde skal den tabte arbejdsfortjeneste fastsættes ud fra den tidligere bruttoindtægt.
Bruttoindtægten skal fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste, når ansøger tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager. Vi henviser til principmeddelelse 30-13.
Forældre, der forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste alene har været elev eller i praktik har ikke som følge heraf opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, heller ikke selvom vedkommende har modtaget elevløn eller praktikløn. Det skyldes, at det at være elev eller i praktik er en del af et uddannelsesforløb. Den tabte arbejdsfortjeneste kan derfor ikke beregnes på baggrund af elevløn eller praktikløn. Vi henviser til principmeddelelse 105-19.
Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende for eksempel har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. Hvis ydelsesmodtageren vil blive overkompenseret med en beregning, der tager udgangspunkt i en hjemmehjælperløn, kan der ved beregningen af hjælpen tages udgangspunkt i niveauet for kontanthjælp. Vi henviser til principmeddelelserne C-15-02, 30-13 og 169-10.
Hvis ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, som han eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt ved fastsættelsen af bruttoindtægten.
Efterfølgende lønstigninger eller opgraderinger af den tidligere stilling eller skift til en bedre lønnet stilling skal ikke indregnes ved regulering af ydelsen. Ligesom lønnedgang eller overgang til lavere lønnet stilling heller ikke skal inddrages ved regulering af ydelsen, med mindre ændringerne er begrundet i barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan dog højst udbetales for det antal timer, som ydelsesmodtagerens arbejdstid er nedsat for at passe barnet i hjemmet. Vi henviser til principmeddelelse C-63-01.
Når beregningsgrundlaget er fundet, beregnes den tabte arbejdsfortjeneste på samme måde som til en lønmodtager, herunder også i forhold til ydelsesloftet, og udbetales som A-indkomst.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
- anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
- indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- inddraget relevante og saglige hensyn, og
- overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
Sag nr. 4, j.nr. 24-99727
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om omfanget af timer til din § 75-støtteperson. X Kommune afgjorde sagen den 17. september 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
- Du har ret til 4 timer til din § 75-støtteperson om måneden
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at 4 timer til din § 75-støtteperson om måneden er dækkende i forhold til dit behov.
I din konkrete sag tilsidesætter vi ikke den vurdering, som kommunen har foretaget. Det gør vi ikke, fordi vi ikke har konstateret retlige mangler i kommunens afgørelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at dine børn B1 og B2 har været anbragt uden for hjemmet siden den 26. juni 2023.
Kommunen har truffet afgørelse om at tilbyde 2 timer til din § 75-støtteperson hver 14. dag. Timerne forvaltes mellem dig og støttepersonen inden for denne ramme.
Det er en støttepersons opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med afklaring af spørgsmål i forhold til den måde, det offentlige system fungerer på, med forberedelse og evaluering af møder og med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen.
Støttepersonen kan ligeledes medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen.
Under anbringelsen kan forældrene af støttepersonen også hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet eller den unge. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter f.eks. i forhold til forældres misbrug, psykiske problemer mv.
Kommunen har vurderet, at du har behov for hjælp til selvindsigt og forståelse af egen livssituation i forhold til anbringelsen, herunder hvorfor dit forældreskab ikke er tilstrækkeligt og har medført, at B1 og B2 er anbragt uden for hjemmet.
Vi er opmærksomme på, at du i din klage har anført, at du ikke mener at 4 timer om måneden er nok. Du er enig i de punkter, som kommunen skriver i sin afgørelse ift. hvad støttepersonen skal bruges til, men du mener, at 4 timer er for lidt til at løfte den opgave. Det drejer sig om 2 børn. Sagen kører derudad og du skal til at have lavet forældrekompetenceundersøgelse lige nu her, som du også har brug for støtte til. Du har aldrig fået nogen støtte, trods du har bedt om dette længe, men kommunen har ikke kunnet finde en til dig, så det er ligesom at starte fra starten af. Du har brug for at forstå alt i din sag, og snakke med din støtteperson omkring det for at forstå det hele. Du ønsker også, at støttepersonen skal med til alle møderne vedrørende anbringelsen.
Af kommunens genvurdering fremgår det, at der ikke er væsentlige forhold, der har ændret sig siden afgørelsen om anbringelse. Børnene er anbragt på samme børn- og ungehjem (X) og mødeafholdelser i forbindelse med opfølgning på anbringelserne foregår samlet.
Siden anbringelsen af den 26. juni 2023 har været afholdt følgende møder i relation til anbringelserne: 1 indskrivningsmøde ifm. effektuering af anbringelserne, opfølgningsmøder 2 gange årligt (september 2023 og april 2024), 1 partshøringsmøde i forbindelse med genbehandling af sagerne i børne- og ungeudvalget, samt deltagelse i udvalgsmøde og efterfølgende i Ankestyrelsen vedrørende B1’s sag samt 1 opstartsmøde ifm. udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse.
I forhold til det igangværende forløb omkring forældrekompetenceundersøgelsen gør kommunen opmærksom på, at støttepersonen ikke kan være deltagende i møderne mellem dig og psykologen andet end at deltage i et opstarts- og tilbagemeldingsmøde.
Du er herudover tilbudt støttende indsats ved familiebehandling bestående af samtaler med personale på X omkring børnenes anbringelser. Dette i forlængelse af tidligere deltagelse i Tryghedscirklen. Ved familiebehandlingssamtalerne på X vil du også have mulighed for at kunne drøfte de udfordringer og tanker du har i forhold til børnenes anbringelse.
På denne baggrund har vi ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at 4 timer til din § 75-støtteperson om måneden er dækkende i forhold til dit behov.
Oplysningerne fremgår særligt af forældrehandleplan af den 22. maj 2024 og kommunens genvurdering af den 11. oktober 2024.
Vi bemærker, at spørgsmålet om omfanget af timer til din støtteperson ikke i sig selv har direkte indvirkning på B1’s og B2’s forhold, hvorfor det særlige krav om inddragelse af barnet løbende ved samtaler og anden direkte kontakt i barnets lovs § 5, stk. 3, ikke finder anvendelse i denne sag.
Om reglerne
Kommunen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndigheds-indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Det vil gælde, uanset om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke.
Formålet med en støtteperson er at medvirke til, at forældrene støttes til at acceptere anbringelsen, at forældreskabet under anbringelsen forbedres, og at kontakten mellem barnet og forældrene styrkes.
Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med afklaring af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, med forberedelse og evaluering af møder og med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v.
Det vil være støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene vil kunne være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet med barnet.
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
- anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
- indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- inddraget relevante og saglige hensyn, og
- overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk
