Af specialkonsulenterne Ida Bjerggaard og Ditte Scheff Sode Hansen, Ankestyrelsen
Barnets lov § 5, stk. 3 og 4, fastlægger et helt centralt princip i sagsbehandlingen: Barnet skal høres og inddrages, når der træffes beslutninger eller afgørelser, der har betydning for dets liv.
Når kommuner træffer beslutninger eller afgørelser efter barnets lov, skal barnets holdning og synspunkter inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt. Det er en grundlæggende rettighed og en del af barnets retssikkerhed. Formålet er, at barnet skal have reel indflydelse på sager, der handler om barnet.
Krav om direkte inddragelse gælder kun, når afgørelsen omhandler barnets forhold
Ikke alle beslutninger eller afgørelser efter barnets lov kræver, at barnet bliver inddraget. Det afgørende er, om afgørelsen eller beslutningen handler om barnets forhold – altså om afgørelsen har direkte indvirkning på barnet. Afgørelser, der fx udelukkende handler om forældres økonomiske forhold, er som udgangspunkt ikke omfattet af kravet. Det slår Ankestyrelsen fast i principmeddelelse 8-25 (link).
Barnet skal fx inddrages, hvis en afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste betyder, at et barn ikke kan blive passet i hjemmet af sine forældre i modsætning til fx i en daginstitution eller SFO.
Barnet skal derimod ikke inddrages, når kommunen fx træffer afgørelse om, at en forælder til et anbragt barn, skal betale for anbringelsen. Selvom oplysninger om barnet kan indgå i vurderingen af, om en forælder skal betale for anbringelsen, har selve afgørelsen ikke direkte indvirkning på barnet, og så gælder kravet om at inddrage barnet ikke.
I principmeddelelse 3-26 peger Ankestyrelsen på to elementer, som kommunen kan bruge til at vurdere, hvorvidt barnet eller den unge skal inddrages i en sag om forælders økonomiske forhold. Det kan fx indgå, hvilken type af ydelser der søges økonomisk hjælp til, ligesom der kan indgå oplysninger om væsentlig påvirkning af barnets eller den unges trivsel.
Inddragelse skal ske gennem samtale eller anden direkte kontakt
Kommunen skal løbende indhente og tage hensyn til barnets eller den unges egne holdninger og synspunkter. Det skal ske gennem samtaler og anden direkte kontakt med barnet eller den unge, før kommunen træffer beslutninger eller afgørelser om deres forhold efter denne lov.
Barnets lov giver mulighed for at fravige kravet om at inddrage barnet gennem samtale eller anden direkte kontakt. Det kan dog alene finde sted i helt særlige tilfælde, hvor barnets alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod at inddrage barnet ved direkte kontakt. Det kan fx være, at kommunen vurderer, at barnets trivsel bliver forringet yderligere eller fører til en belastningsreaktion, hvis man inddrager det direkte. Et helt særligt tilfælde kan også foreligge, hvis der eksempelvis er tale om et meget lille barn eller et spædbarn.
Fravigelse kan også være begrundet i andre forhold hos barnet. Det kan fx være, at barnet har en funktionsnedsættelse, en diagnose, sociale forhold eller en belastningsreaktion på grund af sagens øvrige omstændigheder, der taler for at undlade direkte kontakt. Det slår Ankestyrelsen fast i principmeddelelse 9-25 (link).
Barnets lov giver dog ikke mulighed for helt at undlade at inddrage barnet. Hvis barnet ikke kan eller skal inddrages gennem en samtale eller anden direkte kontakt, har kommunen stadig pligt til at indhente barnets holdninger og synspunkter på en anden måde.
Kommunen kan kun undlade at inddrage barnet direkte, hvis den foretager en konkret og velbegrundet vurdering. Kommunen skal dokumentere, hvorfor direkte kontakt med barnet ikke er mulig, og hvordan den på anden vis har forsøgt at indhente barnets holdninger og synspunkter.
Inddragelseskravet er en garantiforskrift
Kravet om at inddrage barnet har karakter af en garantiforskrift. Det betyder, at hvis kommunen ikke overholder kravet, kan det føre til, at afgørelsen bliver ugyldig – medmindre manglen har været uden betydning i det konkrete tilfælde. Det understreger vigtigheden af, at kommunen dokumenterer, hvordan den inddrager barnet og de overvejelser, der ligger bag den eventuelle beslutning om at fravige kravet om direkte kontakt.
I en konkret sag i principmeddelelse 8-25 havde kommunen eksempelvis ikke inddraget barnet, inden den traf afgørelse om barnets forælders ret til at få dækket tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet i hjemmet. Ankestyrelsen vurderede, at denne fejl i den konkrete sag kunne have haft betydning for resultatet af kommunens afgørelse, at kommunen var nødt til at behandle sagen igen.