Ankestyrelsen som arbejdsplads
Vi er mere end 600 ansatte – de fleste er jurister, men vi er også ca. 100 kontoruddannede.
Vi er mere end 600 ansatte – de fleste er jurister, men vi er også ca. 100 kontoruddannede.
Vi har et stærkt fagligt og ambitiøst miljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi har opgaveløsningen i centrum. Vi forventer, at du er klar til at give den en skalle, når det er nødvendigt.
Vi tilrettelægger vores arbejde, så vi har en effektiv opgaveløsning med høj kvalitet. Det betyder, at du hurtigt får selvstændigt ansvar for dine egne opgaver og sager efter en grundig oplæring. Vi arbejder med både individuelle og teambaserede mål.
Som jurist lærer du sagsbehandlerhåndværket til bunds, så du kan skrive skarpe afgørelser og mestre forvaltningsretten.
Vores sager dækker bredt inden for det velfærdsretlige område, arbejdsskadeområdet og tilsynet med kommuner og regioner.
Læs mere om Ankestyrelsens opgaver: Hvad laver Ankestyrelsen?
Vi er en rummelig og fleksibel arbejdsplads, hvor vi tager hensyn til individuelle behov.
Vi har en flekstidsaftale, der giver vide rammer for, hvordan din arbejdstid kan tilrettelægges - i dialog med din chef. Og vi har en arbejdstidsordning for konsulenter og chefer, som giver mulighed for at holde 11 ekstra fridage om året mod at arbejde 39 timer om ugen.
Vi løser som udgangspunktet vores opgaver på Ankestyrelsens fysiske lokationer, fordi vi anser sammenhængskraften på tværs af organisationen for afgørende for, at vi kan løse vores opgaver effektivt med høj kvalitet. Det udgangspunkt er ikke til hinder for, at du kan arbejde hjemmefra efter en oplæringsperiode. Vi har, som én af få statslige arbejdspladser, en lokal aftale, der giver mulighed for op til to faste hjemmearbejdsdage om ugen.
Du har mulighed for at udvikle dig i Ankestyrelsen, uanset hvad du ansættes som – og vi forventer, at du griber muligheden.
Vi har en rokeringsordning for jurister, som sikrer, at du får nye udfordringer og kompetencer i et andet kontor, når der er gået mellem to og fire år og tilsvarende igen efter endnu to til fire år. Det er en vigtig vej til udvikling.
Vi vægter godt kollegaskab højt og har en uformel omgangstone, hvor adgangen til chefer og direktionen er let.
Selvom vi har travlt, lægger vi vægt på at have det sjovt. Vi har aktive personaleforeninger og prioriterer at lave aktiviteter sammen uden for arbejdstiden. Vi har fredagsbarer, en stor sommerfest, julefrokost og andre aktiviteter for dem, der gerne vil se kollegerne efter fyraften.
Du har også mulighed for at få massage med lav egenbetaling.
Læs, hvad medarbejderne fortæller om Ankestyrelsen som arbejdsplads
Hovedvejen til dit næste job i Ankestyrelsen er ved at søge via vores et stillingsopslag. Fortæl os, hvorfor du søger stillingen, og hvilke kompetencer og erfaringer, du kan bidrage med. Vedhæft også CV og eksamensbeviser (bachelor- og kandidatbevis inklusive karakterer).
Du finder aktuelle stillinger her: Jobopslag
Har vi ikke et aktuelt opslag, som er relevant for dig, er du altid velkommen til at vælge bivejen og sende en uopfordret ansøgning med CV via vores kontaktformular. Vi tager stilling fra ansøgning til ansøgning, om vi har en relevant åbning. Du skal være klar over, at du via en uopfordret ansøgning i første omgang kun kan komme i betragtning til midlertidig ansættelse. Stillinger i det offentlige skal nemlig som udgangspunkt besættes via offentligt opslag.
Hvis du kommer til samtale, vil det typisk være med to chefer og en repræsentant fra HR. Vi vil gerne høre mere om dig, din baggrund og din motivation. Og så vil vi fortælle mere om os og opgaverne. Samtalen varer cirka tre kvarter, og vi forsøger at gøre den uformel og afslappet.
Vi bruger ofte cases ved samtalerne. Før samtalen får du en case med en relevant problemstilling og en halv time til at forberede dig. Det vil give dig mulighed for at fortælle os dine tanker om en af de problemstillinger, som du kan støde på hos os.
Som forberedelse til samtalen er det altid en god idé at orientere dig i Ankestyrelsens områder og strategi her på hjemmesiden. Du kan med fordel også orientere dig i vores kompetencegrundlag, som er en beskrivelse af de vigtigste kompetencer for hvert niveau i Ankestyrelsen. Du finder vores kompetencegrundlag her:
Vi ringer til alle, der har været til samtale, og giver feedback. Inden vi tilbyder at ansætte dig, vil vi bede dig om et par referencer.
Vi vender tilbage hurtigst muligt, men når vi har samtaler med mange, er hurtigst muligt ikke altid det samme som hurtigt.
Den dag, du træder ind ad døren, starter dit introduktionsprogram både i dit nye kontor og sammen med nyansatte fra andre kontorer.
I dit nye kontor får du en mentor, der introducerer dig til kontorets opgaver, reglerne på området og sagsbehandlingen fra start til slut. Du får ansvaret for dine egne sager med det samme, så du hurtigt får sat dit navn på den første afgørelse.
Når de første tre måneder er gået, følger vi op på, hvordan du trives. Det gør vi på flere måder:
I løbet af dine første tre måneder lærer du nyansatte fra andre fagområder at kende, når I sammen får undervisning i:
Der er en masse praktiske ting, der gør dit arbejdsliv lettere, og dem sørger vi også for, at du får kendskab til. Du får også en introduktion til vores personalepolitik.