Ankestyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, vi har om dig.
Oplysningerne kan være navn, CPR-nummer og adresse. Det kan også være mere personlige oplysninger om dit helbred, dine sociale forhold og din økonomi.
Behandling af dine oplysninger, når du har en sag hos os
Vi behandler oplysninger om dig, fordi vi behandler din sag. Vi registrerer og udveksler eventuelt oplysninger med andre myndigheder, parter i sagen eller andre, for at kunne behandle sagen korrekt. Det betyder fx, at vi opretter en sag med dit CPR-nummer.
Når vi opbevarer oplysninger om dig i vores systemer, passer vi godt på dem. Vi sørger for, at uvedkommende ikke kan se dine data, og vi har indrettet vores systemer så sikkert, som det er muligt for os.
Vi overfører løbende oplysningerne fra vores sagsbehandling til Rigsarkivet. Vi følger arkivlovens regler og Rigsarkivets bestemmelser.
Vores sagsbehandling er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og den supplerende databeskyttelseslov. Vi behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, og litra e artikel 9, stk. 2. Desuden gælder databeskyttelseslovens kapitel 3.
Loven gælder for både børn og voksne. Indehaveren af forældremyndigheden varetager normalt barnets rettigheder efter loven.
Behandling af dine oplysninger, når du har søgt en stilling hos os
Når du søger en stilling i Ankestyrelsen, vil ansættelsesudvalget og HR behandle de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag. I den forbindelse anbefaler vi, at du ikke skriver følsomme personoplysninger i din ansøgning. Følsomme oplysninger er fx oplysning om fagforeningsmedlemsskab, politisk overbevisning eller din religion.
E-rekrutteringssystemet
Du søger et job hos Ankestyrelsen via systemet HR Manager. Det er også i det system, vi behandler og opbevarer de oplysninger, som du giver os i forbindelse med din ansøgning. Det er kun medlemmerne af ansættelsesudvalget og en afgrænset gruppe medarbejdere i HR, der har adgang til dine oplysninger i HR Manager.
Referencer
Hvis vi overvejer at tilbyde dig ansættelse, indhenter vi efter aftale med dig et par referencer. Det gør vi for at få kvalificeret det indtryk, vi har fået af dig under samtalen. Hvis vi får oplysninger, som har negativ betydning, om vi ønsker at tilbyde dig ansættelse, vil du få mulighed for at udtale dig, inden vi træffer den endelige beslutning.
Hvis du bliver ansat
Hvis vi tilbyder dig ansættelse, vil vi anmode dig om at angive yderligere oplysninger, som vi blandt skal bruge til beregning af din lønanciennitet. Vi registrerer og behandler din ansøgning mv. på din personalesag i vores elektroniske sagsbehandlingssystem.
Hvis du ikke bliver ansat
Hvis vi ikke tilbyder dig en stilling, opbevarer vi din ansøgning mv. i HR Manager i seks måneder. Du kan til enhver tid selv slette din ansøgning mv. i HR Manager. Du kan også via HR Manager give samtykke til, at vi opbevarer din ansøgning i systemet i længere tid.