Spørgsmål og svar om klager

Du skal følge den klagevejledning, du fik sammen med afgørelsen.

Myndigheden skal have mulighed for at vurdere din sag igen, før den sender din klage til Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke klager over afgørelser fra børne- og unge-udvalget eller klager over afslag på aktindsigt efter forvaltningsloven. Her skal du sende klagen direkte til Ankestyrelsen.

Nej, det er gratis at klage til Ankestyrelsen.

Du får et brev med besked om den forventede sagsbehandlingstid. Vi sender brevet, når din sag er oprettet hos os.

Ja, vi skriver til dig, hvis sagen trækker ud.

Når vi har modtaget din klage, får du og de andre parter i sagen et kvitteringsbrev.
I brevet skriver vi, hvor længe vi regner med at være om at behandle din sag. Når sagen er afgjort, får du og sagens andre parter et brev med vores afgørelse. Desuden kontakter vi dig, hvis vi får nye oplysninger i din sag.

På et ankemøde afgør vi sager på bestemte sagsområder. Det gælder i principielle sager og i sager med et vist skønsmæssigt element. I andre sager sker afgørelsen administrativt.

Vi behandler hver sag enkeltvis. Først fremlægger Ankestyrelsen sagen. Så kan de beskikkede medlemmer spørge Ankestyrelsen og eventuelt lægekonsulenten om sagen.
Herefter drøfter de beskikkede medlemmer og de ansatte fra Ankestyrelsen afgørelsen, og til sidst afgør vi sagen.

Efter hver sag er afgjort, skriver vi afgørelsen ind i et beslutningsreferat. Du kan som regel få aktindsigt i eventuelle lægelige udtalelser fra ankemødet.

Et ankemøde er ikke offentligt.

Deltagere i ankemøde

Antallet af deltagere i et ankemøde afhænger af sagstypen. I arbejdsskadesager vil for eksempel deltage:

• to beskikkede medlemmer / lægmænd med stemmeret
• en eller to fra Ankestyrelsen, hvoraf minimum én er ankechef eller dennes stedfortræder.

De personer afgør sagen. Hvis de ikke er enige, afgør flertallet sagen.

Hvert ankemøde har en formand, der kommer fra Ankestyrelsen. En formand har såkaldt delegation fra direktøren, vicedirektøren eller den ansvarlige ankechef til at lede mødet.

De beskikkede medlemmer - også kaldet lægmænd - repræsenterer befolkningen bredt. De deltager som lægmænd uden særlig viden om sagerne eller lovgrundlaget.

Afgørelserne skal afspejle den almindelige opfattelse i befolkningen og samtidig overholde loven. Derfor bliver sagerne afgjort på et møde med beskikkede lægmænd.

Der deltager også en lægefaglig konsulent i de sager, der kræver det. Lægekonsulenten skal besvare lægelige spørgsmål til sagen. Lægen har ikke stemmeret og deltager heller ikke i afgørelsen af sagerne.

Nej, ankemøderne er ikke offentlige. Derfor har sagens parter og deres repræsentanter ikke krav på at være til stede under mødet.

Der gælder andre regler i sager om anbringelser af børn.

Send os et brev, en mail eller brug vores kontaktformular.

Hvis en anden person fører din sag, skal den person sende oplysningerne.

Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans. Det betyder, at du ikke kan klage over vores afgørelser til en anden administrativ myndighed. Du har dog altid mulighed for at få din sag prøvet ved domstolene. Det koster penge, men du har mulighed for at søge om fri proces.

Læs mere om fri proces på Civilstyrelsens hjemmeside

Du kan også klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden kan ikke ændre vores afgørelse, men kan komme med en udtalelse i sagen. Klag til ombudsmanden

Når et nævn afgør en sag, sker det på et nævnsmøde.

Beskikkede medlemmer er ikke partsrepræsentanter. De deltager på ankemødet som en slags lægdommere for at tage hensyn til den almindelige opfattelse i befolkningen. De er derfor ikke fagspecialister, men bruger deres generelle viden og faglige baggrund, når de er med til at afgøre en sag.

Socialministeren og beskæftigelsesministeren udpeger de beskikkede medlemmer for fire år ad gangen. Det sker efter indstilling fra:

• LO - Landsorganisationen i Danmark
• FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
• DA - Dansk Arbejdsgiverforening
• DH - Danske Handicaporganisationer
• KL - Kommunernes Landsforening.

Kun parterne i en sag kan bede om at få navnene på formanden og de beskikkede medlemmer eller nævnsmedlemmer, der var med til at afgøre sagen.

Til ankemøderne i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Arbejdsmiljøklagenævnet deltager arbejdsmarkedets parter også.
På de møder deltager de imidlertid som partsrepræsentanter for at sikre, at sagen bliver godt belyst gennem parternes grundige viden om arbejdsmarkedsforhold. De deltager altså ikke som lægmænd.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse i klagesager fra flere forskellige underinstanser.
Læs om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Lægekonsulenter er erfarne speciallæger, der er ansat i Ankestyrelsen ved siden af deres hovedbeskæftigelse. Lægekonsulenter vejleder i lægelige spørgsmål og bidrager med særligt lægefagligt kendskab, der kan være en del af behandlingen af sagerne.

Lægekonsulenterne udtaler sig skriftligt og undersøger ikke den borger, sagen handler om. Konsulenten kommer med en udtalelse ud fra de oplysninger, vi har i sagen eller får undervejs i sagsbehandlingen.

Et eksempel på en sag, hvor vi bruger lægekonsulenter, er børnepsykiatriske spørgsmål.

Alle vores lægekonsulenter får en sparringspartner inden for samme lægelige speciale. De juridiske sagsbehandlere har altså også mulighed for at få en second opinion til lægens udtalelse.

Lægekonsulenternes opgaver:

• skrive udtalelser til konkrete sager
• deltage og vejlede på ankemøder - uden stemmeret
• deltage i retssager, hvor Ankestyrelsen er part
• medvirke i andre møde- og undervisningsaktiviteter.

Udtalelser fra læger i Ankestyrelsen er interne arbejdspapirer og er derfor ikke omfattet af retten til aktindsigt.

Vi har imidlertid valgt at give aktindsigt i mere end det, loven siger, at vi skal. Det betyder, at vi som hovedregel giver aktindsigt i din sag, hvis du beder om det.

Der kan dog være tilfælde i forbindelse med sager, der vedrører børn, hvor vi afslår aktindsigt af hensyn til barnets tarv.

Nej, lægekonsulenten kommer med en skriftlig udtalelse ud fra de oplysninger, vi får med sagen, eller undervejs i sagsbehandlingen.

En partsrepræsentant har vidtgående muligheder for at varetage borgerens interesser, og det kan være både mundtligt og skriftligt.

Partsrepræsentanten har ret til aktindsigt og kan fx deltage i møder, modtage post samt udtale sig og svare på vegne af borgeren.

Ofte er partsrepræsentanten advokat eller anden professionel aktør.

Du skal være opmærksom på, om partsrepræsentanten har fuldmagt via sin stilling, hvilket fx advokater har. Ellers skal der udarbejdes en fuldmagt.