Når nogen er bekymret for dig

Hvis nogen er bekymret for, om du har det godt derhjemme, kan de kontakte os. Det kalder vi en underretning.

Du er den vigtigste person for os, og det er vores opgave at hjælpe dig.

Sådan behandler vi en underretning

Vi sender et brev til dig, når en person fortæller os, at han eller hun er bekymret for, om du har det godt. Det kan for eksempel være et familiemedlem, en lærer eller en anden, som kender dig.

Vi sender en kopi af underretningen til dig, så du kan se, hvad bekymringen handler om. Normalt får du at vide, hvem der har kontaktet os. Det kan dog være nødvendigt, at vi skjuler navnet.

Dine forældre får et brev magen til.

Hvis du har oplysninger, som du gerne vil have, vi skal kende til, kan du skrive eller ringe til os. 

Vi spørger kommunen, om de kender dig og din familie. Det kan være, de allerede gør noget for at hjælpe dig.

Vi gennemgår oplysningerne om dig fra kommunen og taler med vores børnepsykolog om din sag. Vi ved meget om love og regler, og børnepsykologen ved meget om, hvad børn og unge har brug for, og hvilke problemer de kan have.

Vi inviterer dig og dine forældre til et møde. Vi vil meget gerne have, at du kommer til mødet, så vi kan høre, hvordan du har det. Se mere om at være til møde hos os:

Børnemøder i Ankestyrelsen

Vi beslutter, hvad kommunen skal gøre for at hjælpe dig. Det kan for eksempel være, at kommunen skal undersøge noget mere om, hvordan du har det. Vi kan også beslutte, at du skal have en kontaktperson, eller at der skal komme nogen hjem til jer og hjælpe dig og dine forældre. Kommunen skal gøre det, vi 

beslutter. Hvis vi mener, at kommunen gør det, den skal for at hjælpe dig, får du og dine forældre et brev om, at vi ikke gør mere.

Det kan godt være, at vi beslutter noget, som du eller dine forældre ikke er enige i. Vi lytter selvfølgelig til, hvad I fortæller os. Men vores vigtigste opgave er, at vi finder den løsning, som er bedst for dig.

Spørgsmål og svar om din underretning

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, du kan have, når nogen er bekymret for dig og derfor har sendt en underretning til os.

En underretning betyder, at nogen er alvorligt bekymret for, om du har det godt. Det kan for eksempel være en fra din familie, din lærer eller andre, som kender dig.

Hvis du er over 10 år, sender vi et brev til dig om, at nogen er bekymret for dig. Dine forældre får et brev magen til.

Du behøver ikke gøre noget, hvis du har fået et brev.

Vi starter med at spørge din kommune, om de kender dig og din familie. Derfor kan det godt være, at du bliver kontaktet af en sagsbehandler fra kommunen.

Enten mener vi, at kommunen gør det, de skal for at hjælpe dig. Så får du og dine forældre et nyt brev fra os om, at vi ikke gør mere.

Det kan også være, at vi mener, at kommunen ikke gør det, den skal. Så får du og dine forældre et brev fra os, hvor vi fortæller, hvad der nu skal ske. Så holder vi et møde, og du bliver også inviteret til at komme. 

Hvis du har spørgsmål eller oplysninger, som du synes, vi skal vide, kan du skrive eller ringe til os (spørg efter børnekontoret).

Kontakt Ankestyrelsen

Dine forældre kan kontakte os, hvis de har spørgsmål. Hvis vi inviterer dig og dine forældre til et møde, vil vi tale med både dig og dem, før vi beslutter, hvad kommunen skal gøre. Det er vigtigt, at både du og dine forældre fortæller os, hvordan det går, og om der er noget, I synes, kommunen kan hjælpe jer med.

Nej, du behøver ikke at gøre noget. Vi skal nok snakke med både kommunen, dig og dine forældre, hvis der er brug for det.

Ja, det kan du godt. Du kan skrive eller ringe til os. 

Kontakt Ankestyrelsen

Du kan også udfylde vores skema: Underretningsblanket