Resume:
Undladelse af at indgive selvangivelse med den følge, at der ikkekunne opnås sygedagpenge, betragtedes som frasigelse af forsør gelsesgrundlag.
Frasigelsen af forsørgelsesgrundlaget måtte betragtes som uforsvarlig økonomi.
Resume:
Undladelse af at indgive selvangivelse med den følge, at der ikkekunne opnås sygedagpenge, betragtedes som frasigelse af forsør gelsesgrundlag.
Frasigelsen af forsørgelsesgrundlaget måtte betragtes som uforsvarlig økonomi.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 26, stk. 1, nr. 1
Ansøger, der var gift og selvstændig erhvervsdrivende, fik på grund af manglende indgivelse af selvangivelse afslag på anmodning om sygedagpenge fra kommunen. Han søgte herefter kontanthjælp.
Kommunen udbetalte kontanthjælp svarende til dagpengemaksimum for ægtepar med fradrag af ægtefællens indkomst og overskud fra den selvstændige virksomhed.
Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, idet kommunen henviste til, at undladelse af aflevering af regnskab var at sidestille med uforsvarlig adfærd, idet ansøger, såfremt regnskaberne var afleveret, kunne have modtaget ydelse efter dagpengereglerne.
Hjælp til terminsandelen var tilbagebetalingspligtig efter bistands lovens § 25, nr. 2.
Ankenævnet pålagde kommunen at ophæve tilbagebetalingspligten, idet nævnet ikke fandt, at der var den fornødne sammenhæng mellem årsagen til, at der søgtes hjælp, og den manglende regnskabsaflæggelse.
Nævnet henviste til, at bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, er udtømmende, og nævnet fandt derfor, at den hjælp, der blev ydet som følge af ansøgers uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, ikke kunne anses for ydet af de årsager, som var omfattet af bestemmelsen.
Nævnet bemærkede, at såfremt der blev ydet sygedagpenge med tilbage virkende kraft, ville der kunne rejses krav om tilbagebetaling i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.
I klagen anførte kommunen, at kommunen var af den opfattelse, at ansøgers henvendelsesårsag ikke kun var sygdom, men også manglende regnskabsføring og indsendelse af selvangivelse, således at der var den fornødne sammenhæng mellem årsagen til, at der søgtes hjælp, ogden manglende regnskabsaflæggelse, hvorfor tilbagebetalingsfor pligtelsen efter § 26, stk. 1, nr. 1, fandtes opfyldt. Kommunen fandt situationen analog med den situation, der er beskrevet i SM O-24-80.
Kommunen fandt, at tilbagebetalingsforholdet efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, fik selvstændig betydning udover § 26, stk. 1, nr. 4, nemlig i det omfang, ansøger havde været berettiget til sygedagpenge, men fik afslag på grund af manglende indsendelse af selvangivelse og ikke kunne få sygdedagpenge med tilbagevirkende kraft.
Under sagens behandling i Ankestyrelsen blev det oplyst, at derifølge sygedagpengereglerne ikke kan udbetales dagpenge med tilbage virkende kraft. Når betingelserne for udbetaling af sygdedagpenge til selvstændige, indgivelse af selvangivelse for det foregående år, ikke er opfyldt, kan der først udbetales dagpenge fra det tidspunkt, hvor selvangivelse indgives.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om undladelse af at indgive selvangivelse med den virkning, at der ikke kan udbetales sygedagpenge, kan sidestilles med uforsvarlig økonomi.
Ankestyrelsen fandt, at ansøger ved at undlade at indgive selvangi velse med den følge, at der ikke kunne udbetales sygedagpenge, havde frasagt sig et forsørgelsesgrundlag.
Ankestyrelsen fandt, at frasigelse af ansøgers forsørgelsesgrundlag måtte betragtes som uforsvarlig økonomi, hvorfor der forelå en situation, der var omfattet af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.
Den kontanthjælp, der var modtaget fra den 1. september 1993 til den 28. februar 1994, skulle derfor tilbagebetales.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.02.1995
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Denne principmeddelelse er kasseret den 2. december 2020, da den er indarbejdet i principmeddelelse 34-20.
Paragraf
§ 26 § 25
Journalnummer
20068-94