Ankestyrelsens principafgørelse P-32-96

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 2, stk. 2, nr. 2

Udlændingeloven - lovbekendtgørelse nr. 562 af 30. juni 1995 - § 7 og § 8

Ansøger, der var udenlandsk statsborger, var kommet til Danmark somflygtning i september 1992. I juli 1994 fik han bevilget opholdstilladelse i Danmark som flygtning i henhold til udlændinge lovens § 7, stk. 2.

Opholdstilladelsen blev givet indtil september 1997, med henblik på bevilling af varigt ophold i Danmark.

Kommunen gav afslag på ansøgning om folkepension med henvisning til, at der ikke var bevilget varigt ophold.

Ankenævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at afslå at yde folkepension, uanset opholdstilladelsen vartidsbegrænset, og hjemviste sagen til kommunen til fornyet behand ling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne tilkendes pension efter lov om social pension til en ansøger, der havde fået bevilget midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Ansøger havde ret til at få bevilget folkepension på grundlag af ansøgning herom i januar 1995.

Begrundelsen var, at han havde fået bevilget opholdstilladelse i Danmark i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 2. Han opfyldte således betingelserne i lov om social pension § 2, stk. 2, nr. 2, om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter lovens § 2, stk. 2, nr. 2 alene er en betingelse, at ansøgeren har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8.

Der er således ikke stillet krav om, at opholdstilladelsen er uden tidsbegrænsning.

Ankestyrelsen pålagde således kommunen at træffe beslutning om bevilling af folkepension til ansøger og tiltrådte det sociale ankenævns afgørelse.