Ankestyrelsens principafgørelse A-27-02

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 46, stk. 1

Sagen handlede om en ung mand, der siden vuggestuealderen havde haft støttepædagog, var diagnosticeret som MBD barn og beskrevet som normalbegavet med specifikke indlæringsvanskeligheder.

Han startede på ungdomshøjskole af egen drift, idet der var behov for ungdomsliv og stadig uklarhed med hensyn til uddannelse/erhvervsønsker ligesom den hjemlige situation var præget af sygdom.

Kommunen fandt i oktober 2000 den unge omfattet af personkredsen i § 46 i aktivloven, og han blev fundet berettiget til forrevalidering i form af højskoleophold. Dette ophold blev forlænget med et halvt år, indtil ultimo juni 2001.

Ungdomshøjskolen sluttede ultimo juni 2001. Der var i samarbejde med en vejleder lagt en foreløbig plan inden for den fri ungdomsuddannelse for et forløb fra 31. juli 2001 og ca. 11/2 år frem. Planen kunne forlænges med endnu et år, hvis det blev skønnet nødvendigt. Der kunne oppebæres statens uddannelsesstøtte eller løn efter reglerne om den fri ungdomsuddannelse under forløbet.

I juli 2001 fandt kommunen ham tilstrækkeligt kompenseret og gav afslag på yderligere revalideringsstøtte til gennemførsel af den fri ungdomsuddannelse.

Han gjorde over for kommunen gældende, at han ikke var i stand til at klare sig økonomisk på lige fod med andre unge. På grund af ordblindhed og migræne fandtes der ikke mulighed for et fritidsjob til at supplere statens uddannelsesstøtte.

Kommunen gjorde gældende, at der var tale om en helt ung person, at han ikke havde haft egentlige vanskeligheder ved at honorere de krav, der var stillet på ungdomshøjskolen, samt at vejlederen, da planen blev udarbejdet, var orienteret om vanskelighederne, og ikke så disse som en hindring.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen med henblik på stillingtagen til berettigelse til den ansøgte revalideringsstøtte til gennemførelse af fri ungdomsuddannelse, eller om der kunne tilbydes et andet revalideringsforløb, der på så kort tid som muligt kunne give adgang til arbejdsmarkedet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og anmodede Ankestyrelsen om en realitetsbehandling med henblik på stillingtagen til, om erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter under forrevalidering automatisk skal følges op med yderligere tiltag, der sikrer, at den unge kommer ind på arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt to højskoleophold kunne anses for at have et så erhvervsrettet sigte, at der ikke var grundlag for iværksættelse af yderligere revalidering.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger fortsat var omfattet af personkredsen i § 46 i lov om aktiv socialpolitik.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen ikke fandt, at to højskoleophold kunne anses for at have et så erhvervsrettet sigte, at der ikke var grundlag for iværksættelse af yderligere revalidering.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen i oktober 2000 fandt ansøger omfattet af personkredsen i lovens § 46 og som følge heraf berettiget til forrevalidering i form af højskoleophold. Dette ophold blev forlænget med et halvt år indtil ultimo juni 2001.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på det oplyste om, at ansøger havde betydelige indlæringsvanskeligheder, og at tidligere forsøg på teknisk skole og produktionshøjskole ikke kunne gennemføres.

Ankestyrelsen anførte som svar på kommunens anbringende, at erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter under forrevalidering normalt ikke havde et sådant erhvervsrettet sigte, som bragte ansøger ind på arbejdsmarkedet, men at det beroede på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.