Ankestyrelsens principmeddelelse 77-19

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af Ankestyrelsens principmeddelelser 56-06, 143-09 og 237-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Love og bekendtgørelser

Lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019.

• § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 2 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

Praksis

Kasserede:

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af følgende tidligere principmeddelelse, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

Ankestyrelsens principmeddelelse C-56-06, der fastslår, at bestemmelsen om anbringelse på grund af overgreb ikke kan anvendes, når overgrebet er begået af en anden end forældremyndighedsindehaveren.

Ankestyrelsens principmeddelelse 143-09, der fastslår, at bestemmelsen om anbringelse på grund af overgreb kan anvendes, når forældremyndighedsindehaveren har erkendt overgrebet.

Ankestyrelsens principmeddelelse 237-10, der fastslår, at bestemmelsen om anbringelse på grund af overgreb kan anvendes, når forældremyndighedsindehaveren er dømt for overgrebet.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

• Pkt. 295 om vold eller andre alvorlige overgreb

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse C-56-06, j.nr. 4000478-06

Følgende love blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006

• § 42, stk. 1, nr. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008

• § 58

Sagen vedrørende 4 søskende, der ved en formandsbeslutning blev anbragt uden for hjemmet med henblik på iværksættelse af undersøgelse efter servicelovens § 39. Børnenes moder havde fælles forældremyndighed med faderen til de to ældste børn. Forældrene boede hver for sig. Moderen havde alene forældremyndigheden over de to yngste børn og var samlevende med deres fader. Alle 4 børn boede hos moderen og hendes samlever.

Efter udarbejdelse af undersøgelsen besluttede Børn og unge - udvalget at der var grundlag for at opretholde anbringelsen af alle 4 børn.

Børn og unge - udvalget begrundede afgørelsen med, at der for alle 4 børn var en åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling ville lide yderligere alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af børnene i hjemmet og på grund af fysiske og psykiske overgreb. Beslutningen blev truffet efter servicelovens § 42 stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Det fremgik af sagen, at samleveren havde udøvet vold imod alle 4 børn. Moderen var bekendt med volden og havde i forbindelse med en undersøgelse af et af børnene oplyst, at samleveren slog alle 4 drenge.

Ankestyrelsen behandlede sagen ad 2 gange, idet der først blev klaget over anbringelsen af de to ældste drenge, hvor der var fælles forældremyndighed og dernæst over anbringelsen af de 2 yngste drenge, hvor moderen alene havde forældremyndigheden.

I begge sager tiltrådte Ankestyrelsen Børn og unge - udvalgets afgørelse om anbringelse af de 4 drenge uden for hjemmet. Ankestyrelsen henviste til servicelovens § 42 stk. 1, nr. 1 og nr. 4 om omsorgssvigt og behandlingsbehov.

Årsagen til anbringelsen var, at de 4 børn på grund af adfærds - og følelsesmæssige problemer havde et særligt behandlingsbehov, og at moderen (og faderen til de ældste børn) ikke havde personlige ressourcer til at give børnene tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre dem den behandling, som de havde brug for.

Årsagen var desuden, at moderen, selv om hun havde haft kendskab til, at hendes samlever ved flere lejligheder havde udøvet vold mod børnene, ikke havde været i stand til at beskytte drengene imod disse overgreb.

Ankestyrelsen henviste ikke i sin begrundelse til servicelovens § 42 stk. 1, nr. 2 om vold eller andre alvorlige overgreb.

Ankestyrelsen bemærkede overfor Børn og unge - udvalget, at bestemmelsen om anbringelse på grund af vold eller andre alvorlige overgreb kun kunne anvendes, hvis volden eller overgrebet var udøvet af den, der havde forældremyndigheden over barnet eller den unge. Hvis andre udsatte barnet eller den unge for overgreb, betragtedes det som utilstrækkelig omsorg fra indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne ikke havde søgt at beskytte barnet eller den unge.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 143-09, j.nr. 4000466-08:

Følgende love blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008

• § 58, stk. 1, nr. 1

• § 58, stk. 1, nr. 2

• § 58, stk. 1, nr. 4

Drengen kom til Danmark som 10 årig via familiesammenføring med faderen. Han var vokset op hos sin farmor og onkel og dennes kone og deres børn, idet hans mor forlod familien, da han var spæd. Faderen forlod familien, da drengen var 1 år gammel, og havde således ikke set sin søn i 9 år, før de blev familiesammenført.

Drengen havde været meget overladt til sig selv, idet faderen først kom hjem omkring mellem kl. 19 og 22. Han havde således selv lavet mad, når hans far ikke var hjemme og læst lektier, og drengen havde brugt tiden på at læse og se tv. Dette fremgik af gentagne underretninger fra skoler og institutioner. Faderen havde endvidere ikke deltaget i skole-hjemsamtaler og andre møder på skolerne. Herudover fremgik det af flere underretninger, at faderen havde slået drengen, hvilket han også havde erkendt.

Pædagogisk-psykologisk vurdering af drengen viste, at han havde nogle særlige vanskeligheder.

Der var i sagen foretaget undersøgelse af drengens og faderens forhold, og drengen var tildelt fast kontaktperson. Senere blev drengen akutanbragt med faderens samtykke, da drengen overfor en kammerat og kammeratens far havde oplyst, at han var blevet slået med et jernrør af sin far.

Skadejournal fra hospital på tidspunktet for anbringelsen oplyste, at drengen var blevet slået med et jernrør på højre overarm og mod højre hånd 3 dage tidligere.

Anbringelsen af drengen blev ændret til en anbringelse uden samtykke, da faderen ikke ville give sit samtykke til ændring af drengens anbringelsessted.

Ankestyrelsen vurderede, at drengen ikke kunne bo hjemme, da der var åbenbar risiko for, at hans sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet, og da problemerne ikke kunne løses på anden måde.

Årsagen til det var, at faderen på grund af begrænsede personlige ressourcer og hans ustabile måde at leve på ikke kunne give drengen tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre ham den ro, tryghed, stimulation og støtte, som han havde brug for. Desuden havde drengen nogle særlige behov og problemer, der skulle tilgodeses.

Årsagen var endvidere, at faderen havde erkendt, at han havde udsat drengen for vold flere gange.

Ankestyrelsen henviste til, at faderen ikke havde de tilstrækkelige personlige ressourcer, der var nødvendige for at sikre drengen en god udvikling og sundhed. Desuden var det beskrevet, at faderen havde overladt drengen meget til sig selv blandt andet vedrørende praktiske forhold i hjemmet og lektielæsning, medens han havde været på arbejde til sent om aftenen, at han ikke havde deltaget i skole- og hjemsamtaler og andre møder på skolerne trods gentagne henvendelser herom, samt at han havde erkendt, at han flere gange var blevet så frustreret over, at drengen ikke havde hørt efter, hvad han havde sagt, at han til sidst havde slået ham.

Ankestyrelsen noterede sig endvidere, at faderen endnu ikke havde besøgt sin søn på opholdsstedet, samt at det endnu ikke havde været muligt fra forvaltningens side at etablere samvær mellem faderen og sønnen.

Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse 237-10, j.nr. 4000384-08:

Følgende love blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010

• § 58, stk. 1 nr. 4

• § 58, stk. 1 nr. 1

• § 62, stk. 2

• § 58, stk. 1 nr. 2

Note:

Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet af byretten. Landsretten har stadfæstet byrettens dom {for så vidt angår anbringelsen} med den ændring, at genbehandlingsfristen for MM’s vedkommende nedsættes til et år fra landsrettens dom, da det ikke kan udelukkes, at YY’s og XX’s forhold inden for to år vil kunne ændres således at de – uanset voldsdommen – vil være i stand til at varetage omsorgen for MM.

Resultatet er:

• NN og MM skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

• Sagen skal tages op igen om 2 år fra vores afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelsen og om genbehandlingsfristen.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at NN og MM ikke kan bo hjemme, da der vil være væsentlig risiko for at deres sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade, og da problemerne ikke kan løses på anden måde.

Årsagen til det er, at De begge som forældre på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give NN og MM tilstrækkelig omsorg og støtte i dagligdagen og sikre dem den ro, tryghed, forudsigelighed og støtte, som særligt NN har brug for.

Årsagen er også, at De XX og De YY er idømt straf for vold mod NN og MM.

Årsagen er desuden, at De XX er belastet af Deres følelsesmæssige vanskeligheder i form af uro, træthed, fysisk ubehag og sandsynligvis også tristhed. Disse vanskeligheder har alvorlige konsekvenser for Deres evne til at leve Dem ind i og forstå børnenes behov. Deres samspil med børnene er præget af følelsesmæssig ustabilitet, og samspillet styres af Deres egne behov for at vise Deres kompetencer som mor. De har svært ved at leve Dem ind i og tilgodese børnenes udviklingsmæssige behov.

Og De YY fremstår som en mand med nedsat begavelse og med begrænsede sproglige ressourcer. De er meget uvant med, og nok også uformående i forhold til, at gøre Dem overvejelser over eget og børnenes liv. De præges endvidere af vanskeligheder i forhold til at indgå i samspillet med andre mennesker på en afslappet og spontan måde, og De kan have tendens til at reagere med for lidt kontrol af følelsesmæssige reaktioner. De var ikke i samspillet med børnene i tilstrækkeligt omfang i stand til at fastholde voksenrollen, når der var behov for det.

Årsagen er endeligt, at De som forældre har involveret NN og MM i Deres problemer og frustrationer i forbindelse med børnenes anbringelse på børnehjemmet og samarbejdet med kommunen.

Vi henviser til, at NN er en indesluttet og meget umoden dreng, der har store vanskeligheder med det sociale samspil med andre. I hans kontaktform til andre børn har han svært ved at aflæse og acceptere andre børns grænser. NN vil grundlæggende trives bedst i en rolig, overskuelig, velstruktureret og dermed forudsigelig dagligdag med stabil voksen kontakt, der kan støtte ham.

Vi henviser endvidere til, at MM er en livlig, meget selvhjulpen, ”voksen” og socialt velfungerende pige. Bagved denne facade gemmer der sig imidlertid en meget presset pige, der ligger under for konflikten mellem Dem og forvaltningen.

Følelsesmæssigt er MM en lukket pige, med tendens til at vende tingene indad, og hun synes at være både præget af en underliggende vrede og tristhed, som påvirker hendes selvværd negativt.

Vi er opmærksomme på, at MM har givet udtryk for, at hun ønsker at bo hjemme. Vi vurderer dog, uanset MM’s holdning, at det er bedst for hende at være anbragt uden for hjemmet.

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til fravige hovedreglen om, at børn og unge-udvalget skal afgøre sagen igen inden 2 år.

Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at Deres forhold som forældre til NN og MM vil ændre sig så væsentligt inden for denne periode, at De vil være i stand til at varetage omsorgen for dem.

Årsagen er desuden, at NN og MM har brug for tryghed, stabilitet, støtte og behandling i længere tid.

Vi henviser til oplysningerne og begrundelsen for afgørelsen om fortsat anbringelse af NN og MM ovenfor.

Vi beder kommunen overveje, om MM kunne have brug for legeterapi til bearbejdelse af sine følelsesmæssige vanskeligheder og den loyalitetskonflikt hun befinder sig i.