Principmeddelelsen fastslår
Denne principmeddelelse fastslår på baggrund af Højesterets dom af 28. april 2026 (optrykt som U.2026.3550H), hvilke momenter der indgår ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i sager, hvor myndighederne træffer en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, og den tilskadekomne fortsat er i arbejde efter arbejdsskaden og har en indtægtsnedgang mellem 5 og 14,9 procent.
Højesterets dom af 28. april 2026 (U.2026.3550H)
Højesteret har den 28. april 2026 afsagt dom i en sag om den nedre grænse for fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning efter § 32 i den dagældende arbejdsskadesikringslov (nu arbejdsskadesikringslovens § 17).
Højesteret fastslog i dommen – med henvisning til tidligere afsagte domme om arbejdsskadesikringslovens § 17 a (U.2024.2853H og U.2025.1185H) – at en tilskadekommen har ret til erstatning for erhvervsevnetab svarende til 15 procent efter dagældende arbejdsskadesikringslovs § 32 (nu § 17), hvis der er tale om en klar og varig indtægtsnedgang som følge af arbejdsskaden, og hvis indtægtsnedgangen er på 5 procent eller derover.
Fastsættelse af erhvervsevnetab efter § 17
Arbejdsskadesikringslovens § 17 indeholder lovens hovedregel om fastsættelse af erhvervsevnetab. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis en arbejdsskade har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem tilskadekomnes indtjeningsevne, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og indtjeningsevnen med følgerne efter arbejdsskaden. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at der ikke ydes erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent.
Arbejdsskadesikringslovens § 17 fastslår også de hensyn, der indgår ved fastsættelsen af et erhvervsevnetab. Det fremgår af bestemmelsen, at der ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, optræning eller lignende.
I tilfælde, hvor tilskadekomne fortsat er i arbejde efter en arbejdsskade, må indtjeningen ved dette arbejde som udgangspunkt anses som udtryk for, hvad tilskadekomne (som minimum) har mulighed for at tjene med følgerne efter arbejdsskaden.
- betingelsen om en klar og varig indtægtsnedgang som følge af arbejdsskaden
I sager, hvor myndighederne træffer en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, og tilskadekomne fortsat er i arbejde efter arbejdsskaden og har en indtægtsnedgang mellem 5 og 14,9 procent, anses tilskadekomne for at have en klar og varig indtægtsnedgang som følge af arbejdsskaden, når:
- der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og indtægtsnedgangen,
- de helbredsmæssige følger er afklarede,
- der er taget hensyn til, om tilskadekomne har gjort, hvad der med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning el.lign. og
- der ikke foreligger andre helt særlige omstændigheder, der afgørende taler imod, at indtægtsnedgangen er klar og varig
Det er tilskadekomne, der har bevisbyrden for, at alle betingelserne er opfyldt.
- indtægtsnedgang på mindre end 5 pct.
Der ydes ikke erstatning, hvis indtægtsnedgangen er på under 5 procent. Har tilskadekomne en indtægtsnedgang på 4,9 procent eller derunder, er tilskadekomne allerede af den grund ikke berettiget til erstatning.
Den konkrete sag
I den konkrete sag havde tilskadekomne en indtægtsnedgang på 8,9 procent.
Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne havde en klar og varig indtægtsnedgang som følge af en arbejdsskade.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at de helbredsmæssige følger af arbejdsskaden var afklarede. Det indgik i vurderingen heraf, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet afgørelse om varigt mén.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der var årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og ophøret af det tidligere arbejde som maler. Det indgik i vurderingen heraf, at tilskadekomne som følge af arbejdet som maler havde pådraget sig en tennisalbue og efterfølgende havde skånebehov.
Det indgik ved bedømmelsen af tabet, at tilskadekomne havde gjort mest muligt for at tage nyt arbejde og dermed begrænse sit tab. Det indgik i styrelsens vurdering heraf, at tilskadekomne havde ladet sig omskole og herefter arbejdede i et nyt erhverv som portør på fuld til, hvor tilskadekomne havde været ansat siden 1. maj 2024 og fortsat havde en indtægtsnedgang på mere end 5 procent.
Tilskadekomne havde derfor ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent.