Juridisk serviceeftersyn om hjemmetræning

01-12-2023
Handicap børn Social

Dette læringsnotat præsenterer udvalgte resultater fra Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn i 2023.

Det juridiske serviceeftersyn er en årligt tilbagevendende undersøgelse, som Ankestyrelsen gennemfører for Social-, Bolig- og Ældreministeriet over en treårig periode fra 2023 til 2025.

Hvert år gennemgår Ankestyrelsen et mindre antal sager fra udvalgte kommuner med fokus på, om kommunerne overholder regler og praksis på socialområdet i sager om børn og voksne med handicap på et udvalgt sagsområde.

Ankestyrelsen gennemfører det juridiske serviceeftersyn efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 11 om praksisundersøgelser. Det betyder blandt andet, at resultaterne af det juridiske serviceeftersyn skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a.

Hent publikationen