Sådan klager du til Ligebehandlingsnævnet

Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Når du klager til Ligebehandlingsnævnet, kan du benytte vores online klageskema eller vores klageskema i pdf-version.

Hvis du udfylder klageskemaet i pdf-versionen, kan du enten sende det digitalt via vores kontaktformular eller sende klagen til vores postadresse, som du finder her: Kontakt Ligebehandlingsnævnet

Vi skal bruge disse oplysninger:

  • Dine personlige oplysninger (navn, adresse og CPR-nummer)
  • Dine kontaktoplysninger
  • Hvem du klager over (indklagede)
  • Kontaktoplysninger på den, du klager over 
  • En forklaring på, hvorfor du mener, at du er blevet forskelsbehandlet 
  • Oplysning om, hvilken diskriminationsgrund, du har været udsat for (eksempelvis køn eller handicap) 
  • Hvad du ønsker at opnå med din klage.

Hvis du er blevet afskediget

Hvis du er blevet afskediget, skal du også sende:

  • ansættelseskontrakt
  • afskedigelsesbrevet
  • de seneste seks lønsedler.

Hvis du oplever, at du er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap

Hvis du klager over forskelsbehandling på grund af handicap, skal du også sende:

  • oplysninger, der beskriver dit handicap og dine funktionsbegrænsninger. Det kan fx være oplysninger fra læge eller kommune. 

Du kan underbygge din klage

Du kan underbygge din klage ved at vedlægge materiale. Det kan for eksempel være skærmprint, kopi af breve, SMS’er eller andet skriftligt materiale. Du kan også sende billeder samt lyd- og videooptagelser.

Send dokumenter/filer i stedet for links. Hjemmesider kan være ændret eller slettet på afgørelsestidspunktet, og af sikkerhedsmæssige grunde åbner vi ikke links.

Alle oplysninger og al dokumentation, som du sender til nævnet, vil blive videregivet til indklagede.

Fuldmagt

Hvis en partsrepræsentant, der ikke er advokat, varetager din sag, skal vi have en fuldmagt.

Digital fuldmagt (privat person)

Fuldmagtsblanket (privat person)

Fuldmagtsbanket (virksomheder)

Diskriminationslinjen

Diskriminationslinjen tilbyder gratis juridisk rådgivning, hvis du har været udsat for diskrimination. Du kan læse mere om dem her:

Diskriminations-linjen