Efter hvilket lands regler skal jeg adoptere?

Du skal almindeligvis adoptere efter reglerne i det land, hvor du har fast bopæl og varig tilknytning (domicil) på det tidspunkt, du adopterer eller ansøger om adoption. Hvis du har domicil (fast bopæl og varig tilknytning) i Danmark, men adopterer i udlandet, vil vi normalt ikke anerkende adoptionen i Danmark.

Før du adopterer

For at Ankestyrelsen kan vurdere dit domicil, skal du (og din eventuelle ægtefælle/samlever) svare på spørgsmålene nedenfor.

Du skal besvare spørgsmålene med udgangspunkt i din aktuelle situation.

Hvis det alene er dig, der søger om at adoptere (f.eks. din ægtefælle eller samlevers barn), er det kun dig, der skal besvare spørgsmålene.

Hvis du og din partner ønsker at adoptere sammen, skal I begge besvare spørgsmålene om domicil.

Spørgsmål om domicil

  • Hvornår flyttede du/I til udlandet?
  • Har du/I boet i udlandet siden? (uddyb gerne, hvis du/I har boet i flere lande)
  • Hvad er baggrunden for dit/jeres ophold i udlandet? (uddyb gerne)
  • Hvad er din/jeres arbejdsmæssige tilknytning til udlandet og Danmark? (uddyb gerne, herunder om der er tale om udstationeringer eller lokale ansættelsesforhold i udlandet)
  • Hvor længe har du/I opholds- og arbejdstilladelse i udlandet, og hvor længe har du/I haft den?
  • Ejer du/I fast ejendom i udlandet og/eller i Danmark?
  • Har du/I lejet bolig i udlandet og/eller Danmark? Hvis ja, i hvilket land og i hvilken periode?
  • Er du/I skattepligtige i udlandet og/eller Danmark? (uddyb gerne)
  • Hvor ofte og hvor længe holder du/I ferie i Danmark?
  • Har du/I planer om at vende tilbage til Danmark - og i givet fald hvornår? (uddyb gerne)

Hvis du ønsker at få Ankestyrelsen til at udarbejde en udtalelse om, hvilket lands regler du skal adoptere efter, så kontakt os her:

Udfyld formularen her