Filippinerne

Haagerkonventionen trådte i kraft på Filippinerne den 1. november 1996.

Haagerkonventionen trådte i kraft på Filippinerne den 1. november 1996.

Den filippinske centralmyndighed for adoption, National Authority for Child Care (NACC), træffer afgørelse om, at barnet kan anbringes hos adoptanterne "Placement Authority" og udrejse af Filippinerne.

Familieretshuset skal efter hjemtagelsen af barnet udfærdige 3 plejerapporter inden for de følgende 6 måneder. Plejerapporterne sendes til NACC. Efter modtagelsen af den 3. plejerapport vil NACC samtykke til, at der kan træffes afgørelse om adoption i Danmark.

Familieretshuset skal udstede en dansk adoptionsbevilling, når følgende dokumentation foreligger:

  • Samtykke til adoption fra NACC »Affidavit of Consent to Adoption«.

Familieretshuset skal herudover, hvis Haagerkonventionens formelle regler har været overholdt, udstede konformitetserklæring i henhold til Haagerkonventionens artikel 23. Familieretshuset sender den originale konformitetserklæring til adoptanterne sammen med adoptionsbevillingen.

Familieretshuset sender også kopi af bevillingen og af konformitetserklæringen til Ankestyrelsen. Det bemærkes, at NACC skal modtage kopi af bevilling og konformitetserklæring senest en måned efter, at bevillingen er udstedt.

Artikel 23-erklæring

Familieretshuset udsteder artikel 23-erklæring.

Artikel 17c-erklæring

Centralmyndigheden, NACC, udsteder den filippinske artikel 17c-erklæring.