International adoption

Her kan du læse om mulighederne for international fremmedadoption i Danmark og Ankestyrelsens rolle i sager om international adoption.

International fremmedadoption er adoption af et barn, der har bopæl i et andet land, og hvor ansøgerne ikke har en sådan tilknytning – fx familierelation til barnet eller dets forældre - at der er tale om en familieadoption.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for nye ansøgere at skrive sig på venteliste til international fremmedadoption, da Ankestyrelsen udelukkende har bemyndigelse til at færdiggøre de sager, hvor ansøgerne har tilmeldt sig den tidligere danske adoptionsformidlende organisation, Danish International Adoption (DIA), inden den 16. januar 2024.

Ankestyrelsens opgaver:

Ankestyrelsen er desuden centralmyndighed efter Haageradoptionskonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. I praksis betyder det, at vi fører tilsyn med de adoptionsformidlende organisationer i de lande, vi adopterer fra. 

Opfølgningsrapporter og follow-up-forpligtigelsen

Hvis du adopterer et barn fra udlandet, skal der laves opfølgningsrapporter. Opfølgningsrapporter er en vigtig del af international adoption. De bruges til at informere det land, hvorfra barnet oprindeligt blev adopteret, om barnets trivsel og udvikling efter adoptionen.

Hvem udarbejder opfølgningsrapporter?

Familieretshuset:

Udarbejder de første opfølgningsrapporter, ofte efter et par måneder og/eller et år efter barnets ankomst til Danmark.

Adoptivforældre:

Kan også blive bedt om at udarbejde opfølgningsrapporter, især i de senere år.

Hvor ofte skal opfølgningsrapporter udarbejdes?

Rapporteringskravene varierer afhængigt af det land, hvor barnet oprindeligt blev adopteret. Nogle lande kræver rapporter efter tre, seks, ni, 12, 18 og 24 måneder efter barnets ankomst til Danmark. Andre lande kræver en rapport efter seks måneder og derefter årlige rapporter i op til fem år. Der kan også være rapporter, der skal udarbejdes i forbindelse med specifikke milepæle, såsom når barnet fylder fire, syv, 13 og 16 år. 

Det er Ankestyrelsen, der videreformidler opfølgningsrapporter til afgiverlandene. Det betyder, at alle rapporter og de billeder, der medfølger rapporterne, skal sendes til Ankestyrelsen.

Hvis du har en rapport, du gerne vil sende til Ankestyrelsen, kan du sende den med billeder både fysisk og digitalt. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Anerkendelse af udenlandske adoptionsafgørelser

Nedenstående handler kun om internationale fremmedadoptioner, som er gennemført via en dansk formidlende organisation med henblik på, at barnet kommer til Danmark. Dvs. der er alene tale om de sager, som Ankestyrelsen har overtaget fra den tidligere danske formidlende organisation Danish International Adoption (DIA).

Det er Familieretshuset, der står for den afsluttende sagsbehandling, når et barn bliver adopteret til Danmark gennem Ankestyrelsen. Hvordan Familieretshuset afslutter sagen afhænger af reglerne i det land, som barnet bliver adopteret fra.

Ankestyrelsen holder løbende Familieretshuset orienteret om, hvordan Familieretshuset skal afslutte adoptionssager fra de enkelte lande.

Familieretshusets sagsbehandling kan på baggrund af Ankestyrelsens landeoplysninger resultere i en af følgende mulige forvaltningsakter:

  • En bekræftelse på at adoptionsafgørelsen anerkendes umiddelbart i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2 og Haagerkonventionens artikel 23.
  • En bekræftelse på at adoptionsafgørelsen anerkendes umiddelbart på baggrund af de udenlandske dokumenter og attester i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2
  • En dansk adoptionsbevilling i medfør af adoptionslovens § 1.
  • En dansk adoptionsbevilling i medfør af adoptionslovens § 1 og en dansk artikel 23-erklæring.

Du kan læse mere om Familieretshusets afsluttende sagsbehandling i Cirkulæreskrivelse nr. 9269 af 20. marts 2019 om udenlandske adoptionsafgørelser og i Vejledning om adoption.

Bemærk 

  • Landeoplysningerne vil fremover blive opdateret på Ankestyrelsens hjemmeside.
  • Cirkulæreskrivelsens landeoversigt er ikke opdateret, da der i flere lande er sket ændringer af landets regler og myndighedsstruktur. Ankestyrelsen har løbende sendt nye retningslinjer til Familieretshuset på baggrund af sådanne ændringer.
  • På landesiderne er der oplysninger om de lande, hvor Ankestyrelsen har et aktivt samarbejde, som er godkendt af Ankestyrelsen. Siderne har oplysninger om, hvilke dokumenter, der skal foreligge, og hvilke myndigheder, der i det enkelte Haagerkonventionsland udsteder artikel 17c-erklæring om, at adoptionen kan fortsætte, og artikel 23-erklæring om, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen.
  • Ankestyrelsen bemærker, at Familieretshuset i forbindelse med den afsluttende behandling har mulighed for at bede Ankestyrelsen om supplerende oplysninger/dokumentation, hvis Familieretshuset vurderer, at det måtte være relevant i den konkrete sag.