Mange adopterede børn og unge klarer sig godt men kan samtidig tumle med følelser og spørgsmål, der knytter sig til det at være adopteret.
Børnegrupperne er ikke et terapeutisk tilbud, men et tilbud, hvor barnet eller den unge kan spejle sig i jævnaldrende, og hvor alle børn og unge har det til fælles, at de har adoption som et livsvilkår.
Formålet med grupperne er at styrke barnets/den unges identitet og selvfølelse. Det gør vi bl.a. ved, at:
- barnet/den unge får mulighed for at dele tanker og følelser om det at være adopteret
- møderne foregår med jævnaldrende i et trygt forum
- barnet/den unge kan få oplevelsen af ikke at være alene med sin særlige historie
- barnet/den unge får konkrete idéer og støtte til at klare sin særlige start på livet
- barnet/den unge får gode og særlige oplevelser af at være en del af en gruppe.