Undersøgelser af international adoption

April 2021.

I december 2021 modtog Ankestyrelsen fra den franske central myndighed en artikel om ulovlige forhold i franske adoptionssager.

Ifølge artiklen fra den franske avis, Le Monde, forekom der ulovlig adfærd i adoptionsformidlingen fra Guatemala til Frankrig i 1980’erne og 1990’erne. Artiklen omtaler tyveri af børn, dokumentfalsk samt hemmeligholdelse af børns virkelige status og andre uredeligheder. I artiklen nævnes børnehjemmet, Casa Guatemala.

Læs artiklen

Ankestyrelsen har på baggrund af oplysningerne i artiklen søgt i egne arkiver efter oplysninger om adoptionsformidlingen fra Guatemala til Danmark.

Disse oplysninger viser, at Danmark har haft et formidlingssamarbejde med Guatemala i dele af den periode, hvor der ifølge artiklen fra Le Monde er identificeret betydelige svagheder i adoptionssystemet i Guatemala. Danmark har også samarbejdet med det konkrete børnehjem, der er nævnt i artiklen fra Le Monde.

Faktuelle oplysninger om formidlingen fra Guatemala:

• Den tidligere formidlende organisation AC Børnehjælp formidlede i alt 86 adoptioner fra Guatemala til Danmark i perioden 1990-2009.
• Børnehjemmet Casa Guatemala var AC Børnehjælps eneste samarbejdspart i Guatemala.
• Mistanke om ulovlige forhold i adoptioner fra Guatemala er tidligere blevet rejst i flere større internationale rapporter i bl.a. i HCCH’s Fact Finding Mission rapport fra 2007 samt i en UNICEF-rapport om adoption og børns rettigheder i Guatemala fra 2000.
• Adoptionsnævnet foretog i 2006 et tilsyn og gennemgang af adoptionssager fra Guatemala i perioden 2002-2006. Under hensyn til situationen på adoptionsområdet i Guatemala på det tidspunkt var det primære fokus for nævnets gennemgange selve adoptions- og frigivelsesprocessen. Nævnet har i den forbindelse noteret sig, at frigivelses- som adoptionsprocessen var særdeles velbelyst i alle sagerne.

Ikke grundlag for undersøgelse

Ankestyrelsen er ikke i besiddelse af konkrete oplysninger om ulovlige forhold i de danske sager og i det danske formidlingssamarbejde. Det er derfor Ankestyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at iværksætte en undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Guatemala til Danmark.

Oplysningerne om de franske adoptioner er ikke tilstrækkeligt detaljerede til at belyse, om den ulovlige adfærd, der er beskrevet i artiklen fra Le Monde, også har gjort sig gældende i de konkrete adoptioner til Danmark.

Som adopteret kan du dog altid rette henvendelse til Ankestyrelsen, hvis du ønsker Ankestyrelsens hjælp til at gennemgå din adoptionssag, eller hvis du har spørgsmål til oplysningerne i din adoptionssag.

Januar 2022.

Den hollandske rapport beskriver, at direktøren for Terre des Hommes Danmark mistænkes for at være en af flere bagmænd i en systematisk, ulovlig adoptionsformidling fra Bangladesh, hvor børn blev bortadopteret, uden de biologiske forældre var vidende om det. De alvorlige anklager, som lederen af Terre des Hommes Danmark sættes i forbindelse med, rejser en mistanke om, at lederen af en dansk adoptionsformidlende organisation selvstændigt udøvede ulovlig adfærd ved at formidle den slags ulovlige adoptioner.

Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse har været at tilvejebringe oplysninger og viden om de anklager, der rejses mod direktøren for Terre des Hommes Danmark, og den mulige betydning for formidlingen til Danmark.

Ankestyrelsen konkluderer følgende i undersøgelsen:

• at anklagerne mod Terre des Hommes Danmark rettede sig mod kontaktpersonen i Bangladesh og dermed ikke imod den danske direktør.
• at to af de øvrige personer, der ifølge Hollandsrapporten blev rejst anklager mod, har været ansvarlige for frigivelsen og overdragelsen af værgemålet i flere af de konkrete adoptionssager, Ankestyrelsen har gennemgået. Der er dog kun sparsomme oplysninger til rådighed i de konkrete sager, og det har ikke været muligt at tilvejebringe Terre des Hommes Danmarks generelle sager om formidlingen fra Bangladesh. Derfor har det ikke været muligt at foretage en nærmere afdækning af de faktiske omstændigheder i de konkrete adoptioner.

Læs hele undersøgelsen

Generelt set har der efter nutidige standarder for international adoptionsformidling utvivlsomt ikke været tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger i det bangladeshiske adoptionssystem i perioden 1975-82, eller i den danske formidling til at sikre, at barnets bedste var det styrende princip i den enkelte adoption. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke eksisterede tilstrækkelig regulering af international adoption, og at der generelt er sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager om bl.a. barnets baggrund og frigivelse. Samtidig var der i den pågældende periode ingen regulering af pengestrømmene forbundet med adoptionerne, hvilket kan have skabt en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur.

Det kan derfor ikke udelukkes, at metoder til ulovlig fjernelse af børn, som beskrevet i den hollandske rapport, har gjort sig gældende i de danske sager.

Efter offentliggørelsen af undersøgelsen, blev Ankestyrelsen opmærksom på, at et antal af Justitsministeriets og Adoptionsnævnets sager vedrørende adoptionsformidlingen fra Bangladesh ved en fejl ikke indgik i den oprindelige gennemgang af arkivmaterialet. Ankestyrelsen iværksatte derfor en gennemgang af de pågældende sager.

Læs tillægsnotat til undersøgelsen

Januar 2022.

Den hollandske rapport fremhæver særligt to tidsperioder, som har været relevante at undersøge i forbindelse med adoptioner fra Colombia til Danmark:

• Perioden før 1975, hvor den hollandske rapport peger på, at der var en række risikofaktorer til stede i det colombianske system, som muliggjorde ulovligheder i de adoptioner, der blev foretaget.
• Perioden fra 1985 til 1986, hvor mange børn forsvandt fra deres biologiske forældre i forbindelse med naturkatastrofen i Armero, og hvor den hollandske rapport blandt andet fokuserer på konkrete tilfælde af ulovlige adoptioner fra området Armero i 1985.

Undersøgelsens resultater

De konkrete adoptionssager fra tiden før 1975 er meget sparsomt oplyst, ligesom der kun foreligger få officielle dokumenter fra Colombia. På baggrund af oplysningerne i adoptionssagerne kan det ikke udelukkes, at de risikoforhold, der er beskrevet i den hollandske rapport, kan have gjort sig gældende i adoptioner til Danmark.

I de dokumenter, som Ankestyrelsen har gennemgået, foreligger der ikke oplysninger om, at børn, der var ofre for katastrofen i Armero, er blevet adopteret til Danmark. En vurdering af, hvorvidt det er tilfældet, vil kræve en gennemgang af de konkrete adoptionssager i perioden november 1985 til 1987 for eventuelle baggrundsoplysninger herom. Ankestyrelsen fortsætter derfor undersøgelsen af, om den danske adoptionsformidling har været forbundet med området Armero efter naturkatastrofen i 1986 og vil i den forbindelse gennemgå konkrete adoptionssager fra perioden.

Læs hele undersøgelsen

Generelt skal nævnes, at formidlingen fra Colombia i de undersøgte perioder, ligesom fra mange andre lande, var forholdsvis ureguleret sammenlignet med i dag. På daværende tidspunkt var der, set med nutidens øjne, ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til stede, der kunne sikre det enkelte barns rettigheder. Dette gjorde sig gældende i forhold til det colombianske system, men også det danske. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke har eksisteret tilstrækkelig regulering af international adoption, at der eksisterede risikofaktorer som følge af økonomiske interesser, ligesom der generelt er sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager om bl.a. barnets baggrund og frigivelse.

Januar 2022.

Den hollandske rapport beskriver flere indikationer på ulovlige forhold i adoptioner fra Indonesien til Holland, herunder blandt andet børnehandel, korruption og dokumentforfalskning. Konkret nævnes adoptioner fra øen Biak og børnehjemmet Kasih Bunda.

Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse har i forhold til adoption fra Indonesien været at afdække, om DanAdopts formidling af børn fra Indonesien havde sammenfald med den hollandske formidling, herunder om der blev formidlet børn fra øen Biak eller børnehjemmet Kasih Bunda.

Ud fra de oplysninger, som har været tilgængelige, konkluderer Ankestyrelsen:

• at formidlingen fra Indonesien til Danmark, overordnet set vidner om en proces, der ikke har været forbundet med ulovlig formidling.
• at DanAdopt ikke ses at have samarbejdet med eller haft kontakt til børnehjemmet Kasih Bunda.
• at Øen Biak ikke er nævnt i det materiale Ankestyrelsen har gennemgået.

Læs hele undersøgelsen 

Det skal dog nævnes, at formidlingen fra Indonesien i 1970’erne og 1980’erne, ligesom fra mange andre lande, var forholdsvis ureguleret sammenlignet med i dag. På daværende tidspunkt var der, set med nutidens øjne, ikke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til stede, der kunne sikre det enkelte barns rettigheder. Dette gjorde sig gældende i forhold til det indonesiske system, men også det danske. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke har eksisteret tilstrækkelig regulering af international adoption, at der eksisterede risikofaktorer som følge af økonomiske interesser, ligesom der generelt er sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager om bl.a. barnets baggrund og frigivelse.

Januar 2022.

Ifølge den hollandske rapport forekommer der eksempler på ulovlig praksis i formidlingen fra Sri Lanka til Holland såsom baby farms, trafficking og tyveri af børn, dokumentforfalskning samt hemmeligholdelse af børns virkelige status og andre uredeligheder.

Ankestyrelsen har i sin undersøgelse fokuseret på de oplysninger i den hollandske rapport, vi vurderer har særlig relevans for formidlingen til Danmark. Det drejer sig dels om:

• en rapport fra en undersøgelseskommission på Sri Lanka i 1987, som konkluderede, at de fleste internationale adoptioner var ulovlige, fordi de ikke fulgte den officielle procedure.
• oplysninger om en lokal kontaktperson, der var genstand for efterforskning i Holland og Storbritannien mistænkt for at være involveret i ulovligheder.

Ankestyrelsen har tidligere undersøgt adoptionsformidlingen fra Sri Lanka. I 2017 konkluderede Ankestyrelsen, at man på daværende tidspunkt ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der var sket ulovlige handlinger i de danske sager og i det danske formidlingssamarbejde.

Formålet med den aktuelle undersøgelse har været at vurdere, om de nye informationer giver anledning til at ændre styrelsens konklusion fra 2017.

Undersøgelsens resultat

Den aktuelle undersøgelse giver Ankestyrelsen anledning til at udbygge og nuancere konklusionen fra 2017 på følgende måde:

• Der er oplysninger, der tyder på, at ulovligheder har været en del af formidlingen til Danmark. Gennemgangen af sager fra 1980’erne viser, at AC Børnehjælps kontaktperson i en periode samarbejdede med personer, der ifølge kontaktpersonen agerede uetisk og kun ville tilvejebringe børn og dokumenter, efter at kontaktpersonen havde bekræftet, at de ville modtage ekstra betaling. Oplysningerne tyder på, at kontaktpersonen i en periode formidlede børn til Danmark i samarbejde med kvinder, der udgav sig for at være biologiske mødre. Endelig tyder oplysningerne på, at der var et økonomisk incitament forbundet med AC Børnehjælps aftale med deres kontaktperson, som indebar samarbejde med tvivlsomme aktører samt sikkerheds- og helbredsrisici for børnene.
• Ankestyrelsen kan hverken be- eller afkræfte, om de danske sager har fulgt de officielle procedurer. Ifølge undersøgelseskommissionen blev der kun gennemført 37 adoptioner fra Sri Lanka via de officielle kanaler i 1986. Samme år blev der gennemført 79 adoptioner til Danmark. Dette indikerer i sig selv, at en andel af adoptionerne til Danmark ikke har fulgt de officielle kanaler. Ankestyrelsen kan ikke komme dette nærmere, da vi ikke har adgang til selve kommissionens rapport og dermed ikke mulighed for at få præciseret og uddybet oplysningerne.
• Baseret på de oplysninger, styrelsen har til rådighed, er der ikke noget sammenfald mellem de danske organisationers kontaktpersoner og advokat og den kvindelige srilankanske advokat, der var mistænkt for handel med børn og for at drive baby farms.

Læs hele undersøgelsen

Generelt set gør det sig gældende for Sri Lanka, at der efter nutidige standarder for international adoptionsformidling ikke har været tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger i landets adoptionssystem i 1980’erne, eller i den danske formidling til at sikre, at barnets bedste var det styrende princip i den enkelte adoption. 

Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke eksisterede tilstrækkelig regulering af international adoption, og at der generelt er sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager om bl.a. barnets baggrund og frigivelse. Samtidig var der i den pågældende periode ingen regulering af pengestrømmene forbundet med adoptionerne, hvilket kan have skabt en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur.

Januar 2024.

Formålet med undersøgelsen af adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne har været at tilvejebringe viden om generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Sydkorea i den pågældende periode og derigennem give adopterede fra Sydkorea mulighed for en bredere og dybere indsigt i den kontekst og det system, som deres adoption blev gennemført i.

Undersøgelsens resultater

Det er Ankestyrelsens overordnede vurdering, at adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne var præget af et ureguleret formidlingssystem og en uheldig incitamentsstruktur, hvor store pengebeløb blev overført mellem de danske og sydkoreanske organisationer i forbindelse med adoptionen.

Den mangelfulde regulering af formidlingssystemet og de sydkoreanske regler om familieregistrering skabte et råderum for de sydkoreanske organisationer til at ændre den adopteredes identitet og baggrundshistorie i de officielle sydkoreanske dokumenter og i de oplysninger, der forelå i den sag, der blev sendt til Danmark om barnet. Inden for rammerne af de dagældende regler i Sydkorea var det dermed muligt at ændre oplysninger om barnets baggrund og bortadoptere et barn uden de biologiske forældres vidende.

AC Børnehjælp og DanAdopt var vidende om denne praksis.

Disse forhold har frataget de adopterede muligheden for at få kendskab til egen identitet og historie, men betyder ikke nødvendigvis, at bortadoptionen er sket mod de biologiske forældres vilje.

De danske formidlende organisationer ydede gennem årene betydelige beløb i støtte til deres sydkoreanske samarbejdsparter. Samtidig gav de danske organisationer løbende udtryk for et ønske om at opretholde et højt antal adoptioner af børn med en specifik alders- og helbredsmæssig profil fra Sydkorea. Dette var medvirkende til at skabe en økonomisk incitamentsstruktur i samarbejdet, hvilket i et nutidigt perspektiv er risikoskabende og imod de internationale regler på området. På daværende tidspunkt blev dette dog betragtet som en del af formidlingsarbejdet af de danske organisationer og myndigheder.

Sammenlignet med andre formidlingssamarbejder fra denne tidsperiode, som Ankestyrelsen tidligere har undersøgt, afspejler det tilgængelige materiale et begrænset kendskab til de praktiske processer i Sydkorea i de danske organisationer. Om de danske organisationer reelt havde begrænset viden om interne sydkoreanske forhold, eller var i besiddelse af viden, der ikke er afspejlet i det skriftlige materiale, men blev overleveret mundtligt eller ikke dokumenteret, er vanskeligt at fastslå.

Læs undersøgelsen

Til brug for undersøgelsen har Ankestyrelsen gennemgået materiale fra Statens Arkiver og materiale fra arkiverne hos de organisationer der formidlede adoptionerne til Danmark. Det udvalgte materiale, der henvises til i undersøgelsen, er samlet i nedenstående dokumentpakker:

DanAdopt – yderligere materiale tilføjes snarest

AC Børnehjælp, del 1

AC Børnehjælp, del 2

Terre des Hommes, del 1

Terre des Hommes, del 2

Terre des Hommes, del 3 

Efter offentliggørelse af undersøgelsen blev Ankestyrelsen anmodet af Social- og Boligministeriet om at gennemgå materiale fra Udenrigsministeriet vedrørende adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne, der ikke er indgået i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen. Formålet var at se, om materialet fra Udenrigsministeriet ændrede på Ankestyrelsens konklusioner i undersøgelsen.

Se tillægsnotatet til undersøgelsen

Delrapport om adoptioner fra Den sydkoreanske Sandheds- og Forsoningskommission 

Den sydkoreanske Sandheds- og Forsoningskommission offentliggjorde den 26. marts 2025 en delrapport om adoptioner fra Sydkorea. Rapporten er modtaget fra den danske ambassade i Seoul.

Læs delrapporten fra Sydkorea

Læs Ankestyrelsens redegørelse vedr. delrapporten

I forbindelse med Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Bangladesh blev vi bekendt med en række oplysninger om den tidligere adoptionsformidlende organisation Terre des Hommes (TdH), der ophørte i 1999. 

Vi informerede Social- og Ældreministeren om det i januar 2022. Du kan læse notatet her:

SOU Alm.del - Bilag 158: Bilag 6 Notat om Terre des Hommes adoptionsformidling i 1970’erne