Af specialkonsulent Michelle Rahbek Thomsen
Formålet med at dække tabt arbejdsfortjeneste er, at forælderen som hovedregel bliver stillet økonomisk, som hvis vedkommende stadig arbejdede. Det er derfor det beløb, som vedkommende havde til rådighed til at forsørge familien og sig selv før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, som skal lægges til grund for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Det er dog ikke udelukket, at en forælder, som aldrig har haft et arbejde, kan få tabt arbejdsfortjeneste.
Hvordan kommunen skal beregne tabt arbejdsfortjeneste afhænger dog af, om forælderen har eller har haft et arbejde, har været studerende eller har været selvstændigt erhvervsdrivende.
Beregning af tabt arbejdsfortjeneste
En forælder, der forsørger et barn med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Det er dog en betingelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og derfor har et indtægtstab.
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse og den tabte arbejdsfortjeneste beregnes forskelligt alt efter, om der er tale om eksempelvis en lønmodtager, en selvstændigt erhvervsdrivende, eller en forælder, der endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.
Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42.
I Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom er der regler for beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Lønmodtagere – den seneste lønindtægt
Hvis en forælder er lønmodtager og dermed har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kommunen beregne dækningen af den tabt arbejdsfortjeneste ud fra den seneste lønindtægt, som forælderen inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.
Den seneste lønindtægt kan ligge flere år forud for ansøgningstidspunktet om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det har ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at vedkommende i perioden fra arbejdsophør og frem til ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste har taget en videregående uddannelse.
Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 30-13 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - tidligere bruttoindtægt - seneste lønindtægt.
Selvstændigt erhvervsdrivende - regnskaber
Hvis forælderen forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har været selvstændigt erhvervsdrivende, skal tabt arbejdsfortjeneste beregnes på baggrund af det dokumenterede indtægtstab.
I principmeddelelse 59-18 fastslår Ankestyrelsen, at den tabte arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra et retvisende billede af forælderens indtjeningsevne. Kommunen kan derfor ikke nøjes med at se på den månedlige indtægt lige før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen skal se på årsindkomsten i de seneste tre år, fordi en virksomheds indtægter, omkostninger og arbejdsopgaver ofte varierer en del over tid.
Hvis de seneste tre års regnskaber ikke giver et retvisende billede, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal tages udgangspunkt i årsindkomsten for flere eller færre år.
Hvis der er tale om en nystartet virksomhed, er det ikke altid muligt at finde et retvisende beregningsgrundlag. I disse tilfælde kan den tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra forælderens hidtidige disponible indkomst, ved at tage udgangspunkt i udgiften til en vikar. Den tabte arbejdsfortjeneste kan også beregnes ud fra den indtægt, forælderen havde før opstart af sin selvstændige virksomhed.
Vanskeligt at fastsættelse den tidligere bruttoindtægt
Det kan være svært at fastsætte den tidligere lønindtægt for en forælder, som har gået arbejdsløs i lang tid eller ikke har nogen uddannelse. I de tilfælde kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn, men kommunen skal være opmærksom på, om der i så fald vil være tale om en overkompensation.
Der skal kun tages udgangspunkt i en hjemmehjælperløn ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, hvis der ikke er nogen forudgående indtægt eller uddannelse til at fastsætte et beregningsgrundlag.
I principmeddelelse C-15-02 fandt Ankestyrelsen, at beregningen af tabt arbejdsfortjeneste til en kvinde, der var uddannet designer, skulle tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn. Kvinden havde ikke haft nogen lønindtægt forud for modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste, som beregningen kunne tage udgangspunkt i. Det var også usikkert, hvilken indtægt hun efter sine forhold i øvrigt ville kunne opnå.