Stor variation blandt unge, der bliver anbragt på eget værelse
Der er stor variation blandt de anbragte unge i forhold til køn, alder, tidligere anbringelser og støttebehov. Anbringelsesformen bliver altså brugt til en bred gruppe af unge. I kommunernes aktuelle sager er der for eksempel unge, hvor anbringelsen på eget værelse er den første anbringelse, og hvor den unge har et lille støttebehov. Samtidigt er der unge, som tidligere har været anbragt på en række institutioner, men som har haft svært ved at indordne sig under rammer og forhold på et opholdssted eller en døgninstitution. Disse unge kan have et stort støttebehov.
De frie rammer skaber muligheder
Over halvdelen af kommunerne mener, at de meget frie rammer på eget værelse er en fordel. De unge fortæller også selv, at netop de frie rammer har stor betydning for dem. Una, der bor på eget værelse, har tidligere været anbragt på et opholdssted, hvor hun ikke havde det godt:
”Når man bor på opholdssted, så er alting jo meget tvangsbaseret. Der er mange ting, som du skal deltage i, for der er en struktur. Du bliver ikke tvunget til noget her [på eget værelse]. Det er meget tilvalg og frivilligt, og der er ikke nogen rammer, der er så firkantede, at det ikke kan tilpasses den individuelle. Jeg er ikke så god til det, når folk tvinger mig til det. Og det har også gjort, at jeg har udviklet mig rigtig meget på de tre år, jeg har boet her [på eget værelse]”. (Una, 20 år)
Una er et eksempel på en ung, der har været udfordret af de regler og strukturer, som følger med institutionelle rammer. For Una er det netop de frie rammer, som har medført hendes positive udvikling.
Markant fald i unge over 18 år, der får supplerende støtte
Unge, der bliver anbragt på eget værelse, kan have behov for supplerende støtte, fordi den unge er mere overladt til sig selv end ved andre anbringelsesformer.
Undersøgelsen viser, at flertallet af de unge modtager supplerende støtte og hovedsagligt støtte efter serviceloven. 87 procent af de unge under 18 år, der er anbragt på eget værelse, modtager således supplerende støtte efter serviceloven. Dette gør sig gældende for 66 procent af de unge 18 til 22 årige.
Selvom flertallet af de unge modtager supplerende støtte efter serviceloven, er der sket et markant fald over tid for andelen af unge i alderen 18 til 22 år.
I en lignende undersøgelse, som Ankestyrelsen lavede i 2011, var der syv procent af de unge over 18 år, der ikke modtog supplerende støtte. I 2021 er det 32 procent af de unge, der ikke modtager anden støtte end det at være anbragt på eget værelse.
Omfanget af støttetimer afspejler de unges støttebehov
Den supplerende støtte til de anbragte unge er i de fleste tilfælde en fast kontaktperson, og støtten tildeles ud fra serviceloven. I gennemsnit har de unge under 18 år en kontaktperson tilknyttet 11,5 timer om ugen, hvor tallet for de unge over 18 år er 6,8 timer om ugen.
Baseret på kommunernes besvarelse af spørgeskemaerne kan vi se en sammenhæng mellem de unges støttebehov og omfanget af timer med kontaktperson tilknyttet. De unge, der har et lille støttebehov, har en kontaktperson tilknyttet færre timer om ugen sammenlignet med de unge, der har et stort støttebehov.
De unge giver udtryk for, at støtten matcher deres behov både i forhold til indhold og omfang, og de oplever ikke, at støtten er begrænset til et bestemt antal timer.
Læs undersøgelsen
