COVID-19: Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

05-05-2021
Socialområdet Handicap

Ankestyrelsen har på forskellige sagsområder taget stilling til, hvordan den særlige covid-19 situation kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Af specialkonsulent Michelle Rahbek Thomsen og specialkonsulent Louise Bonde 

I Nyhedsbrev nr. 3, 2020 gjorde vi opmærksom på, at kommunen havde fået friere rammer til at prioritere de almindelige kommunale opgaver for at kunne håndtere covid-19 situationen bedst muligt. Vi understregede, at kommunen fortsat skal sikre, at hjemmelsgrundlaget er til stede, selvom der er tale om en speciel situation for kommuner og borgere. 

Læs artiklen

Det er også vigtigt, at kommunen overvejer betydningen af covid-19’s indflydelse på borgerens hverdag i almindelige sager om bevilling af hjælp. Covid-19 situationen kan være et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i fortolkningen af bestemmelser om hjælp. Kommuner og borgere bør samtidig have for øje, at selvom covid-19 situationen er helt særlig, kan den normalt ikke i sig selv give ret til ydelser efter loven. 

Denne artikel belyser mulighederne for forsørgelse i form af tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i serviceloven og sygedagpenge i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i institution eller skole. 

Tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i serviceloven 

Formålet med tabt arbejdsfortjeneste er at tilgodese, at forældre til børn med funktionsnedsættelse kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste, når det er en konsekvens af funktionsnedsættelsen, at barnet passes i hjemmet. 

Tabt arbejdsfortjeneste under covid-19 

En forælder, der forsørger et barn med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det er en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet, og som følge heraf har et indtægtstab. 

Læs servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste

Det kan være nødvendigt, at et barn med funktionsnedsættelse passes i hjemmet under covid-19, hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Der kan eksempelvis være tale om situationer, hvor barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis, for eksempel i et specialtilbud. Forældre kan have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19. Her er det afgørende dog, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt. 

 

Eksempel

En forælder til et barn med funktionsnedsættelse søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra den 15. april 2020. Ansøgningen begrundes med, at barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 og derfor ikke kan starte i institution efter genåbningen den 15. april 2020. Barnets læge har i en statusudtalelse bekræftet, at barnet er i særlig risiko. Det følger desuden af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller starte i skole frem til den 1. juni 2020, hvis man er karakteriseret som værende i særlig risiko. 

Det er på den baggrund en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er et behov for pasning i hjemmet. Kommunen kan derfor ikke give afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til, at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der vil dog også være tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forælderens arbejdsmæssige forhold og covid-19. I de tilfælde vil der ikke kunne bevilliges hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det skyldes, at pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse. I denne situation skal kommunen i stedet tage stilling til, om der kan bevilliges hjælp efter andre regler, eksempelvis efter sygedagpengelovens § 58 c. Se nærmere herom nedenfor. 

Eksempel

En forælder til et barn med funktionsnedsættelse søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ansøgningen begrundes med, at forælderen er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads. Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis barnet smittes med covid-19. Barnets læge udtaler dog, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen. 

Behovet for pasning opstår derfor på baggrund af forælderens arbejdsmæssige forhold og covid-19 og er således ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse. Kommunen kan derfor give afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til, at pasningsbehovet skyldes forælderens arbejdsmæssige forhold og covid-19. Kommunen skal i stedet vejlede forælderen om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant. 

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Det er en betingelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet. Det betyder, at der kun i helt særlige tilfælde kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer om ugen til begge forældre samtidig. 

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer om ugen til pasning af et barn er tiltænkt ekstraordinære situationer, eksempelvis hvor barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor. Det kan også være nødvendigt i tilfælde, hvor begge forældre skal have information om, hvordan barnet skal behandles efter udskrivelsen fra sygehuset, eller hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet. 

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse C-49-02.

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilliges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19. Det skyldes, at det er en forudsætning, at der er tale om en situation af midlertidig varighed og typisk en situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel

En forælder til et barn med funktionsnedsættelse søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme for at undgå smitte. Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer om ugen. Ansøgningen begrundes med, at barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemsendt. Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidigt nå de praktiske gøremål. 

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling på tabt arbejdsfortjeneste. Behovet for yderligere 37 timers tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19. Kommunen kan derfor give afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henvisning hertil. Kommunen skal i stedet tage stilling til, om der kan bevilliges hjælp efter andre regler, eksempelvis efter sygedagpengelovens § 58 c. Se nærmere herom nedenfor. 

For vurderingen af ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det afgørende, om behovet for pasning er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, eller om behovet skyldes andre forhold. 

Kommunen skal altid foretage en vurdering i hver enkelt sag. Det betyder også, at hvis kommunen kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til, om pasningsbehovet bedst kan løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning. 

Sygedagpenge 

Midlertidig ret til sygedagpenge for personer i risikogruppen og deres pårørende 

Som følge af covid-19-situationen er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer i risikogruppen for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 og deres pårørende.

Formålet med ordningen er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde, fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde.

Læs sygedagpengelovens § 58 c om pårørende til person i risikogruppen

Forældre til et barn, som har en sygdom, der medfører, at barnet er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, kan have ret til sygedagpenge.

Det er ikke en betingelse efter reglerne i sygedagpengeloven, at der er et pasningsbehov af barnet, som der gælder efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. Det afgørende er, at barnet er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, at forælderen ikke kan varetage sit arbejde i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i risikogruppen, og at forælderen er helt fritaget fra sin arbejdsforpligtelse. Begge forældre kan derfor også være omfattet af ordningen.

Ordningen er midlertidig og gælder indtil videre fra den 20. maj 2020 til og med den 31. marts 2021.

Hvem er omfattet?

Ordningen gælder lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold på første fraværsdag. Ledige og selvstændige er derfor ikke omfattede af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Der er ikke krav om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom.

For at anses som pårørende, skal lønmodtageren dele husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er desuden et krav, at der er en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende i risikogruppen, fx forælder-barn-relation.

Herudover er det også et krav, at lønmodtageren og den pårørende deler samme husstand. Samme husstand skal forstås som den personkreds, som lønmodtageren ifølge folkeregistret deler adresse med. Hvis den familiemæssige tilknytning ikke fremgår af folkeregistret, skal lønmodtageren på tro og love give kommunen oplysninger herom.

Dokumentation

Før kommunen kan udbetale sygedagpenge, er det en betingelse, at lønmodtageren, fx forælderen, selv skaffer en lægeerklæring og erklæring fra arbejdsgiveren.

Erklæringen fra lægen skal dokumentere, at den pårørende, som for eksempel kunne være barnet, er i risikogruppen. Den skal derfor indhentes fra barnets læge eller behandlende læge. Lægen skal foretage en vurdering af, om barnet har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Ud over den lægelige dokumentation, skal forælderens arbejdsgiver også erklære, at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiveren skal på baggrund af attesten fra lægen vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter derfor ikke lønmodtagere, som har mulighed for at arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiveren kan tilbyde opgaver, som lønmodtageren kan varetage delvist.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn til lønmodtageren under fraværet, har arbejdsgiveren ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

I vejledningen om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, kan man læse nærmere om betingelserne for ret til sygedagpenge og fremgangsmåden ved ansøgning om sygedagpenge efter den midlertidige ordning.

Læs vejledningen

Valgfrihed mellem ydelser 

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne. Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forælderen modtager både tabt arbejdsfortjeneste og en anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov. Kommunen skal vejlede om mulighederne for at vælge mellem de forskellige ydelser. 

Læs også Ankestyrelsens principmeddelelse 77-17 om tabt arbejdsfortjeneste - revalidering - indtægtstab.