Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?

05-05-2021
Socialområdet Handicap

Når kommunen skal tage stilling til, om en forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn, der går i skole, har det betydning, om pasningsbehovet skyldes manglende ressourcer i skolen.

Af specialkonsulent Ane Diernæs

Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Det fremgår af serviceloven § 42 om tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen kan være forpligtet til at yde hjælp efter reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, når pasningsbehovet opstår, fordi barnet ikke kommer i skole grundet sin funktionsnedsættelse. Hvordan kommunen skal forholde sig i sager, hvor et barn ikke kommer i skole, afhænger af oplysningerne i den konkrete sag. Alligevel oplever Ankestyrelsen, at kommuner afslår at dække tabt arbejdsfortjeneste i disse typer af sager, og ofte sker afslaget alene med henvisning til, at skolen skal kunne rumme barnet, jf. sektoransvarsprincippet.

Sektoransvarsprincippet

Sektoransvarsprincippet betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.

Det følger af sektoransvarsprincippet, at skolen skal kunne rumme barnet. Kommunen kan dog ikke nødvendigvis give afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til sektoransvarsprincippet.

Ifølge sektoransvarsprincippet er det folkeskolens ansvar at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Dette gælder også for børn med en funktionsnedsættelse, som skal modtage undervisning og deltage i skolens og skolefritidsordningens aktiviteter på lige fod med andre børn uden vanskeligheder.

Det vil sige, at hvis et barn ikke er i skole, fordi skolen ikke stiller de nødvendige ressourcer til rådighed, skal pasningen af barnet ikke bevilges efter servicelovens regler om tabt arbejdsfortjeneste. Det er folkeskolen, som har pligt til at sørge for, at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. Det gælder også i ferieperioder.

Det følger af principmeddelelse C-11-03, at folkeskolen er forpligtet til at yde støtte til et barn med funktionsnedsættelse, der opholder sig i skolefritidsordningen i ferieperioder. Forældre har derfor ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet med funktionsnedsættelse i hjemmet i ferieperioden.

Eksempel:

En forælder til et barn med nedsat funktionsevne søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets deltagelse på en lejrtur med skolen. Ansøgningen er begrundet i, at skolen ikke har ressourcer til at oplære og sætte en lærer på til at støtte barnet i de plejeopgaver, som er en følge af barnets funktionsnedsættelse. Skolen oplyser, at hvis skolen havde haft de fornødne ressourcer, ville skolen kunne rumme plejeopgaven.

Forælderen vil i en sådan situation ikke have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Her er det skolen, der i medfør af sektoransvarsprincippet er forpligtet til at yde den nødvendige støtte til barnet og stille de nødvendige ressourcer til rådighed.

Eksempel:

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet i ugerne 29 og 30, da barnets skole og SFO har ferielukket. Barnet er otte år gammelt.

Forælderen vil i en sådan situation ikke have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det er sædvanligt, at andre forældre med børn på samme alder holder 14 dages ferie med deres børn i sommerferien, når skole og SFO har lukket.

Tabt arbejdsfortjeneste på trods af sektoransvaret

Sektoransvarsprincippet ændrer ikke på, at der kan være situationer, hvor barnet ikke kan rumme at være i skole eller skolefritidsordning på trods af, at skolen stiller nødvendige ressourcer til rådighed. Det kan ikke udelukkes, at reglerne om tabt arbejdsfortjeneste kan bruges her. Der kan være tale om situationer, hvor

  • der er behov for, at barnet bliver passet i hjemmet, fordi barnet ikke kommer i skole
  • barnets forældre skal være til stede i skolen sammen med barnet i større eller mindre omfang.

I principmeddelelse C-11-03 fandt Ankestyrelsen, at et forældrepar kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ud fra en vurdering af barnets lidelse og nødvendigheden af forældrenes tilstedeværelse i særlige tilfælde.

I principmeddelelse 29-13 fandt Ankestyrelsen desuden, at forældre kan have ret til tabt arbejdsfortjeneste, hvis deres barns diabetesbehandling ændres til behandling med insulinpumpe. Det skyldes, at den første indkøringsperiode af behandlingen kan være en opgave, der rækker videre og indebærer et ansvar, som man ikke kan bede skolen om at overtage. Derfor er sådan en opgave ikke omfattet af sektoransvaret.

Eksempel:

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at være hos barnet i skolen. Barnet har separationsangst. Barnet får panikanfald, og der er iværksat psykologisk behandling. I den forbindelse er det en del af behandlingen, at forælderen i samarbejde med skolen dagligt arbejder på, at barnet kan rumme at være i skolen. Barnet kommer dog kun i skole, når forælderen er med, og barnet kan ikke klare sig uden forælderen.

Forælderen vil i en sådan situation have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til sin deltagelse i skolen.

Eksempel:

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet en dag om ugen. Barnet bliver hurtigt træt, og forælderen mener, at barnet derfor har brug for en ugentlig fridag til at restituere. Skolen synes, at det er en god idé, selvom den godt kan rumme barnet. Skolen oplever barnet som glad og i trivsel, selvom det har brug for afskærmning i løbet af dagen. Skolen kan godt sørge for den nødvendige afskærmning, og når barnet har været afskærmet, fungerer det fint resten af skoledagen.

Forælderen vil i en sådan situation ikke have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fordi barnet med skolens tiltag kan rumme at være i skolen.

Eksempel:

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet, da barnet går tidligt hjem fra skole. Det er forælderens oplevelse, at barnet ikke kan rumme skolen, og at barnet reagerer meget voldsomt, når barnet har haft en fuld skoledag. Skolen og forælderen er enige om, at barnet bliver udmattet og har behov for ro og afskærmning. Der er ikke oplysninger om, at skolen har forsøgt at tilrettelægge barnets skoledag anderledes, herunder om skolen har lavet tiltag, der understøtter barnets trivsel og behov for afskærmning.

Det ikke udelukket, at forælderen i en sådan situation kan have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det kommer dog an på, om skolen kan lave tiltag, der medfører, at barnet kan rumme at være i skolen, eller om barnet ikke kan rumme skoletilbuddet fuldt ud uanset tiltag.

Det vil i nogle situationer være en del af sagens oplysning at afprøve, om barnet kan være fuld tid i skole eller ej.  Her skal kommunen se på, om barnet kan indgå i en afprøvning af at være i skole fuld tid. For at belyse dette bør kommunen indhente fagrelevante oplysninger. Det kan også være relevant at se på, om barnet kan være i SFO/klubtilbud, selvom barnet ikke kan være i skole fuld tid.  

Hvis barnet kan indgå i en afprøvning, er forældrene forpligtede til at medvirke til afprøvningen som en del af sagens oplysning. Hvis forældrene ikke vil medvirke, kan kommunen give afslag på det foreliggende grundlag. Kommunen skal dog forinden have vejledt skriftligt om konsekvenserne ved manglende medvirken.

Læs retssikkerhedslovens §§ 10-12, om oplysning af sagen og medvirken

Ventetid på nyt skoletilbud

Det er ikke udelukket, at kommunen kan bevilge tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at et barn skal skifte skole. Det må dog ikke være på grund af manglende ressourcer i skolen, at barnet ikke kan rumme det aktuelle skoletilbud. Skoleskiftet skal derudover være en direkte følge af barnets nedsatte funktionsevne.

I principmeddelelse C-23-03 fandt Ankestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode, indtil et barn kunne blive optaget i en center-skolefritidsordning.

Særligt om dagtilbud

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen tilbyde støtte til børn og unge under 18 år i et dag-, fritids- eller klubtilbud med videre, hvis det er nødvendigt for deres trivsel og udvikling.

Det betyder også, at blandt andet vuggestuer, dagplejere og børnehaver ikke hører under undervisningssektoren, men er en del af den sociale sektor, hvor også hjælp efter servicelovens § 42 er placeret.

Ankestyrelsen oplever, at kommunerne nogle gange giver afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til sektoransvarsprincippet. Da disse to områder ligger i den samme sektor, kan kommunen dog ikke give afslag på hjælp med henvisning hertil.

Børn i dagtilbud kan også have et pasningsbehov som følge af deres funktionsnedsættelse, og her kan forældrene også have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det gælder dog ikke, hvis pasningsbehovet alene er en følge af, at kommunen ikke har tilført tilbuddet tilstrækkelige ressourcer til at kunne rumme barnet.

Konkret vurdering af hver enkelt sag

Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag, og det afgørende er, om barnet ikke kommer i skole på grund af skolens manglende ressourcer eller om der er tale om andre forhold. Er barnet fraværende på grund af andre forhold end manglende ressourcer, så kan forældrene have ret til tabt arbejdsfortjeneste.

Når et barn ikke kommer i skole, har kommunen pligt til løbende at følge op på, hvordan barnet har det. Selvom kommunen bevilger tabt arbejdsfortjeneste til barnets forældre, kan der være behov for yderligere hjælp til familien.

Afslutningsvis henviser vi til en skrivelse af 15. december 2016 fra det daværende Børne- og Socialministeriet og det daværende Undervisningsministeriet om tilrettelæggelse af hjælp og støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap og deres familier.

Ifølge skrivelsen må kommunen ikke afvise ansøgninger om hjælp og støtte alene med henvisning til sektor- eller forvaltningsansvar. Der står også i skrivelsen, at det er i strid med lovgivningen, hvis børn fritages for undervisning, alene fordi skolen ikke kan eller vil tilbyde dem et fornødent undervisningstilbud. Skrivelsen handler også om nedsættelse af undervisningstiden og kortere skoledage.

Kommunen har myndighedsansvaret og skal derfor sikre, at alle børn i kommunen har adgang til et egnet undervisningstilbud. Ud over forpligtelsen til at sikre et fornødent undervisningstilbud har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller familien, typisk efter servicelovens bestemmelser.