Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje årsrapport om Børnesagsbarometret og har i løbet af tre år gennemgået sager fra alle landets kommuner.
Af fuldmægtig Stine Glenstrup
Med udgivelsen af dette års Børnesagsbarometer (2022) har vi i løbet af tre år gennemgået sager fra alle landets kommuner - med undtagelse af de tre frikommuner. I år har vi derfor – ud over årsrapporten - udarbejdet en rapport, som præsenterer de samlede hovedresultater for de 2.140 sager, vi har gennemgået i de første tre år med Børnesagsbarometret (2020-2022).
Børnesagsbarometret sætter fokus på den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling inden for fire områder, der svarer til Social- og Ældreministeriets pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen:
Desuden er kommunernes håndtering af underretninger et tema i rapporterne. Det vil sige en henvendelse til kommunen, hvor man udtrykker sin bekymring for, at et barn eller en ung måske har behov for særlig støtte. Underretninger indgår derfor også som tema i både årsrapporten og i rapporten om de samlede hovedresultater fra 2020-2022.
De samlede hovedresultater for 2020-2022 er baseret på 2.140 sager. Sagerne fordeler sig på 1.184 sager om familiebehandling og 956 sager om anbringelse, hvoraf 50 sager handler om anbringelse uden samtykke.
I 69 procent af de sager, vi har gennemgået, lever kommunerne op til kravet om at lave en børnefaglig undersøgelse. Det betyder, at kommunerne i disse sager har lavet en børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en allerede eksisterende børnefaglig undersøgelse, som handler om de aktuelle forhold.
Kommunen overholder i 44 procent af sagerne kravet om at afslutte den børnefaglige undersøgelse inden for fristen på fire måneder. Samtidigt viser resultaterne, at kommunerne i 96 procent af sagerne, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, overholder kravet om, at undersøgelsen indeholder en begrundet stillingtagen, som peger på det støttebehov, der efterfølgende træffes afgørelse om.
Sagsbehandleren skal tale med barnet, inden kommunen træffer afgørelse om en indsats. Børnesamtalen skal sikre, at barnet ved, hvilken afgørelse kommunen har tænkt sig at træffe, og at barnet har mulighed for at udtale sig. I 57 procent af de sager, vi har gennemgået, har kommunerne overholdt reglerne om børnesamtalen. Her har kommunerne haft en samtale med barnet, inden de har truffet en afgørelse, hvor de har talt om den konkrete foranstaltning. Vi vurderer også, at kravet om en børnesamtale er overholdt, hvis samtalen er fravalgt på grund af barnets modenhed eller sagens karakter.
Det er afgørende, at kommunen vælger en relevant indsats for at imødekomme barnets eller den unges og eventuelt familiens støttebehov. Kommunens valg af indsats skal formuleres i en handleplan, der også angiver formålet med indsatsen. I 81 procent af sagerne har kommunerne udarbejdet en handleplan for den aktuelle foranstaltning. I 98 procent af disse sager angiver handleplanen hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet.
For at sikre, at den valgte indsats imødekommer barnets eller den unges og eventuelt familiens støttebehov, skal kommunen løbende følge op på indsatsen. I 50 procent af de sager, hvor vi har set på opfølgning, har kommunerne opfyldt kravet om at følge op inden for de første tre måneder efter at have iværksat foranstaltningen.
Når kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal den inden for 24 timer vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger for at hjælpe barnet. I 92 procent af underretningerne, som Ankestyrelsen har set, har kommunerne inden for 24 timer foretaget en vurdering af, om barnet havde behov for akut hjælp.
I rapporten med de samlede hovedresultater for 2020-2022 fremgår de øvrige hovedresultater af rapportens første kapitel.
Børnesagsbarometret samlede hovedresultater 2020-2022
I Børnesagsbarometret 2022 er der gennemgået i alt 697 sager fra 31 kommuner. Sagerne fordeler sig på 375 sager, og 322 sager handler om anbringelse, hvoraf 15 sager handler om anbringelse uden samtykke.
Børnesagsbarometret viser blandt andet:
Undersøgelsens øvrige resultater præsenteres i Børnesagsbarometret 2022.
Børnesagsbarometret er finansieret af varige midler fra satspuljeaftalen for 2019.
Undersøgelsen omfatter hvert år sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle kommuner vil være repræsenteret i undersøgelsen i løbet af de tre år.
Børnesagsbarometret 2022 er baseret på i alt 697 sager fra 31 kommuner, mens rapporten med de samlede resultater er baseret på 2.140 sager fra 95 kommuner. De tre frikommuner indgår ikke i undersøgelsen.
Sagerne er alene vurderet ud fra de sagsakter, som kommunerne har sendt til Ankestyrelsen. I resultaterne har styrelsen ikke taget højde for eventuelle handlinger fra kommunernes side, som ikke fremgår af de indsendte akter.
Kommunerne har haft vores vurderinger af de sager, som de selv har bidraget med, i høring.
Resultaterne fra årsrapporten er generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner. Resultaterne for hver enkelt kommune er til gengæld ikke generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i den enkelte kommune. Resultaterne giver derfor ikke grundlag for at drage konklusioner om den enkelte kommunes generelle sagsbehandling.
De samlede hovedresultater fra 2020-2022 kan som udgangspunkt generaliseres til alle sager om familiebehandling og anbringelse i alle landets kommuner, med undtagelse af de tre frikommuner. Det gælder dog ikke sager om anbringelse uden samtykke efter serviceloven, fordi resultatet alene baserer sig på 50 sager.
Det kommunale og regionale tilsyn med kommunerne i Ankestyrelsen vil følge op på undersøgelsens resultater.
Ankestyrelsen tilbyder de kommuner, der har været en del af Børnesagsbarometret 2022, en gennemgang af den enkelte kommunes resultater med henblik på læring. Alle kommuner, som indgår i undersøgelsen, får derfor en invitation fra Ankestyrelsen om et møde.
Derudover tilbyder Ankestyrelsen følgende læringsaktiviteter, der er rettet mod at styrke kommunernes sagsbehandlingskvalitet på området for udsatte børn og unge: