Rådgiverne fortæller, at inddragelsen af samarbejdspartnere giver en mere helhedsorienteret indsats, fordi det giver mulighed for at kunne sparre med kollegaer og andre fagpersoner om sagen. Det bidrager med perspektiver fra forskellige fagligheder, som styrker sagsbehandlingen. Samtidig sikrer man, at alle myndigheder rundt om borgeren eller familien arbejder i samme retning.
Samarbejdet skaber også tryghed for den ansvarlige rådgiver, fordi de ikke skal stå alene med sagen og beslutninger i de forskellige faser af sagsbehandlingen. Rådgiverne beskriver, at det er vigtigt at få andres bidrag på sagerne, og at det samtidig kan skabe tryghed for den enkelte sagsbehandler at få bekræftet sine beslutninger af specialiserede fagpersoner.
Det gode samarbejde er også at have kendskab til hinanden
Rådgiverne i undersøgelsen beskriver, at det gode samarbejde med samarbejdspartnere handler om at have kendskab til hinanden. Det gælder både i forhold til interne samarbejdspartnere i kommunen, som for eksempel medarbejdere i andre afdelinger i kommunen, og i forhold til eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis politiet, sikkerhedskonsulenter og krisecentre. De fremhæver, at det både er vigtigt at have et relationelt kendskab samt et kendskab til hinandens fagligheder.
Et relationelt kendskab understøtter samarbejdet, fordi det er nødvendigt for rådgiverne at kunne sætte ansigt på deres relevante samarbejdspartnere. På den måde ved de, hvem de skal kontakte, når de støder på en sag, hvor der er mistanke om eller kendskab til negativ social kontrol.
Samtidig er kendskabet til hinandens fagområder vigtigt. Rådgiverne understreger vigtigheden af, at alle kender hinandens fagligheder og kompetencer, når man indgår i et samarbejde. Det sikrer, at der ikke opstår tvivl i samarbejdet om, hvem der har ansvaret for hvilke dele af sagen.
De fortæller også, at kendskabet til hinanden hænger sammen med at have direkte kontaktpersoner hos de relevante samarbejdspartnere, så der er sikret en tilgængelighed, når behovet for at samarbejde opstår.
Udfordringer med systematisering og deling af viden
Rådgiverne i kommunerne oplever, at samarbejdet i sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol generelt fungerer godt og styrker sagsbehandlingen. På tværs af kommunerne er der dog forskel på, hvem man samarbejder med, samt hvornår og hvordan man trækker på samarbejdspartnerne.
Flere fortæller, at samarbejdet ofte er ad hoc-baseret, hvilket kan hænge sammen med, at handlingsplaner ikke altid er aktive dokumenter, der bliver brugt i sagsbehandlingen. Rådgiverne peger på, at mere aktive handlingsplaner kunne gøre inddragelsen af samarbejdspartnere mere systematisk og give bedre mulighed for at opdage sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol.
En anden udfordring for det gode samarbejde er, at det kan være svært at dele viden på tværs af myndigheder. I kommunerne oplever de, at det i nogle situationer kan være svært at sparre om specifikke sager på tværs af afdelinger i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere, herunder især politiet. Nogle efterspørger et særskilt forum, hvor de kan drøfte sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol med politiet.
Undersøgelsen indeholder flere af kommunernes erfaringer med at samarbejde om håndteringen af sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol. Rapporten berører blandt andet kommuners erfaringer med at få viden om negativ social kontrol gennem eksempelvis underretninger, kommunernes organisering af håndteringen af denne type sager, samt rådgivernes erfaringer med at samarbejde med en række både interne og eksterne samarbejdspartnere.
