Fraflytningskommunen kan ikke kræve refusion for de for meget udbetalte sygedagpenge fra tilflytningskommunen. Det skyldes, at der ikke er fastsat regler, der giver mulighed for refusion imellem kommunerne i sygedagpengesager. Det samme gælder, hvis fraflytningskommunen har udbetalt for meget i sygedagpengerefusion til arbejdsgiver.
Fraflytningskommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling
Fraflytningskommunen kan i nogle tilfælde kræve for meget udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt af den sygemeldte borger. Det kan udledes af Ankestyrelsens principmeddelelse 14-19.
I den konkrete sag fastslog Ankestyrelsen, at en kommune kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter aktivloven, selvom kommunen ikke længere var opholdskommune.
Tilbagebetaling af sygedagpenge efter sygedagpengeloven forudsætter, at betingelserne efter lovens § 71, stk. 2, er opfyldte. Bestemmelsen fastslår, at tilbagebetaling forudsætter, at borgeren skal have modtaget sygedagpengene uberettiget. Derudover skal borgeren have tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende have modtaget sygedagpengene.
I sager, hvor det er arbejdsgiver, der har modtaget sygedagpengerefusion uberettiget, er det også en betingelse for tilbagebetaling af refusionen, at arbejdsgiver har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sygedagpengerefusionen.
Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 227-10 om sygedagpenge - refusion - arbejdsgiver - uretmæssig udbetaling – domstolen.
Kommunen kan desuden i nogle tilfælde træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum, periode og formål. Det skyldes, at der gælder et ulovbestemt princip om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse.
Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-13 om tilbagebetaling - sygedagpenge - erstatning for løn - dobbelt forsørgelse – bortvisning.
Hvis borgeren ikke giver samtykke til at overdrage akterne
Når en borger i en sygedagpengesag flytter til en ny kommune og tager ophold der, kan fraflytningskommunen kun sende sagens akter til den nye opholdskommune, hvis borgeren giver samtykke til det – et såkaldt flyttesamtykke. Kravet om samtykke fremgår af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1.
Hvis borgeren ikke giver flyttesamtykke, er spørgsmålet, hvilken konsekvens det kan få for borgerens ret til sygedagpenge.
Principmeddelelse 51-22 fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge ikke ophører automatisk ved flytning til en ny kommune, men løber videre hos den nye opholdskommune.
Principmeddelelsen fastslår også, at den nye opholdskommune skal træffe afgørelse om ophør af sygedagpenge, hvis kommunen efter flytningen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge. Kommunen kan først herefter standse udbetalingen af sygedagpenge.
Der er ikke regler i sygedagpengeloven om manglende flyttesamtykke. Situationen er heller ikke omfattet af lovens § 21, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen fastslår, at der sker bortfald af retten til sygedagpenge blandt andet, når borgeren undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Det fremgår tydeligt af bestemmelsen, hvilke situationer den omfatter, og manglende flyttesamtykke er ikke nævnt.
Der er derimod en regel i retssikkerhedslovens § 11 b, der fastslår, at kommunen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger. Det vil sige, at kommunen kan afgøre sagen ud fra de oplysninger, som kommunen har, og det kan komme borgeren til skade. Borgeren skal orienteres om, at det manglende samtykke kan få den konsekvens, før kommunen træffer afgørelse.