Hvorfor er den konkrete samlivsvurdering så svær?

Principmeddelelsen fastslår, at der er en formodning for, at en pensionist, der er gift og bor sammen med sin ægtefælle, ikke er enlig i pensionslovens forstand.

En pensionist, der er gift, og som ikke bor sammen med sin ægtefælle, kan efter en konkret vurdering anses som enlig i pensionslovens forstand. I vurderingen indgår, om pensionisten har fordele ved sin relation til sin ægtefælle, uanset at ægtefællerne ikke bor sammen. Heri indgår en vurdering af økonomiske og/eller ikke-økonomiske forhold mellem ægtefællerne, herunder praktiske og personlige forhold. Det afgørende ved vurderingen er, om pensionisten har fordele, der samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som samlevende personer har. Det kan indgå i vurderingen, at ægtefællerne har valgt at bevare ægteskabet, da retsvirkningerne af et ægteskab i sig selv kan anses for at udgøre fordele for pensionisten.

Principmeddelelsen fastslår, at der tages udgangspunkt i oplysningen om borgers civilstand i folkeregistret, når det skal vurderes, om en borger er enlig forsørger. Hvis borgeren er registreret som gift i folkeregistret, vil borgeren alene blive anset for enlig forsørger, hvis borgeren er adskilt fra sin ægtefælle og adskillelsen skyldes separation og/eller indbyrdes uoverensstemmelse.

Hvis borger oplyser, at adskillelsen skyldes andre forhold end uoverensstemmelse, fx ægtefællens manglende opholdstilladelse i Danmark, kan myndigheden som udgangspunkt lægge denne oplysning til grund. Borger vil i givet fald ikke blive anset for enlig forsørger. Hvorvidt adskillelsen skyldes separation og/eller indbyrdes uoverensstemmelse beror på en konkret, samlet vurdering.

I denne principmeddelelse kunne en gift kvinde ikke anses for enlig forsørger, selv om hun levede fysisk adskilt fra sin ægtefælle, som var indsat i fængsel i udlandet. Adskillelsen skyldtes ikke separation eller uoverensstemmelse. Endvidere var ægtefællen indsat i institution i udlandet, hvilket ikke kunne sidestilles med en institution under Kriminalforsorgen.

Principmeddelelsen omhandler et ægtepar, hvor samlivet blev afbrudt i 1993, da hustruen fik ophold på et plejehjem. Ægtefællen flyttede i 1996 ind på det samme plejehjem. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, da ægtefællerne levede i selvstændige boliger.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg som reelt enlig, idet ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig.

Principmeddelelsen omhandler den generelle formodning om, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse, som er en enfamiliesbolig, skal betragtes som samlevende. Det forudsætter, at de efter dansk ret kan indgå ægteskab med hinanden.

Principmeddelelsen fastslår, at betingelsen om, at det er ydelsesmodtager, der skal opnå fordele ved relationen til den anden person, for at blive betragtet for samlevende, også gælder, når der ud over modtageren i folkeregistret er tilmeldt andre personer over 18 år på modtagerens adresse, som er en enfamiliesbolig.

Principmeddelelsen omhandler den generelle formodning om, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse, som er en enfamiliesbolig, skal betragtes som samlevende. Det forudsætter, at de efter dansk ret kan indgå ægteskab med hinanden.

Principmeddelelsen fastslår, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse, som er en enfamiliesbolig, og som efter egne oplysninger har et kæresteforhold, må betragtes som samlevende i overensstemmelse med formålet med børnetilskud til enlige, uanset hvordan de har valgt at indrette sig økonomisk og praktisk.

Principmeddelelsen fastslår desuden, at personer har fælles husførelse, når de samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet. De økonomiske fordele, som to eller flere personer har ved at dele en enfamiliesbolig, skal tillægges stor vægt.

En pensionist kunne ikke betragtes som enlig, fordi hun levede i et ægteskabslignende forhold med sin bofælle. Selv om de ikke levede sammen som et par, skulle de betragtes som samlevende, fordi de boede sammen i en andelslejlighed, som de ejede sammen. Desuden delte de alle udgifter ligeligt både til boligen og til det daglige forbrug.

Principmeddelelsen handler om, at en kvinde, der var bevilget førtidspension før den 26. april 1990, ikke ville være berettiget til særligt pensionstillæg for enlige, såfremt hun flyttede til en ny enfamiliesbolig sammen med den nuværende samlever.

Ankestyrelsens begrundelse var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at ansøger ved flytning til en anden fælles enfamiliebolig fortsat kunne anses for at være enlig i lovens forstand.

Principmeddelelsen fastslår, at der er er en formodning for, at to personer, der er tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrører en enfamiliesbolig, som udgangspunkt må betragtes som samlevende med den virkning, at der ikke kan udbetales det særlige pensionstillæg. Det forudsætter, at de efter dansk ret kan indgå ægteskab.

Principmeddelelsen fastslår, at der alene er en formodning for samliv, når en pensionist og en formodet samlever er registreret på samme folkeregisteradresse, som vedrører en enfamiliesbolig, og når de kan indgå ægteskab efter dansk ret. Konkrete oplysninger kan afkræfte denne formodning.

Når en pensionist derimod ikke er tilmeldt samme folkeregisteradresse som den formodede samlever, skal Udbetaling Danmark foretage en konkret samlet vurdering af, om pensionisten har fælles husførelse med den formodede samlever og derfor ikke skal betragtes som enlig.

Principmeddelelsen fastslår, at der er tale om fri bevisbedømmelse, når myndigheden skal vurdere, om en ydelsesmodtager indgår i et ægteskabslignende forhold og derfor ikke skal betragtes som enlig. Myndigheden skal derfor foretage en konkret, samlet vurdering af sagens oplysninger om økonomiske forhold og ikke-økonomiske forhold, herunder praktiske og personlige forhold.

Principmeddelelsen fastslår derudover, at fordelene kan være enten økonomiske eller ikke-økonomiske – eller både/og.

Principmeddelelsen fastslår også, at det er ydelsesmodtageren, som skal opnå fordele i relationen med den anden person.

Principmeddelelsen omhandler spørgsmål i relation til oplysninger om ydelsesmodtagers økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, og dermed ikke reelt er enlig, kan der ikke alene lægges vægt på den ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever.

Ankestyrelsen fandt i denne principmeddelelse, at der ikke stilles krav om, at parterne har fælles bopæl for at kunne nå frem til, at parterne lever i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.

Der blev i sagen lagt vægt på karakteren af parternes indbyrdes forhold, herunder at der var tale om et tidligere samlevende par, der fortsat havde hyppig kontakt og udpræget sammenblandet økonomi.

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende, selv om hun bl.a. havde en delebil med sin kæreste.

Ankestyrelsen nåede efter en samlet vurdering frem til, at kvinden ud fra de foreliggende oplysninger ikke havde opnået fordele i et sådant omfang, at fordelene samlet set svarede til de fordele, som gifte og samlevende personer har. Der blev navnlig lagt vægt på parternes egne forklaringer om deres boligforhold og indbyrdes forhold, idet der ikke var forhold i sagen, som kunne sandsynliggøre, at parternes forklaringer ikke var korrekte.

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende i den periode på otte måneder, hvor hun havde været kæreste med en mand, som hun siden flyttede sammen med.

Oplysningerne i sagen var ikke tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at parterne havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold, og at manden havde haft fast ophold på kvindens bopæl i perioden. Der kunne derfor ikke på det foreliggende grundlag træffes afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte, børnetilskud og økonomisk fripladstilskud. Der blev navnlig lagt vægt på parternes egne forklaringer om deres boligforhold og indbyrdes forhold, idet der ikke var forhold i sagen, som kunne sandsynliggøre, at parternes forklaringer ikke var korrekte.

Modtageren af børnetilskud m.v. havde ikke været reelt enlig i lovens forstand, hvorfor hun havde pligt til at tilbagebetale de ydelser, som hun havde modtaget efter børnetilskudsloven. Der blev lagt vægt på oplysninger om modtagerens og den tidligere ægtefælles økonomi, herunder bankoplysninger, der viste et fortsat udpræget økonomisk fællesskab samt på oplysninger om den tidligere ægtefælles boligforhold og folkeregistertilmeldinger.

Ansøgeren havde ret til udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, da det ud fra de foreliggende oplysninger om økonomi og boligforhold ikke fandtes sandsynliggjort, at hun ikke var reelt enlig forsørger.

Principmeddelelsen handler om en pensionist, der om dagen opholdt sig hos en veninde, hvor han også sommetider overnattede. Ankestyrelsen nåede frem til, at pensionisten havde ret til pensionstillæg som reelt enlig. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at han opholdt sig hos veninden overvejende fordi, han ikke var i stand til at klare sig selv uden betydelig personlig hjælp og at han havde bevaret egen bolig, hvor han fortsat boede.

Ankestyrelsen fandt på baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at han måtte anses for at være enlig i lovens forstand.