Personer med handicap kan søge en offentlig stilling med fortrinsadgang, men hvad betyder det?

15-05-2024
Beskæftigelsesområdet Beskæftigelse Handicappede i erhverv

Personer med handicap har mulighed for at benytte en fortrinsadgang ved ansøgning til offentlige stillinger. Benytter en person med handicap sig af fortrinsadgangen, kan den offentlige arbejdsgiver være forpligtet til at indkalde til samtale og forhandle med jobcentret om ansættelse. Ankestyrelsen har set eksempler på, at der ikke altid foregår en reel forhandling mellem arbejdsgiver og jobcenter. I artiklen har Ankestyrelsen derfor et særligt fokus på forhandlingspligten.

Af stud.jur. Thøger West Kristensen og specialkonsulent Anne Louise Nielsen

Hvad indebærer fortrinsadgangen?

Personer med handicap kan søge en offentlig stilling med fortrinsadgang via jobcentret eller uden om jobcentret efter lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Er betingelserne for at benytte fortrinsadgangen opfyldt, skal den offentlige arbejdsgiver indkalde ansøgeren til en personlig ansættelsessamtale, før den ledige stilling bliver besat.

Hvis arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte ansøgeren med handicap i den ledige stilling, skal arbejdsgiveren vente med at besætte stillingen, indtil arbejdsgiveren har indgået forhandling med jobcenteret.

Hvornår skal arbejdsgiver følge reglerne om fortrinsadgang?

  • Når ansøger har et handicap
  • Der er tale om en stilling ved en offentlig arbejdsgiver
  • Ansøger opfylder stillingens formelle uddannelseskrav, når personen søger en stilling uden om jobcenteret, eller
  • Jobcentret har vurderet, at ansøger kan bestride den ledige stilling, og jobcentret retter henvendelse til arbejdsgiveren, når ansøger søger en stilling via jobcenteret

Hvad er formålet med reglerne?

Kompensationsloven indeholder forskellige ordninger, som en person med handicap kan benytte sig af for at kompensere for de begrænsninger, som et handicap giver.

Formålet med de kompenserende ordninger er, at personer med handicap skal have samme muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet som personer uden handicap. Der skal være samme muligheder for at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forhandlingspligten skal sikre, at jobcenteret får lejlighed til at vejlede arbejdsgiver om mulighederne for hjælpemidler, personlig assistance og andre handicapkompenserende foranstaltninger. Formålet er at øge ansøgerens mulighed for at blive ansat, ved at arbejdsgiver får kendskab til mulighederne for at kompensere for handicappet. 

Hvilke krav er der til forhandlingen?

Hvis den offentlige arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte ansøgeren med handicap efter ansættelsessamtalen, skal arbejdsgiver indsende en skriftlig redegørelse til jobcenteret i forbindelse med forhandlingen. Arbejdsgiver skal redegøre for, hvorfor ansøgeren ikke ønskes ansat. På baggrund af denne redegørelse, skal der ske en forhandling mellem jobcenteret og arbejdsgiveren. 

Dette er reguleret i bekendtgørelsen til kompensationsloven § 6, stk. 3, nr. 1 og 2. Forhandlingen kan ske pr. mail eller telefon. Der behøver ikke være afholdt et fysisk møde. Jobcenteret skal på baggrund af forhandling udarbejde et skriftligt referat af forhandlingen, som skal fremgå af ansøgerens sag. 

Ankestyrelsen kan udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiver har overholdt reglerne om fortrinsadgang, men arbejdsgiver har retten til at ansætte sine medarbejdere. Reglerne om fortrinsadgang ændrer derfor ikke ved, at arbejdsgiver kan afslå at ansætte en ansøger med handicap, hvis arbejdsgiver vurderer, at der er en mere kvalificeret ansøger til stillingen. 

En ansøger, der mener, at der er sket forskelsbehandling på grund af pågældendes handicap, vil dog have mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Hvornår er forhandlingen tilstrækkelig?

Jobcenteret skal i forbindelse med forhandling vejlede den offentlige arbejdsgiver om mulighederne for hjælpemidler, personlig assistance og andre handicapkompenserende ordninger, så arbejdsgiver får kendskab til mulighederne for at kompensere for en ansøgers handicap.

Jobcenteret kan derfor ikke blot kvittere for modtagelsen af den skriftlige redegørelse fra arbejdsgiveren, men skal indgå i forhandlingen og vejlede arbejdsgiveren om, hvilke konkrete kompenserende ordninger, der vil kunne tilbydes.

Vejledningen fra jobcenteret skal være så individuel og konkret, som det er muligt på baggrund af oplysningerne om handicappet. Jobcenteret har herefter pligt til at lave et skriftligt referat af forhandlingen.

Eksempel:

Ankestyrelsen har i en konkret sag udtalt, at en offentlig arbejdsgiver ikke havde overholdt forhandlingspligten på trods af, at arbejdsgiveren havde givet en skriftlig redegørelse og modtaget svar fra jobcenteret.

Arbejdsgiveren havde i den skriftlige redegørelse anført, på hvilket grundlag arbejdsgiveren påtænkte at meddele afslag til ansøgeren med handicap. Det fremgik blandt andet af redegørelsen, at afslaget var begrundet i, at de andre kandidater havde mere erfaring og specialiserede uddannelser.

Jobcenteret meddelte efter modtagelsen af den skriftlige redegørelse, at de havde taget deres henvendelse til efterretning, og der ikke blev fortaget yderligere.

Ankestyrelsen henviste i udtalelsen til, at der ikke var foretaget en reel forhandling mellem arbejdsgiver og jobcenteret. Årsagen var, at jobcentret ikke havde indgået i en reel forhandling og kontaktet arbejdsgiver for at vejlede arbejdsgiver om mulighederne for hjælpemidler, personlig assistance og andre handicapkompenserende ordninger.

På baggrund af sagens oplysninger vurderede vi, at arbejdsgiveren ikke havde overholdt pligten til at forhandle med jobcentret.