Tv-overvågning, der ikke er omfattet af voksenansvarsloven
Der er ikke i øvrigt regler om tv-overvågning i voksenansvarsloven. Tv-overvågning er heller ikke reguleret i servicelovens magtanvendelsesregler. De generelle regler om tv-overvågning findes i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og i et vist omfang i tv-overvågningsloven.
Principmeddelelse 4-22 fastslår, at socialtilsynet ikke har kompetence til at føre tilsyn med, om tv-overvågning sker i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tv-overvågningsloven. Denne kompetence hører under Datatilsynet henholdsvis politiet.
Det betyder, at socialtilsynet ikke kan føre tilsyn med, om tv-overvågning, der ikke er pligtmæssig tv-overvågning efter voksenansvarsloven, er lovlig efter de generelle regler om tv-overvågning. Socialtilsynet kan derfor ikke udstede påbud, der er knyttet til tv-overvågning i alle de situationer, hvor tv-overvågningen ikke er omfattet af den pligtmæssige tv-overvågning.
Ankestyrelsen har på denne baggrund ophævet sådanne påbud i konkrete klagesager.
Ophævelse er ikke en godkendelse af tv-overvågning
Når Ankestyrelsen ophæver socialtilsynets påbud, betyder det ikke, at vi dermed har godkendt, at anbringelsessteder og botilbud kan anvende tv-overvågning.
Ankestyrelsen har i sagerne taget stilling til socialtilsynets kompetence – ikke til, om tv-overvågningen var lovlig efter de generelle regler om tv-overvågning i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tv-overvågningsloven.
Når socialtilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til tv-overvågning, medmindre det er den pligtmæssige tv-overvågning i voksenansvarsloven, har Ankestyrelsen – som klageinstans – heller ikke har denne kompetence. Det er Datatilsynet – og i visse tilfælde politiet – der har kompetence til at føre tilsyn med overholdelse af reglerne om tv-overvågning i øvrigt.
De to sager i principmeddelelsen
Principmeddelelse 4-22 tager udgangspunkt i to sager om tv-overvågning på anbringelsessted for børn og unge.
I den ene sag havde en døgninstitution tv-overvågning af institutionens fællesarealer. Fællesarealerne var tilgængelige for både unge visiteret til delvist lukkede pladser og unge visiteret til åbne pladser.
Da fællesarealerne ikke kun var tilgængelige for unge på en lukket døgninstitution, delvis lukket afdeling på en døgninstitution, sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, var tv-overvågningen ikke omfattet af voksenansvarslovens regler, bortset fra den pligtmæssige tv-overvågning efter voksenansvarslovens § 16 a.
Socialtilsynet udstedte påbud om, at reglerne om magtanvendelse skulle efterleves i forbindelse med tv-overvågning.
I den anden sag havde en døgninstitution tv-overvågning af fællesarealer på institutionens åbne afdelinger. Da tv-overvågningen foregik på andre afdelinger end de delvis lukkede afdelinger, var tv-overvågningen ikke omfattet af voksenansvarsloven.
Socialtilsynet udstedte påbud om, at institutionen skulle sikre, at der ikke skete tv-overvågning i de åbne afdelinger eller i andre bygninger og lokaler, der ikke var en del af de delvist lukkede afdelinger.
Tv-overvågningen var i begge sager omfattet af databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og i et vist omfang i tv-overvågningsloven.
Ankestyrelsen ophævede påbuddene i de to sager, da tv-overvågningen ikke var omfattet af socialtilsynets tilsynskompetence.
Tv-overvågning i andre tilbud
Principmeddelelse 4-22 gælder ikke alene for døgntilbud til børn og unge, men også andre tilbud, som socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med. Det er fordi, der ikke er regler om tv-overvågning i serviceloven.
Tv-overvågning kan indgå i socialtilsynet vurdering af tilbuddenes kvalitet
Selv om socialtilsynet ikke kan tage stilling til, om tv-overvågning er lovlig efter de generelle regler om tv-overvågning, kan oplysninger om brugen af tv-overvågning have betydning for socialtilsynets vurdering af et tilbuds kvalitet.
Socialtilsynet skal som led i det driftsorienterede tilsyn indhente relevante oplysninger fra tilbud og andre med henblik på at vurdere tilbuddets kvalitet. Det er ikke udtømmende angivet i socialtilsynsloven, hvilke oplysninger socialtilsynet kan eller skal indhente.
Oplysninger om tv-overvågning kan derfor – hvis de er relevante – indgå i socialtilsynets samlede vurdering af, om et tilbud har den fornødne kvalitet.
Hvis socialtilsynet fx ser, at tv-overvågning systematisk anvendes i et tilbud i stedet for at ansætte mere personale eller personale med relevante kompetencer, kan det indgå i den samlede faglige vurdering af tilbuddets kvalitet.