Justitsministeriet har i denne anledning udtalt, at politiet efter Justitsministeriets opfattelse har hjemmel til på begæring at yde det sociale udvalg bistand til gennemtvingelse af en beslutning som den omhandlede.
Politiet har imidlertid efter ministeriets mening kun pligt til at yde bistand, hvis denne enten påkaldes gennem fogedretten efter reglerne i retsplejelovens § 498, stk. 2, eller politiets medvirken er nødvendig for at opretholde sikkerhed, fred og orden eller for at forhindre eller efterforske en forbrydelse, jf. retsplejelovens § 108.
Justitsministeriet har videre anført, at fogedrettens medvirken til gennemtvingelse af en beslutning om anbringelse af en ung på institution med samtykke fra forældremyndighedens indehaver må antages at kunne kræves, hvis det med den fornødne klarhed for retten fremgår, at det sociale udvalg har truffet beslutning i medfør af bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, at der er indhentet samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, og at denne er indforstået med, at beslutningen gennemtvinges med bistand fra fogedretten. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører dog under domstolene. Endelig har Justitsministeriet bemærket, at i de tilfælde, hvor der søges umiddelbar bistand hos politiet, bør det af skriftlig begæring fremgå, at de betingelser, der skulle være opfyldt for at få fogedretten til at medvirke, er til stede, samt eventuelt tillige, at det sociale udvalg skønner, at der foreligger en personlig risiko for den unge. Det tilføjes, at den egentlige fjernelse eller tilbagebringelse i givet fald skal iværksættes af det sociale udvalg, således at politiet kun skal træde til, hvis der bliver brug for anvendelse af fysisk magt.
