Ankestyrelsens principafgørelse P-5-78

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 50

Socialministeriets cirkulære af 7. juni 1973 om Den Sociale Ankestyrelse - pkt. 5

Sagsfremstilling: De Samvirkende Invalideorganisationer rejste spørgsmål om, hvorvidt et medlem af et revaliderings- og pensionsnævn kunne indbringe nævnets afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse uden at gøre det med klientens billigelse.

Organisationerne havde henvist til pkt. 5 i Socialministeriets cirkulære af 7. juni 1973 om Den Sociale Ankestyrelse, hvorefter en afgørelse kan påklages af den, hvem afgørelsen vedrører og i øvrigt af enhver, der har retlig interesse i sagen.

Som svar herpå meddeltes:

"Ifølge cirkulærets pkt. 5 består den adgang til at påklage en afgørelse, som de offentlige myndigheder hidtil har haft, uændret.

Spørgsmålet om klageadgang for et mindretal indenfor et kollegielt organ, der behandler en sag i 1. instans, er rejst i forbindelse med behandlingen af loven om oprettelse af det tidligere ankenævn for invalideforsikringsretten (lov nr. 112 af 12. april 1957). Spørgsmålet har også været overvejet under forberedelsen til loven om Den Sociale Ankestyrelse.

Da bestemmelser om en sådan klageadgang ikke er gennemført i lovgivningen, hverken i loven om Den Sociale Ankestyrelse, lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender som ændret ved lov af 12. juni 1975, de forskellige pensionslove eller bistandsloven, kan det efter styrelsens mening ikke antages, at der består nogen adgang for et enkelt medlem eller et mindretal af nævnet til at påklage en nævnsafgørelse. Spørgsmålet om, hvem der har retlig interesse i at påklage en sag, er i almindelighed ikke nærmere defineret i lovgivningen, men det må afhænge af de forskellige sagers art, hvem der skal anses for klageberettiget.

For så vidt angår pensionslovene, jf. lov om invalidepension §§ 32 og 19, lov om folkepension §§ 27 og 18 og lov om enkepension §§ 18 og 5, må den klageberettigede antages at være ansøgeren selv og den, der handler på hans vegne, samt vedkommende kommune. I praksis modtager man også klager fra en efterlevende ægtefælle.

For så vidt angår bistandsloven kan henvises til Socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser pkt. 27, hvorefter klageret tilkommer den eller de personer, som afgørelsen vedrører samt andre, der med rimelighed kan anses at handle på deres vegne. Klageret tilkommer også kommunerne indenfor bistandslovens område".