Ankestyrelsens principafgørelse O-89-79

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37

Socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 -

I en konkret sag, hvor der var tale om at yde kontanthjælp til en kvinde, der formodedes at have ernæret sig ved prostitution, meddelte Socialministeriet Ombudsmanden, at der i tilfælde, hvor der kan dokumenteres - eller dog sandsynliggøres - en indtægt, det være sig fra prostitution eller enhver anden form for indtægt, skal ske fradrag i den udmålte hjælp efter bistandslovens afsnit III. Den nærmere fremgangsmåde er angivet i Socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 om kontanthjælp efter bistandsloven, jf. punkterne 15 og 17.

Socialministeriet fandt endvidere, at der ikke påhviler socialforvaltningen nogen pligt til at foretage undersøgelser af kriminalefterforsknings art med henblik på at søge afkræftet påstande fra klienter om, at der ikke foreligger nogen indtjening ved prostitution. Forvaltningen bør imidlertid søge opklaret - f.eks. gennem indgående samtaler med klienten, indhentning af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, og ved en undersøgelse af klientens hidtidige leveniveau - hvilke indtægter pågældende har eller senest har haft.

Hvis det trods sådanne undersøgelser ikke kan dokumenteres - eller sandsynliggøres - at klienten har indtægter ved prostitution, er der ikke grundlag for at foretage fradrag i den udmålte hjælp, selvom der måtte være en vis formodning om, at sådanne indtægter alligevel må være til stede. Ministeriet meddelte endvidere, at det er et grundlæggende princip i bistandsloven, at der skal ydes hjælp efter behov uden hensyn til årsagen til, at behovet er opstået. Dette betyder, at også en prostitueret i givet fald vil kunne opnå økonomisk hjælp efter bistandsloven, hvis pågældende i øvrigt opfylder de betingelser, der gælder for økonomisk hjælp.

Den økonomiske hjælp, der herefter kan komme i betragtning, vil primært være hjælp efter kapitel 9 (forbigående hjælp), idet der principielt først er grundlag for at yde hjælp efter reglerne i kapitel 10 (varig hjælp), hvis socialforvaltningen har forsøgt at bringe pågældende ud af vanskelighederne gennem tilbud om hjælp efter kapitel 9 i forbindelse med andre hjælpeforanstaltninger som f.eks. rådgivning. Der henvises i denne forbindelse til cirkulære af 3. november 1975, pkt. 39.

Socialministeriet gav endvidere udtryk for, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis en socialforvaltning i en periode søgte at motivere en klient til at ændre sin leveform ved at give kontanthjælp efter bistandsloven som led i en behandlingsplan frem for at afslå hjælp under henvisning til pågældendes formodede indtægter ved prostitution.

I sin redegørelse om sagen anførte Ombudsmanden bl.a., at der ikke kan bortses fra den omstændighed, at prostitution efter anden lovgivning anses som et ikke- "lovligt" erhverv, og at det må anses for en social opgave at medvirke til, at prostituerede vælger et andet eksistensgrundlag. Heraf må følge, at der, selv om den pågældende umiddelbart før afgørelse om bistandshjælp har haft betydelige prostitutionsindtægter og må antages at kunne opretholde disse, kan ydes bistandshjælp, hvis der er nogen rimelig grund til at antage, at bistandshjælpen vil medføre, at den pågældende ophører med (eller væsentligt begrænser) sin prostitutionstilværelse (således at bistandshjælpen træder i stedet for prostitutionsindtægten). Ombudsmanden fandt det endvidere forsvarligt at yde bistandshjælp, selv om udsigterne til, at den vil få denne virkning, er ret usikre, og selv om der i den nævnte henseende må regnes med et vist tidsperspektiv. På den anden side fandt Ombudsmanden, at der - i tilfælde hvor det er ret utvivlsomt, at den pågældende fortsat vil have prostitutionsindtægter af et sådant omfang, at det efter de almindelige retningslinier fører til afslag på eller nedsættelse af bistandshjælp - principielt ikke er tilstrækkeligt grundlag for at yde (fuld) bistandshjælp alene med den begrundelse, at det forhold at den pågældende modtager bistandshjælp skaber nogle kontakter mellem forvaltningen og klienten, som på et eller andet tidspunkt kan søges anvendt til at motivere klienten til at ophøre med prostitution.