Ankestyrelsens principafgørelse P-16-79

1980
Gammelførtidspensionloven Invaliditetsydelse Låramputation samt amputation af højre arm Historisk Kommunal Udbetaling Danmark

Resume:

En 53-årig mand, der som 5-årig havde fået amputeret højre arm vedalbuen og venstre ben ved knæet, fandtes berettiget til invaliditets ydelse. Han var betydeligt ganginvalideret efter reamputation midt på låret og kunne ikke bruge armprotese, hvorfor han måtte betragtes som praktisk enarmet.

Lov om invalide- og førtidspension mv. - Lovbekendtgørelse nr. 418 af 13. juli 1982 - § 15, stk. 1

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 21

En 53-årig mand klagede over en af revaliderings- og pensionsnævnet truffet afgørelse, hvorefter han ikke opfyldte betingelserne for at opnå invaliditetsydelse.

Han havde som 5-årig ved et ulykkestilfælde fået amputeret højre arm ved albuen og venstre ben under knæet. Der var nogle år senere reamputation af benet, og han var forsynet med protese.

Ansøgeren havde til stadighed haft fuldt erhvervsarbejde.

Under sagens behandling i ankestyrelsen blev ansøgeren på grund af stumpgener på sit ben indlagt på hospitalet, hvor der blev foretaget reamputation af benet med henblik på et opnå en bedre protesetilpasning. Amputationen blev foretaget midt på låret, og han var efter operationen blevet forsynet med total kontaktprotese.

Ifølge en speciallægeerklæring fra hospitalet måtte ansøgeren anses for at være betydelig ganginvalideret. For så vidt angik den amputerede højre arm oplystes det, at han først var blevet forsynet med protese til armen så sent, at den var forblevet uden nyttevirkning. Han måtte derfor betragtes som praktisk enarmet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens invaliditet var af en sådan sværhedsgrad, at han opfyldte betingelserne for at opnå invaliditetsydelse.

Dato for underskrift

10.01.1980

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 21. januar 2015, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 15 § 21

Journalnummer 

2151-78