Ankestyrelsens principafgørelse O-26-80

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 40

Et socialudvalg klagede over en afgørelse truffet af amtsankenævnet, hvorved nævnet havde pålagt udvalget at yde en ansøger hjælp i henhold til bistandslovens § 37 i en periode, hvor hun på grund af manglende pasningsmulighed til sit barn havde været afskåret fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge efter endt barselsorlov.

Det fremgik af sagen, at ansøgeren, der var gift, modtog barselsdagpenge fra barnets fødsel den 12. oktober 1977 til den 17. januar 1978.

Ansøgeren havde tidligere arbejdet halvdags som pædagog, men blev opsagt i forbindelse med stillingens opnormering, idet hun kun ønskede halvdagsarbejde. Indtil fødslen modtog hun arbejdsløshedsdagpenge, men fik på grund af manglende pasningsmulighed til barnet afslag på arbejdsløshedsdagpenge efter barnets fødsel.

Hun havde den 10. juni 1977 ansøgt kommunen om institutionsplads fra den 1. januar 1978, men fik først fra 13. februar 1978 barnet optaget i den kommunale dagpleje. Arbejdsløshedskassen genoptog herefter udbetalingen af dagpengene.

Ægtefællens arbejdsindtægt var 4.382 kr. netto månedlig. Ansøgerens arbejdsløshedsdagpenge var 3.200 kr. netto månedlig. Parrets faste månedlige udgifter var opgjort til 6.600 kr.

En ansøgning om hjælp efter bistandsloven i den periode, hvor dagpengene var standset blev afslået af det sociale udvalg med henvisning til, at der ikke forelå en situation, der kunne begrunde hjælp efter bistandsloven. Kommunen henviste herved bl.a. til, at ingen af de i pkt. 3 i Socialministeriets cirkulære af 3. november 1975 om kontanthjælp efter bistandsloven opregnede forhold, der kan begrunde forbigående hjælp efter bistandsloven, var opfyldt, og at bistandslovens § 38, nr. 4, alene tog sigte på enlige forsørgere. Det blev for amtsankenævnet oplyst, at ansøgeren fra 1. august 1978 fik en fast halvdagsstilling som pædagog.

Amtsankenævnet pålagde kommunen at yde familien hjælp i den periode, hvor udbetalingen fra arbejdsløshedskassen var standset på grund af børnepasningsproblemer.

Nævnet lagde vægt på, at familien havde baseret sin økonomi på 2 indtægter, og at det alene skyldtes manglende pasningsmulighed, at ansøgeren ikke havde fået anvist arbejde. Endvidere lagde amtsankenævnet vægt på, at opregningen i bistandslovens § 38 af tilfælde, hvor det kan anses godtgjort, at arbejdsmulighederne er udnyttede, ikke er udtømmende.

Ankestyrelsen fandt, at familien i den givne situation måtte anses for berettiget til at modtage hjælp efter bistandslovens § 37.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at ansøgerens midlertidigt svigtende indtægtsmulighed skyldtes, at hun var henvist til selv at passe sit barn, fordi det ikke på anden måde lykkedes familien at drage omsorg for barnets pasning.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor den af amtsankenævnet trufne afgørelse.