Ankestyrelsens principafgørelse O-19-80

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Socialministeriets cirkulære af 24. november 1975 - pkt. 1

Socialministeriets cirkulære af 4. november 1975 -

En kvinde indankede en afgørelse truffet af revaliderings- og pensionsnævnet, hvorefter hun ikke var berettiget til hjælp til anskaffelse af en biltelefon.

Ansøgeren havde i anken gjort gældende, at hun ikke ville kunne udnytte sin bil fuldt ud uden biltelefon, idet hun var helt afhængig af andres hjælp til at komme ind og ud af bilen og ude af stand til at tilkalde hjælp i tilfælde af motorstop.

Kommunen havde i forbindelse med sagens indankning anført, at en biltelefon efter kommunens opfattelse var en nødvendighed for ansøgeren.

Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Socialministeriet med henblik på spørgsmålet, om der måtte kunne forventes udsendt bestemmelser om støtte til anskaffelse af biltelefoner eller privatradioanlæg til installation i motorkøretøjer. Herom havde Socialministeriet udtalt, at biltelefoner og privatradioanlæg ikke kunne anses for omfattet af de gældende regler om støtte til særlig indretning af motorkøretøj, og at reglerne på dette område ikke kunne forventes ændret i nærmere fremtid.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen til grund, at de gældende bestemmelser om støtte efter bistandsloven til anskaffelse af hjælpemidler eller motorkøretøj - Socialministeriets cirkulære af 24. november 1975 om støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter bistandsloven og Socialministeriets cirkulære af 4. november 1975 om hjælpemidler m.v. efter bistandsloven - ikke ses at omfatte udtrykkelige regler om støtte til anskaffelse eller installation af biltelefon.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at socialministeren efter bistandslovens § 58, stk. 2, nr. 1, er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og at Socialministeriet havde tilkendegivet, at støtte til biltelefon ikke kan anses for omfattet af de gældende bestemmelser på området.

Herefter fandt Ankestyrelsen, at der ikke var fornøden hjemmel til at yde ansøgeren støtte hertil efter bistandsloven.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.