Ankestyrelsens principafgørelse S-1-83

Lov om offentlig sygesikring - lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1987 - § 17

Lov om offentlig sygesikring - lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1988 - § 18

Sikringsstyrelsen har fra flere kommuner modtaget forespørgsler, om det er de samlede udgifter for både patient og ledsager, eller om det er udgiften for hver af parterne der er afgørende for, om befordringsudgiften overstiger den fastsatte minimumsgrænse i § 2, stk. 1 og 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 638 af 8. december 1982.

Der har endvidere hersket tvivl med hensyn til, hvilken kronegrænse der gælder for pensionistens ledsager, samt hvorvidt der ville kunne ydes befordringsgodtgørelse til et familiemedlem, som deltager i familieterapi hos læge eller speciallæge.

Til fortolkning af § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen og til uddybning af punkt 5 i Sikringsstyrelsens cirkulære af 9. december 1982 om befordringsgodtgørelse efter lov om offentlig sygesikring meddeles følgende:

1 Både patient og ledsager skal opfylde minimumskronegrænsen. Der vil kunne ydes befordringsgodtgørelse til den af parterne, hvis befordringsudgift overstiger grænsen.

2. Hvis patienten er pensionist, gælder den lave kronegrænse i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, kun pensionisten, derimod ikke ledsageren, der skal opfylde grænsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1. 3. Hvis et familiemedlem er med til læge eller speciallæge som led i behandlingen (familieterapi) uden dog selv at være patient eller nødvendig ledsager til patienten, vil der ikke kunne ydes befordringsgodtgørelse til familiemedlemmet.