Ankestyrelsen lagde til grund, at styrelsen på et ankemøde den 24. februar 1984 traf afgørelse om, at der ved udmålingen af kontanthjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, jf. § 43, stk. 1, til samboendemåtte tages udgangspunkt i den hjælp, der kunne ydes til en enlig og ikke i en hjælp, beregnet som halvdelen af taksten for et ægtepar. Herefter kunne der blive spørgsmål om at foretage fradrag i den udmålte hjælp for ansøgers fordel ved at have fælles husførelse med en anden. Herom orienterede Ankestyrelsen i "SM - Sociale Meddelelser" nr. O-39-84 og O-40-84, der blev udsendt den 11. juli 1984.
Klagen vedrørte alene spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt omberegning af den bevilgede kontanthjælp skulle ske.
Da der var tale om hjælp ydet efter bistandslovens § 37, jf. § 43, der er regler med væsentlige skønsmæssige elementer i, fandt Ankestyrelsen, at socialforvaltningens retsanvendelse ikke kunne anses som udtryk for egentlig retsvildfarelse - hvor udgangspunktet ville være, at omberegning skulle ske fra ansøgningstidspunktet (tidspunktet for bevillingen af hjælp). Forvaltningens retsanvendelse fandtes derimod alene at være udtryk for afgørelse af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, hvor ansøger først havde ret til at få omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne anses for afklaret, og hvor de myndigheder, der administererer reglerne, måtte antages at være orienteret herom.
Da fortolkningsspørgsmålet, der havde været tvivl om, først kunne anses for afklaret ved Ankestyrelsens afgørelse, som der blev udsendt orientering til kommunerne om gennem "SM - Sociale Meddelelser" den 11. juli 1984, fandt Ankestyrelsen, at ansøger først havde været berettiget til at få den bevilgede kontanthjælp omberegnet med virkning fra 1. august 1984.
Da forvaltningen imidlertid havde foretaget omberegning med virkning allerede fra 1. januar 1984, bestemte Ankestyrelsen samtidig, atansøger ikke skulle tilbagebetale, hvad hun havde modtaget for perio den 1. januar til 31. juli 1984 i efterregulering af kontanthjælp.
Ankestyrelsen ændrede således socialforvaltningens afgørelse.
_____________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 20153-85
En ansøger havde fra 1980 og indtil 1. august 1984 modtaget hjælp efter bistandslovens § 43, udmålt med halv ægtepartakst, da ansøger levede i papirløst samliv.
Efter at Ankestyrelsen i juli 1984 havde udsendt SM O-39-84, hvorefter der ved udmålingen af kontanthjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, jf. § 43, stk. 1, til samboende, måtte tages udgangspunkt i den hjælp, der kunne ydes til en enlig, omberegnede socialforvaltningen ansøgers kontanthjælp fra den 1. august 1984 i overensstemmelse hermed. Derimod fandt socialforvaltningen efter en konkret vurdering ikke grundlag for at efterregulere den hjælp, der vedrørte perioden 1. januar 1983 til 1. august 1984.
Amtsankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge socialforvaltningen at foretage regulering af kontanthjælp vedrørende perioden 1. januartil 31. juli 1984, idet nævnet efter oplysningerne om samlivets va righed ikke fandt at kunne tilsidesætte det af forvaltningen i forbindelse med udmåling af underholdshjælpen i nævnte periode udøvede skøn over fordelen ved fælles husførelse.
Sagen blev anket af ansøger, der anså sig for berettiget til at få den kontanthjælp, der var ydet før 1. august 1984, reguleret i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelse.