Ankestyrelsens principafgørelse O-8-86

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 10 og § 47, stk. 2

Note:

*) Se endvidere SM O-9-86 og SM O- 10-86.

En ansøger fik i september 1982 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til EFG-basisår på en landbrugsskole. Ansøgerens opholdskommune A havde i denne forbindelse afgivet refusionstilsagn overfor B kommune, hvor landbrugsskolen var beliggende.

I maj 1983 indgik ansøgeren ægteskab. Efter skoleopholdets afslutning i juni 1983 var parret uden bolig, og de tog ophold hos ansøgerens familie i C kommune.

I juli 1983 søgte parret socialforvaltningen i C kommune om flyttehjælp til D kommune. Flytningen var begrundet med, at parret ikke længere kunne bo hos familien i C kommune, og at de havde mulighed for at bo hos hustruens forældre i D kommune.

Det sociale udvalg i C kommune ydede flyttehjælp uden at indhente samtykke i henhold til bistandslovens § 47, stk. 2, fra D kommune. Socialudvalget i C kommune henviste til det foreliggende refusionstilsagn fra A kommune.

Det sociale udvalg i A kommune afslog at give refusionstilsagn overfor socialudvalget i D kommune. Socialudvalget i A kommune henviste til, at ansøgeren var flyttet til C kommune på grund af egne forhold og ikke som led i revalideringsforanstaltninger. Dette afslag blev tiltrådt af ankenævnet.

I august 1983 fik parret egen bolig i D kommune. De modtog økonomisk hjælp efter henholdsvis bistandslovens § 37 og § 42, idet ansøgeren var ca. 6 måneder i praktik hos en landmand, ligesom han fik bevilget et 9 ugers kursus på landbrugsskole.

I september 1984 anmodede det sociale udvalg i D kommune socialudvalget i E kommune om samtykke til, at der blev ydet familien hjælp til flytning til E kommune, idet hustruen havde fået læreplads der. Socialudvalget i D kommune oplyste samtidig, at D kommune afkrævede C kommune refusion.

Det sociale udvalg i E kommune gav samtykke til, at der blev ydet flyttehjælp, idet der var tale om en forbedring af de erhvervsmæssige forhold. Socialudvalget i E kommune anmodede samtidig socialudvalget i C kommune om refusionstilsagn frem til 2-års periodens udløb i juli 1985.

Det sociale udvalg i C kommune afslog at give refusionstilsagn under henvisning til, at socialudvalget i E kommune havde givet samtykke til, at der blev ydet flyttehjælp.

Overfor ankenævnet anførte socialudvalget i C kommune, at E kommune ved at meddele fraflytningskommunen D flytteaccept i henhold til bistandslovens § 47, stk. 2, havde påtaget sig fremtidige forpligtelser, såfremt familien ikke kunne klare sig uden støtte i henhold til bistandsloven.

Ankenævnet afviste at behandle klagen. Nævnet fandt, at det sociale udvalg i E kommune ikke kunne gøre et refusionskrav gældende overfor C kommune, idet dette krav måtte gøres gældende overfor D kommune, der i givet fald måtte gøre kravet gældende overfor C kommune.

Det sociale udvalg i E kommune anførte, at C kommunes forpligtelse som betalingskommune, jf. reglerne i bistandslovens § 47, stk. 2, måtte vedvare uanset en videre flytning til en tredie kommune.

Lovgrundlag: Bistandsloven, §§ 10 og 47, stk. 2.

Ankestyrelsen finder, at E kommune har haft en retlig interesse i at få bedømt spørgsmålet om kommunen i medfør af bistandslovens § 47, stk. 2, har et krav mod C kommune. Ankestyrelsen finder derfor, at ankenævnet burde have behandlet sagen.

Da C kommune uden forud at indhente samtykke fra D kommune bevilgede hjælp til ansøgerens flytning dertil i juli 1983, finder Ankestyrelsen, at C kommune, uanset at E kommune i september 1984 meddelte D kommune samtykke til at yde parret hjælp til flytning til E, fortsat må afholde opholdskommuneandelen af den hjælp, der ydes parret, indtil der er forløbet 2 år fra parrets flytning fra C kommune, jf. bistandslovens § 47, stk. 2.