Resume:
En kvinde, der var født i Jugoslavien, og som havde været døv fra fødslen, fandtes ikke berettiget til invaliditetsydelse, da invaliditeten var indtrådt, inden pågældende fik bopæl i Danmark.
Resume:
En kvinde, der var født i Jugoslavien, og som havde været døv fra fødslen, fandtes ikke berettiget til invaliditetsydelse, da invaliditeten var indtrådt, inden pågældende fik bopæl i Danmark.
Der er kommet nye regler på området
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 1 og § 18
Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 om konventionen mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring, art. 26, nr. 3 -
En kvinde, som var født i 1968 i Jugoslavien, og som var flyttet til Danmark i 1975, søgte invaliditetsydelse. Hun havde på grund af en medfødt ørelidelse været døv fra fødslen.
Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse. Nævnet henviste til, at den lidelse, som begrundede ansøgningen, var indtrådt, inden ansøgeren fik bopæl på dansk område.
Afgørelsen var på ansøgerens vegne indanket af en døveskole. Det anførtes, at der blev søgt om invaliditetsydelse og ikke om pension som omhandlet i konventionen mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring.
Lovgrundlag:
Lov om social pension, § 1:
Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.
Konventionen mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring, artikel 26, nr. 3:
Retten til pension efter nr. 1 eller 2 er desuden betinget af, at arbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet indtrådte, medens den pågældende statsborger i Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien havde bopæl på dansk område.
Ankestyrelsen tiltræder revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse.
Dato for underskrift
25.06.1987
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 18 § 1
Journalnummer
2849-85