Ankestyrelsens principafgørelse O-91-88

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 58

Den 39-årig M's hårbund var vansiret efter en mislykket plastikkirurgisk operation. I november 1986 fik M bevilget 2 fabriksfremstillede parykker (toupeer).

Den 21. oktober 1987 søgte M på ny om 2 maskinfremstillede toupeer, idet han anførte, at han på grund af vansir havde toupeen syet på. Han var således ikke i stand til selv at aftage toupeen og måtte derfor bære den døgnet rundt, hvilket medførte et større slid, end hvis han kunne tage toupeen af om natten. Prisen ville være 4.500 kr. pr. stk. M anførte endelig, at han ikke ville kunne føre en normal tilværelse uden at anvende et toupe-system som det beskrevne.

Kommunen meddelte afslag og begrundede sin afgørelse med, at man ikke anså behovet for reservetoupe for at være opfyldt, idet bevilling af reservetoupe var betinget af, hvorvidt ansøgeren i konsekvens af sit arbejde var pålagt dagligt at bære hovedbeklædning.

Afgørelsen blev anket af M, som blandt andet anførte, at han ikke kunne undlade at bruge toupeen hele døgnet, da den var syet på og kun kunne aftages af en specialist, hvilket skete ca. hver 6. uge, hvor han fik toupeen omsat. Toupeen var efter M's opfattelse på grund af disse forhold nedslidt efter 6 måneder.

Ved sagens oversendelse til Ankestyrelsen bestred kommunen, at specialisters medvirken skulle være nødvendig ved aftagning af paryk. Kommunen havde endvidere vurderet, at der ikke var dokumenteret ekstraordinært slid, idet M fx ikke i konsekvens af sit arbejde var pålagt at bære hovedbeklædning. Kommunen fandt således ikke anledning til at ændre den tidligere trufne afgørelse.

Ankestyrelsen rettede telefonisk henvendelse til leverandøren L for at få oplyst, i hvilke tilfælde en toupe syes på, og hvordan dette gøres. L oplyste, at en toupe syes på, fx ved vansir efter ulykkestilfælde eller operation, hvis brugeren gerne vil være fri for at vise sig for sine nærmeste omgivelser med de skæmmende ar. Der laves så en vævekant i brugerens eget hår, og toupeen syes fast i denne kant. Toupeen er lavet sådan, at håret inkl. toupe kan vaskes, mens toupeen sidder på. L mente ikke at kunne sige noget generelt om, hvor længe en påsyet toupe kan holde, men oplyste, at en påsyet toupe selvfølgelig ikke holder så længe som en toupe, der tages af om natten. Hvis en bruger sveder meget, fx på grund af sportsudøvelse, vil toupeen have en kortere levetid end i andre tilfælde.

Med M's samtykke rettede Ankestyrelsen ny henvendelse til L, hvis indehaver oplyste, at der hos M var tale om meget slemt vansir, således at det var påkrævet for ham at bære toupe døgnet rundt. Dette medførte, at toupeen måtte syes på, og ifølge L var toupeen i M's tilfælde nedslidt efter 1/2 år. L så dog ingen grund til at lave to toupeer på en gang, idet man ved først at lave toupeen, når den skal i brug, nemmere kan foretage løbende småjusteringer. L oplyste endvidere, at der formentlig om ca. 6 måneder ville komme toupeer på markedet med en længere holdbarhed.

Ankestyrelsen rettede endvidere telefonisk henvendelse til M's læge, der bekræftede, at M's ar var så vansirende, at det var nødvendigt for ham at bære toupe døgnet rundt. Lægen oplyste videre at have henvist M til plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, hvor der dog er års ventetid.

På baggrund af de nu indhentede oplysninger finder Ankestyrelsen, at der er et så ekstraordinært slid på M's toupe, at han med de toupeer, der for tiden er på markedet, er berettiget til udskiftning hvert halve år efter ansøgning.

Ankestyrelsen ændrer således kommunens afgørelse.