Resume:
En mand fik ved statsamtets resolution den 14. juni 1984 pålæg om at betale bidrag til hustruen fra den 22. marts 1984. Den 3. oktober 1984 foranledigede social- og sundhedsforvaltningen, at resolutionen blev forsynet med påtegning om, at det offentlige indtrådte i kravet mod manden. I november 1984 blev han bekendt med påtegningen.
Ankestyrelsen fandt, at manden var forpligtet til at indbetale det ham pålagte bidrag til social- og sundhedsforvaltningen, medmindre han kunne fremvise klar dokumentation for, at bidraget allerede var betalt.