Resume:
A kommune anbragte en handicappet pige hos en aflastningsfamilie i B kommune. Pigen opholdt sig gennemsnitlig 20-25 døgn pr. måned hos aflastningsfamilien.
Ankestyrelsen fandt, at pigens ophold i plejefamilien havde karakter af en anbringelse uden for hjemmet, og beslutning herom skulle træffes efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen fandt ikke, at aflastning i det beskrevne omfang kunne ydes efter lovens § 48, der forudsatte, at barnet forsørges i eget hjem.
A kommune fandtes herefter forpligtet til at yde refusion til B kommune for udgifter til hjælpeforanstaltninger til pigen, efter moderens flytning til B kommune.