Ankestyrelsens principafgørelse P-10-88

1988

Resume:

En pensionist skulle tilbagebetale for meget udbetalt pension fra den 1. august 1984, fordi hun havde tilsidesat sin oplysningspligt.

Der blev lagt vægt på, at pensionisten ikke havde underrettet kom munen om, at hun ved overgangen fra mellemste førtidspension tilfolkepension den 1. august 1984 ville få udbetalinger fra indexkon trakter.

Da kommunen allerede i november 1985 blev bekendt med det korrekte økonomiske grundlag for beregning af pensionen, fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for tiden efter den 1. januar 1986.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om folkepension - lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983 - § 24 og § 25

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 41 og § 42

Note:

*) Se endvidere SM P-4-84, SM P-4-85 og SM P-6-88.

En pensionist P overgik fra den 1. august 1984 fra mellemste invalidepension til folkepension. Fra samme dato modtog P udbetalinger fra indekskontrakten med beløb, som på årsbasis udgjorde 26.047 kr. P gav imidlertid ikke socialforvaltningen underretning om denne indtægt.

Socialforvaltningen blev opmærksom på P's indtægt fra indekskontrakterne, da forvaltningen i november 1985 modtog indtægtsoplysninger til brug for beregning af pension pr. 1. januar 1986, men omberegningen af P's pension fandt først sted fra den 1. maj 1986.

Social- og sundhedsforvaltningen forlangte tilbagebetaling af for meget udbetalt pension i perioden 1. august 1984 til 30. april 1986 ialt 6.707 kr.

Social- og sundhedsforvaltningen begrundede afgørelsen med, at P havde tilsidesat sin oplysningspligt efter pensionslovgivningen.

Afgørelsen var indanket af P, som bl.a. klagede over beregningen af tilbagebetalingskravet.

Ankestyrelsen anmodede social- og sundhedsforvaltningen om en fornyet gennemgang af opgørelsen af det tilbagebetalingspligtige beløbs størrelse.

Social- og sundhedsforvaltningen meddelte herefter, at P's pension i perioden 1. august 1984 til 1. november 1984 ved en fejltagelse ikke var beregnet efter taksten for enlige.

Tilbagebetalingskravet blev herefter nedsat til 5.778 kr.

Lovgrundlag: Folkepensionslovens § 24 og § 25. Lov om social pension § 41 og § 42.

Ankestyrelsen tiltræder social- og sundhedsforvaltningens afgørelse om, at P har tilsidesat sin oplysningspligt ifølge pensionslovgivningen og derfor skal tilbagebetale, hvad der er udbetalt hende for meget i folkepension fra den 1. august 1984.

Da social- og sundhedsforvaltningen allerede i november 1985 blev bekendt med det korrekte økonomiske grundlag for beregning af P's pension for 1986, finder Ankestyrelsen, at kommunen ikke kan kræve tilbagebetaling af, hvad der er udbetalt for meget efter den 1. januar 1986.

Ankestyrelsen ændrer således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse og hjemviser sagen til kommunen med henblik på endelig opgørelse af tilbagebetalingskravets størrelse.

Dato for underskrift

15.07.1988

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 24 § 41 § 25 § 42

Journalnummer

15003-87