Ankestyrelsens principafgørelse O-82-87

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 129 og § 130, stk. 2

En enlig kvinde klagede til Ankestyrelsen over det sociale udvalgs beslutning om i medfør af bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 1, uden hendes samtykke at anbringe hendes to børn uden for hjemmet. : Ankestyrelsen tiltrådte socialudvalgets beslutning og orienterede den 4. september 1986 klageren om afgørelsen og om adgangen til at kræve Ankestyrelsens afgørelse forelagt landsretten til prøvelse. Klageren blev samtidig orienteret om fristen for anmodning om sagens forelæggelse for landsretten. : Klagerens advokat begærede ved skrivelse modtaget i Ankestyrelsen den 13. oktober 1986 - efter udløbet af fristen - sagen indbragt for landsretten.

Landsretten afviste at behandle sagen og henviste til, at sagsøgeren først den 13. oktober 1986 havde fremsat begæring om forelæggelse for landsretten af den afgørelse, som Ankestyrelsen traf den 4. september 1986.

Klagerens advokat anmodede Justitsministeriet om tilladelse til, at sagen kunne behandles af landsretten uanset fristoverskridelsen. Advokaten henviste til retsplejelovens § 469, stk. 4, jfr. bistandslovens § 130, stk. 2. ___________________________________________________________________________________

Justitsministeriets Afgørelse: Justitsministeriet har ved sin afgørelse udtalt, at ministeriet ikke har hjemmel til at tillade det ansøgte. Justitsministeriet har begrundet afgørelsen med, at henvisningen i bistandslovens § 130, stk. 2, til retsplejeloven vedrører sagens behandling i landsretten, hvorfor den ikke omfatter bestemmelsen i retsplejelovens § 469, stk. 4, om sagens indbringelse for landsretten. Justitsministeriet har endvidere henvist til sammenhængen i bistandslovens § 129 og § 130.