Ankestyrelsens principafgørelse O-57-89

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 28

Det er oplyst, at drengen led af muskelsvind. Sygdommen blev konstateret i 1984 og helbredstilstanden er blevet stadig dårligere. Han vejede 45 kg.

Moderen fik lønkompensation for 20 timer om ugen.

Faderen havde arbejde med skiftende vagter, men fik i marts 1988 efter ansøgning tilbudt fast dagvagt, hvilket medførte et indtægtstab på 6-700 kr. netto pr. måned.

Ansøgning om lønkompensation efter bistandslovens § 48 blev begrundet med, at drengen efterhånden var blevet så stor, at moderen havde vanskeligt ved at løfte ham, bl.a. når han skulle i seng, og når han skal op, ligesom han skulle vendes flere gange i løbet af natten.

Overgang til fast daghold ville gøre det muligt for faderen at hjælpe moderen med de nævnte opgaver.

Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til, at det er en forudsætning for tabt arbejdsfortjeneste, at den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe et barn med et svært handicap.

Amtsankenævnet fandt, at der var hjemmel i § 48 til at yde lønkompensation, selv om omlægningen af arbejdstiden ikke indebar en nedsættelse af arbejdstiden. Nævnet lagde vægt på, at 2 personer var nødvendige for at varetage pasningen, og at det var hensigtsmæssigt, at det var forældrene, der forestod pasningen.

Kommunen henviste til, at det i Socialministeriets vejledning af om bistandslovens § 48, i pkt. 28, er anført, at det er en forudsætning for at yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den pågældende forsørger helt eller delvis er ophørt med sin beskæftigelse.

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af om en omlægning af arbejdstiden med indtægtsnedgang til følge berettiger til lønkompensation. ___________________________________________________________________________________

Ankestyrelsen henviste til, at formålet med bistandslovens § 48 er gennem ydelse af hjælp at medvirke til, at personer med handicap kan forblive i eget hjem, og at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med handicappet, jf. vejledningens pkt. 2.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der var hjemmel i bistandslovens § 48 til at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med omlægning af arbejdstiden.

Ankestyrelsen lagde som nævnet vægt på, at det efter oplysningerne om drengens sygdom var nødvendigt, at 2 personer passede ham. Det var hensigtsmæssigt, at disse 2 personer var forældrene. Det var derfor med rette, at amtsankenævnet havde pålagt kommunen at yde lønkompensation for den beskrevne omlægning af arbejdstiden.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.