Ankestyrelsens principafgørelse B-2-89

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - Datasammenskrivning nr. 19890 af 31. december 1987 - § 24 og § 34

En kvinde K, som havde fået udbetalt forhøjet og ekstra børnetilskud som enlig forsørger, flyttede i februar 1981 sammen med en ven. Hun meddelte dette til det lokale socialcenter, men ikke til børnetilskudsafdelingen. Socialcentret gav heller ikke meddelelse til børnetilskudsafdelingen, hvorfor udbetaling af forhøjet og ekstra børnetilskud fortsatte indtil oktober 1987, hvor børnetilskudsafdelingen erfarede om samlivsforholdet i forbindelse med en meddelelse om navneændring fra K.

Det var oplyst, at K løbende gennem bevillingsbreve, bl.a. den 1. april 1981, havde modtaget underretning om reglerne for udbetaling af børnetilskud, herunder om forudsætningerne for udbetaling af forhøjet og ekstra børnetilskud, samt om meddelelsespligt.

Socialforvaltningen fandt, under henvisning til at K var orienteret om reglerne for udbetaling af børnetilskud og om meddelelsespligt samt til at hun siden februar 1981 havde samlevet med en anden person, at hun ikke havde været berettiget til forhøjet og ekstra børnetilskud fra 1. april 1981, da hun burde havde været klar over, at udbetaling af ydelserne måtte bero på en fejl.

De udbetalte børnetilskud skulle derfor tilbagebetales.

Afgørelsen blev anket af K, der henviste til, at socialcentret kendte til samlivsforholdet og havde ordnet alle papirer for hende i 1981. I øvrigt anså hun fortsat sig selv som enlig forsørger.

Betingelserne i børnetilskudsloven for at kunne kræve tilbagebetaling af de med urette modtagne børnetilskud var ikke opfyldt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det ikke var godtgjort, at socialcentret - da K i februar 1981 orienterede centret om, at hun var flyttet sammen med en ven - vejledte K om konsekvenserne, ligesom hun heller ikke var blevet henvist til selv at kontakte børnetilskudsafdelingen. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at det af de seneste udsendte meddelelser om udbetaling ikke fremgik, hvad der forstås ved "reelt enlig forsørger". Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at der var gået mere end 6§ år, før fejludbetalingen blev opdaget af socialforvaltningen.

På den baggrund var det betænkeligt at fastslå, at K havde modtaget børnetilskud mod bedre vidende.

Ankestyrelsen ændrede således socialforvaltningens afgørelse.