Ankestyrelsens principafgørelse P-13-89

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 16

Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 1988 -

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 3029-88: En 48 årig kvinde K havde tidligere haft ophold på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. K fik den 1. februar 1988 ophold i et bofællesskab i henhold til bistandslovens § 68 og fik bevilget 44 personaletimer pr. uge. Om dagen var K beskæftiget på beskyttet værksted.

K led at Downs syndrom, og var beskrevet som åndssvag i middelsvær grad.

Til belysning af K's funktionsevne forelå rapporter fra socialtjenesten i amtskommunen. Det fremgik heraf, at K i det væsentlige kunne klare personlige fornødenheder, men havde behov for igangsætning og tilsyn i et vist omfang.

Det sociale udvalg indstillede K til højeste førtidspension og plejetillæg.

Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte K højeste førtidspension.

Nævnet kunne ikke tiltræde det sociale udvalgs indstilling om bevilling af plejetillæg, idet invaliditeten ikke nødvendiggjorde, at der stadig var en anden person til stede.

Sagen blev anket af socialtjenesten på K's vegne.

Efter sagens behandling modtog Ankestyrelsen en vejledende udtalelse afgivet af Sikringsstyrelsen den 18. maj 1988 om tilkendelse af tillæg efter § 16 i lov om social pension for personer i bofællesskab efter § 68 i bistandsloven. Lovgrundlag: Lov om social pension § 16. Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 1988 om social pension pkt. 87 og 89.

Invaliditeten skønnedes ikke at bevirke, at K stadig måtte have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggjorde andres stadige nærværelse. Betingelserne for at opnå plejetillæg var derfor ikke opfyldt.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at K's behov for tilsyn var så betydeligt, at der var grund for at tilkende hende bistandstillæg.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 5218-88: En 52-årig mand M havde haft ophold på institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap siden 1973. M fik fra december 1987 ophold i et bofællesskab i henhold til bistandslovens § 68. Der var 6 beboere i boenheden, og der var til boenheden knyttet en hjemmevejleder som fuldtidsbeskæftiget. Der var endvidere beskæftiget 3 hjemmehjælpere i boenheden med ialt 256 timer pr. måned. Om dagen var M beskæftiget på beskyttet værksted. M kunne færdes på egen hånd.

M led af intelligensdefekt (imbecillitas).

Til belysning af M's funktionsevne forelå en hjemmevejlederrapport. Det fremgik heraf, at M selv kunne klare personlige fornødenheder, men at M havde behov for igangsætning og tilsyn i et vist omfang.

Det sociale udvalg indstillede M til højeste førtidspension og bistandstillæg.

Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte M højeste førtidspension.

Nævnet fandt ikke, at M opfyldte betingelserne for at få bistandstillæg, da hans behov for personlig bistand af andre ikke fandtes at være af et sådant omfang at lovens krav var opfyldt.

Sagen blev anket af social- og sundhedsforvaltningen på M's vegne.

Under sagens behandling modtog Ankestyrelsen en vejledende udtalelse afgivet af Sikringsstyrelsen den 18. maj 1988 om tilkendelse af tillæg efter § 16 i lov om social pension for personer i bofællesskab efter § 68 i bistandsloven.

Lovgrundlag: Lov om social pension § 16. Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 1988 om social pension pkt. 87.

Invaliditeten skønnedes ikke at bevirke, at M stadig måtte have personlig bistand af andre, ligesom M's behov for tilsyn ikke fandtes at være så betydeligt, at der var grundlag for at tilkende M bistandstillæg. Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.