Ankestyrelsens principafgørelse O-8-89

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 58

K, der var uddannet tandlæge og arbejdede som sådan, havde en ørelidelse af meget svær karakter og modtog derfor den særlige invaliditetsydelse for døve.

K havde siden gymnasietiden benyttet et F. M. -anlæg (et trådløst kommunikationsanlæg). Efter dettes sammenbrud efter 12 års forløb havde hun i 2 år prøvet at klare sig uden et sådant hjælpemiddel.

K havde fået afslag på hjælp til anlægget efter bistandslovens § 42, stk. 2 (nu § 42, stk. 8) med den begrundelse, at hun selv havde midler til at afholde udgiften.

Social og sundhedsforvaltningen meddelte afslag på hjælp efter bistandslovens § 58 med den begrundelse, at et F. M. -anlæg ikke ansås for at være et hjælpemiddel, hvortil der kunne ydes støtte i henhold til bistandslovens § 58, samt at hjælpemidler, som alene eller overvejende har karakter af udstyr til brug for en arbejds- eller undervisningssituation, ikke er omfattet af bistandslovens § 58.

Afgørelsen blev på vegne af K anket af Statens konsulent for Tunghøre, der bl.a. henviste til, at der var arbejdsløshed inden for tandlægebranchen, hvilket betød, at det var vigtigt at være løbende ajourført med ny viden og teknik inden for faget. K havde derfor brug for at følge konferencer og efteruddannelse.

Desuden havde hun brug for anlægget i privat sammenhæng og til personalemøder.

Ankestyrelsen finder, at et F. M. -anlæg må anses for at være et hjælpemiddel, hvortil der kan ydes støtte i henhold til bistandslovens § 58.

Ankestyrelsen finder endvidere, at F. M. -anlægget i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af K's nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

K er derfor berettiget til hjælp efter bistandslovens § 58 til anskaffelse af F. M. -anlægget.

Ankestyrelsen ændrer således det sociale udvalgs afgørelse.