Ankestyrelsens principafgørelse P-3-89

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 35, stk. 1

Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension -

førtidspension, selv om udvalget havde indstillet manden til højeste førtidspension.

Sagsfremstilling: M indgav den 16. juni 1987 ansøgning om førtidspension.

Det sociale udvalg indstillede den 26. august 1987 til revaliderings og pensionsnævnet, at M tilkendtes højeste førtidspension.

Det sociale udvalg bevilgede forskud på mellemste førtidspension fra 1. september 1987.

M's faglige organisation bemærkede i brev af 10. oktober 1987 til ankenævnet, at ifølge Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 pkt. 153 skulle forskud på pension normalt udbetales med de beløb, som ville gælde for den forventede pension. Den faglige organisation fandt intet ved sagen, der berettigede til tvivl om udvalgets indstilling om højeste førtidspension, og der skulle derfor udbetales forskud på pension i overensstemmelse med indstillingen, det vil sige højeste pension.

Det sociale udvalg udtalte i brev af 21. oktober 1987 til ankenævnet, at da udvalget var af den opfattelse, at sagen endnu ikke var belyst således, at der var overvejende sandsynlighed for, at M fik tilkendt højeste førtidspension, bevilgede udvalget forskud på mellemste førtidspension. Udvalget ville ikke give M en forventning om en større indtægt, hvis der kun blev tilkendt mellemste førtidspension. Når udvalget indstillede M til højeste førtidspension skyldtes det, at udvalget mente, at der var en mulighed for tilkendelse af højeste førtidspension, men at udvalget ikke var helt sikker op udfaldet.

Ankenævnet fandt ikke, at det sociale udvalg var forpligtet til at yde forskud på førtidspension med førtidspensionens højeste beløb, selvom udvalget indstillede M til den. Afgørelsen herom måtte afhænge af, at det ud fra en konkret vurdering skønnedes sandsynligt, at M af revaliderings- og pensionsnævnet ville få tilkendt denne pension. Ud fra de foreliggende oplysninger fandt amsankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det sociale udvalgs afgørelse.

Afgørelsen var indanket af den faglige organisation, der gjorde gældende, at det sociale udvalg ikke havde fremført konkrete argumenter for, at udvalgets indstilling om højeste førtidspension ikke skulle holde stik.

Lovgrundlag: Lov om social pension § 35, stk. 1

Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 5. september 1984, § 4.

Sikringsstyrelsens vejledning om social pension af 5. september 1984, pkt. 153 (nu afløst af Sikringsstyrelsens vejledning om social pension af 25. januar 1988, pkt. 153).

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at størrelsen af forskud på pension afhænger af, om det udfra en rimelig vurdering skønnes sandsynligt, at M vil opnå den ansøgte pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der efter lovens § 35 skal foretages et skøn over sandsynligheden for at pension tilkendes og hvilken størrelse pensionen ventes at få.

Da det sociale udvalg har indstillingsret vedrørende pension, men ikke tilkendelseskompetence til at træffe afgørelse om pensionen og dens størrelse, fandt Ankestyrelsen, at loven ikke giver umiddelbar ret til forskud på pension efter den pensionsgrad det sociale udvalg har indstillet.

Ankestyrelsen fandt ikke udfra de foreliggende oplysninger grundlag for at tilsidesætte det sociale udvalgs skøn vedrørende ydelse af forskud på pension.