Ankestyrelsens principafgørelse U-5-89

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 - § 1, § 2 og § 9

3 ansatte afgik ved døden ved en færdselsulykke, der skete, da de 3 var undervejs fra hjem til arbejde i samme bil.

Bilen var stillet til rådighed af arbejdsgiveren, som også betalte benzinen til bilen. Kørselsordningen var etableret i overensstemmelse med Entreprenørforeningens regler herom. Kørepenge ville udgøre 2,06 kr. pr. km og kørselsordningen kostede 0,70 kr. pr. km for arbejdsgiveren.

Sikringsstyrelsen fandt, at dødsfaldene hørte under arbejdsskadeforsikringsloven.

Afgørelsen blev anket af forsikringsselskabet, der henviste til, at såfremt den sædvanlige kørepengeordning var blevet anvendt, ville ulykkestilfældet ikke være blevet anerkendt. Sikringsstyrelsens afgørelse betød, at arbejdsgiveren og de ansatte selv kunne bestemme, om risikoen på vej til og fra arbejde skulle dækkes af forsikringen.

Sagen fandtes at have principiel betydning for afgrænsningen af anvendelsesområdet for arbejdsskadeforsikringsloven.

Ankestyrelsen tiltrådte Sikringsstyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kørselsordningen var organiseret af arbejdsgiveren, der havde

stillet bil til rådighed og betalt benzin til kørslen. Herudover havde arbejdsgiveren haft økonomisk fordel af ordningen, således at den var i hans interesse.

Ankestyrelsen henviste til den i mange år fulgte, ubestridte praksis for anerkendelse af ulykkestilfælde ved lignende kørselsordninger, jf. afgørelse nr. 124 citeret i den kommenterede arbejdsskadeforsikringslov, side 136.

Direktoratet for Ulykkesforsikringen havde herved svaret bekræftende på en forespørgsel i 1958 om, hvorvidt et ulykkestilfælde, der indtraf under 10 arbejderes transport fra hjem til arbejdsplads, var omfattet af ulykkesforsikringsloven. Transporten blev foretaget i bil, stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skulle holde bilen i orden, mens arbejderne selv skulle afholde udgifter til olie og benzin.